Ny søgning

Opret en jobagent og få nye jobannoncer direkte i din indbakke

Søborggård-Haralds Pastorat, Helsingør Stift - Sognepræst (oa)


Overenskomstansat sognepræst i Søborggård-Haralds Pastorat, Gladsaxe-Herlev Provsti, Helsingør Stift

Stillingen som overenskomstansat sognepræst i Søborggård-Haralds Pastorat, Gladsaxe-Herlev Provsti er ledig til besættelse den 1. januar 2025 eller snarest derefter.

Til stillingen er knyttet forpligtelse til at varetage provstens sognepræsteembede for så vidt angår hele stillingens beskæftigelsesgrad.

Stillingen følger provstens varetagelse af embedet som provst, således at stillingen som overenskomstansat sognepræst med en kvote på 25% bortfalder, når provsten ikke længere varetager embedet som provst.

Stillingens beskæftigelsesgrad er fastsat til 25% af fuldtidsbeskæftigelse.

Som ny sognepræst får du et introduktionsforløb, hvor du får en mentor, der guider dig igennem i den første tid i embedet og sætter dig nærmere ind i de forskellige arbejdsopgaver, der er for en præst.

På Præsteforeningens jobportal kan du læse embedsbeskrivelsen fra menighedsrådet. Her kan du læse om pastoratet og om, hvilke tanker, menighedsrådet gør sig om det ledige embede.

Har du lyst til at læse mere om pastoratet og hvordan kirkelivet m.v. er i sognene, anbefales det, at du orienterer dig på sognenes hjemmesider:
Søborg kirke, Søborggaard sogn | Søborg kirke, Søborggaard sogn (soborgkirke.dk) og Haraldskirken | Haraldskirken

Ansættelse og aflønning sker i henhold til den gældende overenskomst for akademikere i staten med tilhørende protokollat.

Ud over selve lønnen ydes et rådighedstillæg med et afrundet grundbeløb pr. 31. marts 2012 for en fuldtidsstilling på kr. 43.000,00 årligt. Ved deltidsansættelse vil der ske beregning af tillægget i forhold til ansættelseskvoten.

Du vil også få et særligt tillæg med et afrundet grundbeløb pr. 31. marts 2012 på kr. 11.100,00 årligt for en fuldtidsstilling. Ved deltidsansættelse vil der ske beregning af tillægget i forhold til ansættelseskvoten.

Stillingen er omfattet af reglerne om Ny Løn, hvorfor det er muligt at ønske en lønforhandling.

Der er ikke knyttet nogen tjenestebolig til stillingen.

Er du endnu ikke ordineret, bedes du sende kopi af eksamenspapirer og attest fra Pastoralseminariet sammen med din ansøgning.

Hvis du indstilles til stillingen, vil der blive indhentet børneattest.

Både mænd og kvinder opfordres til at søge stillingen.

Er du interesseret i stillingen og ønsker at sende en ansøgning, bedes du kontakte både menighedsråd og provst for at aftale et tidspunkt for et besøg og en samtale, inden ansøgningsfristen udløber.

Er det første gang, du søger embede, bedes du kontakte Helsingør Stiftsadministration for at aftale et tidspunkt for en samtale med biskoppen.

Ansøgningen skal stiles til By-, Land- og Kirkeministeriet, men skal sendes til Biskoppen over Helsingør Stift pr. mail til: kmhel@km.dk og ansøgningen skal være biskoppen i hænde senest opslagets udløbsdato kl. 15.00.

Der oplyses flg. om embedet:

Vi søger en præst med, der repræsenterer en bred folkekirkelighed på et solidt teologisk grundlag.

Vi ønsker en præst kendetegnet ved:

  • Åbenhed og humor
  • Ansvarlighed og god dømmekraft.
  • God og respektfulde kollega i samarbejdet med de øvrige præster og ansatte ved kirken.
  • Traditionsbevidst og udviklingsorienteret ved kirkens gudstjeneste.
  • Fagligt velfunderet i konfirmandforberedelsen.


Søborg Kirke

Vi søger en præst, der kan gå ind i udfoldelsen af kirkens vision om:

  • At række ud i sognets folkelige sammenhænge, i samspil med menighedens frivillige og kirkens ansatte
  • At udvikle menighedens fællesskab og invitere ind i meningsgivende fællesskaber.
  • At udfordre og forny traditionen i kirkens gudstjenester og aktiviteter.


Oplysninger om stillingen

Stillingen skal dække en del af sognepræsteembedet for provst Peter Senbergs.

Stillingens indhold er fokuseret på børn, unge og familier, samt gudstjenester og kirkelige handlinger.

  • Varetagelse af 1 konfirmandhold
  • Varetagelse 4 - 5 familiegudstjenester årligt, p.t. primært onsdage kl. 17.00.
  • Skole-Kirke arrangementer, særligt med kirkens genbo, Søborg Skole.
  • Varetagelse af kirkelige handlinger og gudstjenester 6 weekends årligt


Arbejdet tilrettelægges langsigtet. Der er derfor god mulighed for at kombinere stillingen med et arbejde andetsteds. Den tidligere præst i stillingen varetog således en 75% konsulentansættelse i kombination med stillingen på 25% i Søborg.

Gudstjenester og kirkelige handlinger afholdes overvejende i kirken. Enkelte begravelser og bisættelser kan afholdes fra kapellet på Gladsaxe Kirkegård.

 


Haraldskirken


Oplysninger om den lokale kirkelige organisering

Søborggård Sogn er normeret til 2 præsteårsværk, som p.t. er fordelt på denne måde: En præst med 100%, provsten med 50% og to præster med hver 25%.

Der er etableret fælles menighedsråd med Haralds Sogn og et fælles pastorat med Haralds Sogn. Menighedsrådet består af 12 valgte medlemmer (8 fra Søborggård Sogn, 4 fra Haralds Sogn) samt præster (2 fra Søborggård Sogn, 1 fra Haralds Sogn). Desuden deltager præster med bistandsforpligtelse i sognet samt kordegn/daglig leder/medarbejderrepræsentant fra hvert sogn i menighedsrådets møder. Menighedsrådet er i begge sogne valgt på valgforsamling. I hvert sogn er der nedsat et sogneudvalg til at arbejde med hvert sogns selvstændige profil.

Søborg Kirkes profil er præget af beliggenheden som strøgkirke på Søborg Hovedgade. Kirken indgår derfor i samarbejdet med de lokale handlende og det lokale kulturliv, f.eks. ved ”SøborgNatten” og ”Kunst i Kirker”. Søborg Kirke har i øvrigt en ”klassisk” profil med en del kirkelige handlinger, klassisk musik, børne- og ungdomsarbejde, kulturelt samfundsengagement og genkendelighed. Søborg Kirke fungerer for mange mennesker som ”familiekirke” gennem generationer.  


Øvrige oplysninger

Søborg Kirke er indviet i 1914 og har 200 siddepladser. Orglet er fra 1954. Kirken fremstår vel vedligeholdt.

Kirkegangen er præget af de mange kirkelige handlinger, særligt dåb, men må generelt betegnes som middel med variation fra søndag til søndag.

Pastoratets medarbejdere omfatter to kordegne, 1 organist, 1 kirkemusiker, 2 kirke- og kulturmedarbejdere, 4-5 kirketjenere, samt korleder for kirkens frivillige kor, 4 korsangere.

Søborg Kirke kommunikerer via hjemmeside, nyhedsbreve, facebook samt pjecer.

 

Henvendelse kan rettes til:
Næstformand David Eriksen, tlf. 29 72 99 25

Provst Peter Senbergs, tlf. 51 30 18 56 / pvs@km.dk

 

 

LINKS

Søborg Kirke

Haraldskirken

Helsingør Stift

 



Læs Præsteforeningens tjekliste, når du søger embede
Præsteforeningen har udarbejdet en tjekliste med informationer om, hvad du skal være opmærksom på, når du søger præsteembede. Vær især opmærksom på, at din nuværende løn ikke følger automatisk med, hvis du får nyt embede. Især, hvis du overvejer at søge en oa-stilling med boligpligt og en evt. kbf-funktion, anbefales det, at du læser tjeklisten nedenfor, og får rådgivning i sekretariatet
Præsteforeningens tjekliste



🕑 25%  |  Søborg  |  2024-09-23 15:00:00

Ansøg på e-mail

Virksomhed
Helsingør Stift
Arbejdssted
Frødings Alle 2
2860 Søborg
Ansøgningsfrist
23-09-2024 15:00



Retur til søgning