Lindholm Pastorat, Aalborg Stift - Sognepræst
Sognepræst i Lindholm Pastorat, Aalborg Nordre Provsti, Aalborg Stift
Stillingen som tjenestemandsansat sognepræst i Lindholm Pastorat, Aalborg Nordre Provsti er ledig til besættelse.
Stillingen er en fuldtidsstilling.
Som ny sognepræst får du et introduktionsforløb, hvor du får en mentor, der guider dig igennem i den første tid i embedet og sætter dig nærmere ind i de forskellige arbejdsopgaver, der er for en præst.
På Præsteforeningens jobportal kan du læse embedsbeskrivelsen fra menighedsrådet. Her kan du læse om pastoratet og om, hvilke tanker, menighedsrådet gør sig om det ledige embede.
Har du lyst til at læse mere om Lindholm Pastorat, og hvordan kirkelivet m.v. er, kan vi anbefale, at du orienterer dig på pastoratets hjemmeside: www.lindholmsogn.dk
Embedsbeskrivelsen kan du også læse på Aalborg Stifts hjemmeside www.aalborgstift.dk
Stillingen er omfattet af Bekendtgørelse af lov om ansættelse i stillinger i folkekirken m.v. (LBK nr. 864 af 25/6/2013).
Stillingen aflønnes efter løngruppe 1 i aftale om aflønning af tjenestemandsansatte præster i folkekirken.
Der er til stillingen knyttet et tillæg med et afrundet grundbeløb pr. 31. marts 2012 på 32.800,00 kr. årligt.
Ud over selve lønnen ydes et rådighedstillæg med et afrundet grundbeløb pr. 31. marts 2012 for en fuldtidsstilling på kr. 43.000,00 årligt. Ved deltidsansættelse vil der ske beregning af tillægget i forhold til ansættelseskvoten.
Stillingen er omfattet af reglerne om Ny Løn, hvorfor det er muligt at ønske en lønforhandling.
Der er ikke knyttet nogen tjenestebolig til stillingen.
Det forudsættes, at ansøgere har kørekort til almindelig bil (B) og er villig til at bruge egen bil i jobbet.
Er du endnu ikke ordineret, bedes du sende kopi af eksamenspapirer og attest fra Pastoralseminariet sammen med din ansøgning.
Hvis du indstilles til stillingen, vil der blive indhentet børneattest.
Både mænd og kvinder opfordres til at søge stillingen.
Er du interesseret i stillingen og ønsker at sende en ansøgning, bedes du kontakte både menighedsråd og provst for at aftale et tidspunkt for et besøg og en samtale, inden ansøgningsfristen udløber.
Er det første gang, du søger embede, bedes du kontakte biskoppens sekretær for at aftale et tidspunkt for en samtale med biskop Thomas Reinholdt Rasmussen.
Ansøgningen skal stiles til Kirkeministeriet, men skal sendes til biskoppen over Aalborg Stift pr. mail til: KMAAL-ANSOEGNING@KM.DK, og ansøgningen skal være biskoppen i hænde senest opslagets udløbsdato kl. 15.00.
Kontaktoplysninger MR-formand Anne-Marie Dalbøge Bersan
Telefon 40 57 75 71 ∙ E-mail: mie@bersan.dk
Kontaktoplysninger sognepræst Helle Rosenkvist
Telefon 21 19 94 76 ∙ E-mail: hros@km.dk
Kontaktoplysninger provst Ole Rysgaard Madsen, Aalborg Nordre Provsti
Telefon 98 26 14 38 ∙ E-mail: orma@km.dk
Kontaktoplysninger Aalborg Stift
Telefon 98 18 80 88 ∙ E-mail: kmaal@km.dk
Kontaktoplysninger biskop Thomas Reinholdt Rasmussen, v/bispesekretær Sisse Harrington
Telefon 96 34 19 52 ∙ E-mail: sih@km.dk
Der oplyses flg. om embedet:
En stilling som tjenestemandsansat sognepræst i Lindholm Sogn er ledig til besættelse.
Stillingen er uden bolig.
Lindholm Sogn er det største sogn i provstiet med godt 10.000 indbyggere, hvoraf knap 7200 er medlemmer af folkekirken.
Vi har det rigtig godt sammen, har et godt arbejdsfællesskab med højt fagligt niveau hele vejen rundt og ordner meget over kaffen.
Her er et engageret menighedsråd, og vi kan altid finde frivillige. Præster, organister, kirketjenere og kordegn har alle sammen kontorer i samme hus. Ud over kontor til hver præst har vi også et fælles samtalerum.
Vi har orden i økonomien og rod i kælderen – læs: Materialer til lidt af hvert og mere til.
Præster, ansatte og frivillige har et godt fælles fodslag, hvor vi er sammen om at være kirke på stedet jf. vores vision:
”Lindholm Sogn er en ramme, hvor Folkekirken sprudler af liv og glæde, fordi alle aktører, valgte, frivillige og ansatte føler fællesskab og ejerskab af det overordnede projekt, der hedder: Forkynd Jesus Kristus som hele verdens frelser.”
Vores aktiviteter tager afsæt i dette, hvilket bl.a. kommer til udtryk ved, at vi vægter diakonalt arbejde meget højt.
Menighedsrådet – fuldtalligt med fire suppleanter - er bredt sammensat både mht. alder og baggrund, og vi har et tæt samarbejde med KFUM- spejderne.
Vi har to kirkebygninger: Lindholm Kirke fra 1934 og Løvvangens Kirkecenter fra 1978. Der holdes gudstjenester på skift de to steder. Her er to plejehjem, aktivitetscenter, en folkeskole med tre spor plus specialklasseafdeling samt en privatskole.
Sognet har 3 præster, 1½ organist, et dygtigt kirkekor, 3 kirketjenere der også varetager kordegnefunktionen, 1 kirkegårdsleder og lidt mere end en fuldtidsgraver.
Kontakt:
Kirkebogsførende præst Helle Rosenkvist, tlf. 21 19 94 76
Menighedsrådsformand Anne-Marie (Mie) Dalbøge Bersan, tlf. 40 57 75 71
LINKS
Læs Præsteforeningens tjekliste, når du søger embede
Præsteforeningen har udarbejdet en tjekliste med informationer om, hvad du skal være opmærksom på, når du søger præsteembede. Vær især opmærksom på, at din nuværende løn ikke følger automatisk med, hvis du får nyt embede. Især, hvis du overvejer at søge en oa-stilling med boligpligt og en evt. kbf-funktion, anbefales det, at du læser tjeklisten nedenfor, og får rådgivning i sekretariatet
Præsteforeningens tjekliste
🕑 Fuldtid | Nørresundby | 2024-11-25 15:00:00
Ansøg på e-mail
Aalborg Stift
Thistedvej 111
9400 Nørresundby
25-11-2024 15:00
Retur til søgning