Ny søgning

Opret en jobagent og få nye jobannoncer direkte i din indbakke

Seden-Åsum Pastorat, Fyens Stift - Sognepræst (kbf)


Seden-Åsum Pastorat, Fyens Stift

Stillingen som sognepræst i Seden-Åsum Pastorat, Hjallese Provsti, i Fyens Stift er ledig til besættelse den 1. januar 2025.

Til stillingen er knyttet forpligtelse som kirkebogsfører og begravelsesmyndighed.

Stillingen er omfattet af Bekendtgørelse af lov om ansættelse i stillinger i folkekirken m.v. (LBK nr. 864 af 25/6/2013). 

Stillingen er lønindplaceret i løngruppe 1 i aftale om aflønning af tjenestemandsansatte præster i folkekirken.

Der vil til lønnen kunne ydes et rådighedstillæg med et afrundet beløb på kr. 43.000 årligt (grundbeløb pr. 31. marts 2012).

Der tages forbehold om udvidelse af ansættelsesområdet i overensstemmelse med Finansministeriets aftale af 15. august 1975 med tjenestemændenes centralorganisationer om ansættelsesområder for tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken.

Der er knyttet tjenestebolig til stillingen.

Hvis du indstilles til stillingen, vil der blive indhentet børneattest.

Alle uanset køn opfordres til at søge stillingen.

Du kan læse mere her: https://www.fyensstift.dk/praester/at-vaere-praest-i-fyens-stift

Er du interesseret i stillingen og ønsker at sende en ansøgning, opfordres du til at kontakte både menighedsråd og provst, samt evt. præst for at aftale et tidspunkt for et besøg og en samtale, inden ansøgningsfristen udløber.

Er det første gang, du søger embede i Fyens Stift, anbefales du ligeledes at kontakte biskoppens sekretær, for at aftale et tidspunkt for en samtale med biskop Mads Davidsen, ligeledes inden ansøgningsfristen udløber.

For ikke ordinerede ansøgere bedes kopi af eksamenspapirer og attest fra Pastoralseminariet vedlagt.

Ansøgninger stiles til Kirkeministeriet, men sendes til Biskoppen over Fyens Stift, Klingenberg 2, 5000 Odense C eller til Fyens Stifts mailadresse kmfyn-ansoegning@km.dk

Ansøgninger skal være biskoppen i hænde senest opslagets udløbsdag inden kl. 15.00

Der oplyses flg. om embedet:

Seden-Åsum Pastorat
Seden-Åsum Pastorat består af to sogne: Et forstadssogn med ca. 5.800 indbyggere og et landsogn med ca. 950 indbyggere, som begge har hver sin smukke middelalderkirke. Begge kirker er smukt vedligeholdt og har hver sin kirkegård tilknyttet. Der er ca. 3 km mellem kirkerne.

Seden udgøres af Seden, Seden Strandby og Seden Syd. Området er en forstad med ca. 7 kilometer til Odense centrum. Seden har en 3-sporet 0.-9. klasses skole, 4 børneinstitutioner, en flerstrenget idrætsforening med teaterforening, plejehjem, botilbud, indkøbsmuligheder og gode busforbindelser til Odense. Seden er i befolkningstilvækst.

Åsum er en gammel landsby med 5 kilometer fra Odense centrum og smukt beliggende ved Odense å, hvor de gamle gårde stadig dominerer bybilledet. Her er også en efterskole og en idrætsforening.

Rollen som præst
Præsten skal bidrage til at videreudvikle sognene og igangsætte nye initiativer. Der er fokus på, at præsten er synlig i sognene.

Det forventes:
• At evangeliet kommunikeres klart og ind i en nutidig sammenhæng
• At gudstjenester forløber i en rar atmosfære, er genkendelig og vedkommende
• At præsten vil bidrage med indlæg i kirkeblad, samt opslag på relevante informationskanaler
• At præsten har fokus på at udvikle kirkens diakonale profil
• At præsten vil lytte og har empati ift. kirkegængere, samt i mødet med personalet omkring tjenesterne i og udenfor kirken
• At der er fokus på nytænkning samtidig med at traditioner respekteres
• At det gode samarbejde med kirkens engagerede medarbejdere og frivillige understøttes positivt
• At der samarbejdes med provsten og provstiets øvrige præster
• At præsten er et aktivt medlem af menighedsrådene
• At vi har en ærlig og åben dialog, hvor udfordringer løses i fællesskab, når de opstår

 

 

Faciliteter i tilknytning til kirkerne
I Åsum er den gamle rytterskole indrettet til sognegård, som rummer en bred vifte af aktiviteter herunder sognecafe og andre kulturelle arrangementer. Flere foreninger i sognet har tilknytning til Rytterskolen.
I Seden er en ny sognegård indviet i 2023. De nye sognelokaler ligger i forbindelse med eksisterende bygning og kirkekontoret i Seden. Kirkekontoret dækker både Seden og Åsum. Primære aktiviteter i sognegården er undervisning af konfirmander, babysalmesang, spire- og børnekor, månedlig sognecafe, fællessang, foredrag, strikkeklub, besøgstjeneste, og mindesamvær.

Organisationen
Menighedsrådet har en meget direkte, lavpraktisk og tillidsfuld tilgang i samarbejde mellem præster og medarbejdere, hvor der er fokus på at skabe aktiviteter til glæde for sognets beboere.
Der vil i det daglige være et nært samarbejde med den anden sognepræst, hvor stillingen pt. også er vakant og opslås.
Derudover er der et tæt samarbejde med kordegn- og regnskabsfører, organist, gravere (der også fungerer som kirketjenere), kirkesangere og kirke/kulturmedarbejder.
Det er præstens opgave at fungere som tovholder i det daglige samarbejde med og mellem kirkens medarbejdere. Det formelle ledelsesansvar ligger hos den udpegede kontaktperson.

Menighedsrådene
Foruden to præster består menighedsrådet i Seden af 8 medlemmer og i Åsum af 5 medlemmer, samt en medarbejderrepræsentant. Der afholdes ca. 10 menighedsrådsmøder om året i hvert af sognene. Da der er medlemmer af menighedsrådene, der er på arbejdsmarkedet afholdes møderne om aftenen.

Der er et godt samarbejde i de 2 menighedsråd, om overordnede forhold og formandskaberne holder løbende koordineringsmøder, ligesom menighedsrådene hvert år har en fælles nytårskur.
Der er også løbende dialog mellem kontaktpersonerne og der laves fælles aktiviteter med foredrag i den nye sognegård i Seden og fælles kirkekoncerter i Åsum Kirke.

 

 

Samarbejdspartnere og frivillige
Åsum har mange velfungerende foreninger, som menighedsrådet har et rigtig godt samarbejde med f.eks. Åsum Beboerforening, Åsum Idrætsforening, Åsum Gamle Smedje og Rågelund Efterskole.
Der er tætte relationer til det lokale plejehjem Hvenekilden i Seden Syd, hvor der holdes en månedlig gudstjeneste. Og der samarbejdes også med botilbuddet Seden Huse.

Der er et godt samarbejde med den lokale 3-sporede skole fra 0.-9. klassetrin og de 4 daginstitutioner i området. Der er også et godt samarbejde med de lokale erhvervsdrivende og børnehjemmet Birkelund, beliggende i Seden Sogn.
Seden Menighedsråd har været med til at starte og er repræsenteret i bestyrelsen i KFUM Spejderne, som har til huse i den gamle konfirmandstue i tilknytning til præsteboligen.
Der er et mangeårigt samarbejde med de årligt tilbagevendende begivenheder, Fjordens Dag og Fjordager i Farver, hvor præsterne deltager. Ligesom der samarbejdes med Seden Borgerforening og Seden Strandby Grundejerforening.
Seden Menighedsråd har været initiativtager til at stifte foreningen ”Mindelundens Venner”, hvor præsten også deltager. Her passer og vedligeholder en gruppe frivillige såvel Mindelunden som den tidligere skydebane, hvor der bl.a. er opsat shelters og fugletårn. I samarbejde med de frivillige arrangeres der årligt f.eks. Sankt Hans, 4. maj mindehøjtidelighed og udendørs gudstjenester.
Der er mange frivillige omkring aktiviteterne f.eks. drives besøgstjenesten i Seden af et menighedsrådsmedlem og frivillige, ligesom de frivillige er uundværlige til torsdagscafeer og lignende. Præsten indgår i relationsarbejdet med de frivillige.

Informationskanaler
Menighedsrådene har hvert deres kirkeblad (som forefindes i elektronisk udgave på hjemmesiderne) og hjemmeside. Ydermere deles en Facebook profil. Der er en forventning om at præsten bidrager med indlæg og opslag til relevante informationskanaler.
www.sedenkirke.dk
www.aasumby.dk
www.facebook.com/SedenKirke

 

Præstebolig
Præsteboligen ligger i tilknytning til Seden kirke. Den er opført i 1915 i stil med stuehuset til en proprietærgård. Boligen ligger i forbindelse med en ældre konfirmandstue, der i dag anvendes af KFUM Spejderne.
Der er en stor gammel og velplejet have til huset. Haven passes delvist af kirkens gravere. Til præsteboligen er knyttet herlighedsværdier i form af en smuk natur ned til Odense å med eng og skov og med jagt- og fiskeret.

 

Nærmere information/ oplysning om sognene:
Seden: Kirkeværge Niels Mertz, tlf. 40 56 65 85
Åsum: Formand Inge Burmølle, tlf. 30 66 06 51, mail: burmoellem@gmail.com
Provst for Hjallese Provsti: Finn Rønnow, tlf. 23 99 37 88

 

 

LINKS

Seden-Åsum Pastorat

Fyens Stift

 



Læs Præsteforeningens tjekliste, når du søger embede
Præsteforeningen har udarbejdet en tjekliste med informationer om, hvad du skal være opmærksom på, når du søger præsteembede. Vær især opmærksom på, at din nuværende løn ikke følger automatisk med, hvis du får nyt embede. Især, hvis du overvejer at søge en oa-stilling med boligpligt og en evt. kbf-funktion, anbefales det, at du læser tjeklisten nedenfor, og får rådgivning i sekretariatet
Præsteforeningens tjekliste



🕑 Fuldtid  |  Odense NØ  |  2024-10-21 15:00:00

Ansøg på e-mail

Virksomhed
Fyens Stift
Arbejdssted
Mindelundsvej 47, Seden
5240 Odense NØ
Ansøgningsfrist
21-10-2024 15:00



Retur til søgning