Ny søgning

Opret en jobagent og få nye jobannoncer direkte i din indbakke

Struer Pastorat, Viborg Stift - Sognepræst og ungdomspræst


Sognepræst i Struer Pastorat (75%) og ungdomspræst til ungdomsarbejde i Struer Provsti (25%) Struer Provsti, Viborg Stift

Stillingen som tjenestemandsansat sognepræst i Struer Pastorat (75%) og ungdomspræst til ungdomsarbejde i Struer Provsti (25%) er ledig til besættelse den 1. januar 2025 eller snarest derefter.

Stillingen er en fuldtidsstilling.

Som ny sognepræst får du et introduktionsforløb, hvor du får en mentor, der guider dig igennem i den første tid i embedet og sætter dig nærmere ind i de forskellige arbejdsopgaver, der er for en præst.

På Præsteforeningens jobportal kan du læse embedsbeskrivelsen fra menighedsrådet. Her kan du læse om sognet og Provstiet og om, hvilke tanker, menighedsrådet gør sig om det ledige embede.

Har du lyst til at læse mere om Struer sogn og hvordan kirkelivet m.v. er i sognet, kan vi anbefale, at du orienterer dig på sognets hjemmeside:
Forside | Struer Kirke (struer-kirke.dk)

Embedsbeskrivelsen kan du også læse på Viborg Stifts hjemmeside Ledige præstestillinger i Viborg Stift | viborgstift.dk og via stiftets Facebook-side.

Stillingen er omfattet af Bekendtgørelse af lov om ansættelse i stillinger i folkekirken m.v. (LBK nr. 864 af 25/6/2013)

Stillingen aflønnes efter løngruppe 1 i aftale om aflønning af tjenestemandsansatte præster i folkekirken.

Ud over selve lønnen ydes et rådighedstillæg med et afrundet grundbeløb pr. 31. marts 2012 for en fuldtidsstilling på kr. 43.000,00 årligt.

Stillingen er omfattet af reglerne om Ny Løn, hvorfor det er muligt at ønske en lønforhandling.

Der er ikke knyttet tjenestebolig til stillingen.

Det forudsættes, at ansøgere har kørekort til almindelig bil (B) og er villig til at bruge egen bil i jobbet.

Er du endnu ikke ordineret, bedes du sende kopi af eksamenspapirer og attest fra Pastoralseminariet sammen med din ansøgning.

Hvis du indstilles til stillingen, vil der blive indhentet børneattest.

Både mænd og kvinder opfordres til at søge stillingen.

Er du interesseret i stillingen og ønsker at sende en ansøgning, bedes du kontakte både menighedsråd og provst for at aftale et tidspunkt for et besøg og en samtale, inden ansøgningsfristen udløber.

Er det første gang, du søger embede, bedes du kontakte biskoppens sekretær for at aftale et tidspunkt for en samtale med biskop Henrik Stubkjær, inden menighedsrådet afholder orienteringsmøde.

Ansøgningen skal stiles til Kirkeministeriet, men skal sendes til biskoppen over Viborg Stift pr. mail til: kmvib@km.dk og ansøgningen skal være biskoppen i hænde senest opslagets udløbsdato kl. 15.00.

Kontaktoplysninger MR-formand Ejler Kærvang, Struer Sogn
Telefon 23 96 87 55 ∙ E-mail: ejler.kaervang@mail.dk

Kontaktoplysninger provst Birgitte Krøyer, Struer Provsti:
Telefon 51 17 24 50 ∙ E-mail: bikr@km.dk

Kontaktoplysninger Viborg Stift
Telefon 86 62 09 11 ∙ E-mail: kmvib@km.dk

Kontaktoplysninger biskop Henrik Stubkjær, v/bispesekretær Mette Nielsen
Telefon 87 26 21 70 ∙ E-mail: meni@km.dk

 

Der oplyses flg. om embedet:

 

 

Nyt job?

Er du nyuddannet, eller har du job, men søger nye udfordringer?

Vil du have gode kollegaer med en fælles tro på at Kristendommen spiller en essentiel rolle i det danske samfund?

Så er Struer Kirke lige noget for dig!

Her vil du få rum og plads til at udvikle dig sammen med gode og dedikerede kolleger og medarbejdere.

Du kommer til at indgå i et fællesskab med de to andre fuldtidspræster, to kordegne, to organister, tre kirketjenere, en børne-ungdomsmedarbejder og et menighedsråd med 10 valgte medlemmer.

Ved Struer kirkegård er der ansat en kirkegårdsleder, en kontorassistent og 8 gartnere.

Koordinator for Kirkens Sociale Arbejde i Struer Provsti arbejder ud fra kirkens Menighedshus.

Det er vigtigt for os, at vores præst

  • kan formidle evangeliet nutidigt og aktuelt
  • tager initiativ, inspirerer og deltager i udviklingen af menigheden ved Struer Kirke
  • er engageret, nærværende og ønsker at være en del af sognets liv
  • ser kirken som en væsentlig og naturlig del af lokalsamfundet
  • vægter samarbejdet med kollegaer, ansatte, menighedsråd og frivillige med godt humør og åbenhed

 

 

I Struer Kirke er der mange muligheder for at arbejde med lige det du særligt interesserer dig for.

Vi vil være kirke for alle i sognet. Her kan du være med til at sætte dit præg.

Struer Sogn har en solid kernemenighed, og derudover er der mange, som har et naturligt tilknytningsforhold til kirken.


Du kan se frem at løse følgende opgaver:

  • Forestå gudstjenester og kirkelige handlinger, børne-, unge-, familie og plejehjemsgudstjenester
  • Forestå andre kirkelige aktiviteter og initiativer for børn og unge
  • Konfirmand- og muligvis minikonfirmandundervisning
  • Udvikling af det velfungerende samarbejde med skoler, institutioner og de folkelige foreninger i Struer Sogn
  • Varetagelse samtaler, sjælesorg og husbesøg
  • Være en del af arbejdet i Struer Kirkes menighedsråd

Der er et bredt samarbejde i Struer Sogn på tværs af alle kirkelige retninger.

 


Du får kontor i vores flotte menighedshus fra 2002, med gode faciliteter og mødelokaler.

Der er ikke embedsbolig til stillingen.

Er din nysgerrighed blevet vakt? Så glæder vi os til at høre fra dig!

Kontaktoplysninger:

Provst Birgitte Krøyer, T: 5117 2450, M: bikr@km.dk
Sognepræst Dorte Bille, T: 2043 9141, M: dbi@km.dk
Formand Ejler Kærvang, T: 2396 8755, M: 8816ejk@km.dk

Du må gerne kontakte de øvrige medarbejdere og se yderligere information på hjemmesiden  www.struer-kirke.dk

 

 

Struer - Lydens By

Struer Kommune er landets 10. mindste kommune med ca. 21.000 indbyggere, og er – med sine 137 km kystlinje mod Limfjorden – en naturskøn perle i det nordvestjyske område. Struer by har i 2017 markeret sit 100 -års jubilæum som købstad og er dermed en af de yngste købstæder i Danmark. Byen har en række højteknologiske virksomheder og et aktivt og varieret kultur- og fritidstilbud.

Struer er en dejlig by, beliggende naturskønt ved Limfjorden, og med det store skovareal Klosterheden som nærmeste nabo, er der masser af fantastiske naturoplevelser, der bare venter på at blive udforsket.

Struer har gode skoler, gymnasium, institutioner, idrætsfaciliteter, kulturtilbud, en flot midtby med gågade og god sammenhæng til det altid levende miljø på lystbådehavnen. Se www.lydensby.dk

Byen er også placeret geografisk i en god infrastruktur. Med 10 min til Holstebro Motorvejen er du hurtigt forbundet med resten af Danmark. Derudover har Struer også direkte tog til Aarhus og København.

 

Når du flytter til Struer

Du har lyst til at søge ovenstående stilling, men er lidt i tvivl om, hvilke muligheder du har for at flytte til? Måske er det nødvendigt, at din partner også finder job i området? Måske har du børn, som du skal have fundet en god skole til? Og hvilke kultur- og fritidstilbud er der? Struer Kommune har en Tilflytterservice, hvor du eller din partner ganske gratis og uforpligtende kan få direkte og personlig hjælp.

Kontakt Tilflytterservice på tilflytterservice@struer.dk eller 96 84 87 94. Du er også velkommen til at søge inspiration på www.flyttilstruer.dk

Det er nemt at finde en bolig i Struer, og vi hjælper dig gerne.

 

 

 

LINKS

Struer Pastorat

Struer - Lydens By

Viborg Stift

 



Læs Præsteforeningens tjekliste, når du søger embede
Præsteforeningen har udarbejdet en tjekliste med informationer om, hvad du skal være opmærksom på, når du søger præsteembede. Vær især opmærksom på, at din nuværende løn ikke følger automatisk med, hvis du får nyt embede. Især, hvis du overvejer at søge en oa-stilling med boligpligt og en evt. kbf-funktion, anbefales det, at du læser tjeklisten nedenfor, og får rådgivning i sekretariatet
Præsteforeningens tjekliste



🕑 Fuldtid  |  Struer  |  2024-11-11 15:00:00

Ansøg på e-mail

Virksomhed
Viborg Stift
Arbejdssted
Kirkegade 42 B
7600 Struer
Ansøgningsfrist
11-11-2024 15:00



Retur til søgning