Ny søgning

Opret en jobagent og få nye jobannoncer direkte i din indbakke

Låsby Pastorat, Aarhus Stift - Sognepræst (oa)


Sognepræst i Låsby Pastorat, Skanderborg Provsti, Aarhus Stift

Stillingen som overenskomstansat sognepræst i Låsby Pastorat, Skanderborg Provsti er ledig til besættelse den 1. februar 2025 eller snarest derefter.

Stillingen er en fuldtidsstilling, hvoraf 25% af stillingen er lokalfinansieret.

Som ny sognepræst får du et introduktionsforløb, hvor du får en mentor, der guider dig igennem i den første tid i embedet og sætter dig nærmere ind i de forskellige arbejdsopgaver, der er for en præst.

På Præsteforeningens jobportal kan du læse embedsbeskrivelsen fra menighedsrådet. Her kan du læse om sognet og om, hvilke tanker, menighedsrådet gør sig om det ledige embede.
Har du lyst til at læse mere om Låsby Sogn kan vi anbefale, at du orienterer dig på sognets hjemmeside: www.laasbykirke.dk
Embedsbeskrivelsen kan du også læse på Aarhus Stifts hjemmeside www.aarhusstift.dk

Ansættelse og aflønning sker i henhold til den gældende overenskomst for akademikere i staten med tilhørende protokollat.

Ud over selve lønnen ydes et rådighedstillæg med et afrundet grundbeløb pr. 31. marts 2012 for en fuldtidsstilling på kr. 43.000,00 årligt. Ved deltidsansættelse vil der ske beregning af tillægget i forhold til ansættelseskvoten.

Du vil også få et særligt tillæg med et afrundet grundbeløb pr. 31. marts 2012 på kr. 11.100,00 årligt for en fuldtidsstilling. Ved deltidsansættelse vil der ske beregning af tillægget i forhold til ansættelseskvoten.

Stillingen er omfattet af reglerne om Ny Løn, hvorfor det er muligt at ønske en lønforhandling.

Der er ikke knyttet nogen tjenestebolig til stillingen.

Er du endnu ikke ordineret, bedes du sende kopi af eksamenspapirer og attest fra Pastoralseminariet sammen med din ansøgning.

Hvis du indstilles til stillingen, vil der blive indhentet børneattest.

Både mænd og kvinder opfordres til at søge stillingen.

Er du interesseret i stillingen og ønsker at sende en ansøgning, bedes du kontakte både menighedsråd og provst for at aftale et tidspunkt for et besøg og en samtale, inden ansøgningsfristen udløber.

Er det første gang, du søger embede, bedes du kontakte biskoppens sekretær for at aftale et tidspunkt for en samtale med biskop Henrik Wigh-Poulsen inden menighedsrådet afholder orienteringsmøde.

Ansøgningen skal stiles til Kirkeministeriet, men skal sendes til biskoppen over Aarhus Stift pr. mail til: kmaar@km.dk, og ansøgningen skal være biskoppen i hænde senest opslagets udløbsdato kl. 15.00.

Kontaktoplysninger MR-formand Søren Just
Telefon 40 27 44 99 ∙ E-mail: piiljust88@gmail.com

Kontaktoplysninger provst Laura Gylden-Damgaard, Skanderborg Provsti
Telefon 29 33 94 30 ∙ E-mail: ldn@km.dk

Kontaktoplysninger Aarhus Stift
Telefon 86 14 51 00 ∙ E-mail: kmaar@km.dk

Kontaktoplysninger biskop Henrik Wigh-Poulsen v/bispesekretær Lene Piilgaard / Nete Taagehøi
Telefon 21 99 51 00 / 40 48 10 49 ∙ E-mail: kmaar@km.dk

Der oplyses flg. om embedet:

Låsby Sogn er beliggende i den nordlige del af Skanderborg provsti. Centralt ved motorvejen mellem Aarhus og Herning – ca. 25 km. fra Aarhus. I øjeblikket bor der ca. 2.510 borgere i sognet, hvoraf 2021 er medlemmer af folkekirken. Låsby er i rivende udvikling – der er de seneste 10 år kommet flere nye boligområder til og endnu en ny større udstykning er planlagt i den nærmeste fremtid.

 

 


Låsby Kirke er optaget af at være en del af lokalsamfundet på lige fod med boldklubben og ældreklubben, og deltager bl.a. i projekt "Mennesker møder mennesker" med aktører fra alle foreninger, institutioner og klubber i byen. Udover højmesserne er der i kirken en række særgudstjenester som f.eks. familiegudstjenester, aftengudstjenester, pilgrimsvandringer og foredrag, koncerter. Mange af aktiviteterne har et folkeligt præg for at gøre tærsklen ind til kirken lav.

 


I sognet er der et plejehjem, en stor skole med specialafdeling og overbygning, en integreret vuggestue og børnehave, og en dagpleje, samt KFUM/KFUK – og alle disse har kirken et godt samarbejde med.

Selve Låsby Kirke kan dateres tilbage til sidst i 1100-tallet. Den ligger smukt og præsentabelt i den ældre del af byen. Kirken og kirkegården er velholdte – og kirken rummer ca. 200 personer når den fyldes helt. Der er 3 konfirmandhold, hvoraf det ene er et specialhold enten i Låsby eller i Skanderborg.


I sognet er af kirkelige handlinger ca. 15-20 dåb, 5-8 vielser og 20 bisættelser og begravelser årligt.

 


Yderligere information kan fås ved henvendelse til

Sognepræst Ann Jardenbæk Ilstrup, 51 20 18 40, aji@km.dk

Formand for Låsby sogns menighedsråd, Søren Just, 40 27 44 99, piiljust88@gmail.com

Provst Laura Gylden-Damgaard, 29 33 94 30, ldn@km.dk

 

 

LINKS

Låsby Pastorat

Aarhus Stift

 



Læs Præsteforeningens tjekliste, når du søger embede
Præsteforeningen har udarbejdet en tjekliste med informationer om, hvad du skal være opmærksom på, når du søger præsteembede. Vær især opmærksom på, at din nuværende løn ikke følger automatisk med, hvis du får nyt embede. Især, hvis du overvejer at søge en oa-stilling med boligpligt og en evt. kbf-funktion, anbefales det, at du læser tjeklisten nedenfor, og får rådgivning i sekretariatet
Præsteforeningens tjekliste



🕑 Fuldtid  |  Låsby  |  2024-10-21 15:00:00

Ansøg på e-mail

Virksomhed
Aarhus Stift
Arbejdssted
Thor Langes Vej 4
8670 Låsby
Ansøgningsfrist
21-10-2024 15:00



Retur til søgning