Ny søgning

Opret en jobagent og få nye jobannoncer direkte i din indbakke

Søger du embede, så læs tjeklisten

Præsteforeningens tjekliste

Havnbjerg Pastorat, Haderslev Stift - Sognepræst (kbf)


GENOPSLAG

Sognepræst (kbf) i Havnbjerg Pastorat, Haderslev Stift

Stillingen som tjenestemandsansat sognepræst (kbf) i Havnbjerg Pastorat, Sønderborg Provsti er ledig til besættelse den 1. august 2025.

Til stillingen er knyttet en forpligtelse som kirkebogsfører og begravelsesmyndighed.

Stillingen er en fuldtidsstilling.

Som ny sognepræst får du et introduktionsforløb, hvor du får en mentor, der guider dig igennem i den første tid i embedet og sætter dig nærmere ind i de forskellige arbejdsopgaver, der er for en præst.

I embedsbeskrivelsen fra menighedsrådet, kan du læse om sognet og om, hvilke tanker, menighedsrådet gør sig om det ledige embede.

Har du lyst til at læse mere om Havnbjerg Sogn, og hvordan kirkelivet m.v. er i sognet, kan vi anbefale, at du orienterer dig på sognets hjemmeside: Link til sognets hjemmeside: havnbjergkirke.dk

Embedsbeskrivelsen kan du også læse på Haderslev Stifts hjemmeside.

Stillingen er omfattet af Bekendtgørelse af lov om ansættelse i stillinger i folkekirken m.v. (LBK nr. 864 af 25/6/2013).

Stillingen aflønnes efter løngruppe 1 i aftale om aflønning af tjenestemandsansatte præster i folkekirken.

Ud over selve lønnen ydes et rådighedstillæg med et afrundet grundbeløb pr. 31. marts 2012 for en fuldtidsstilling på kr. 43.000,00 årligt. Ved deltidsansættelse vil der ske beregning af tillægget i forhold til ansættelseskvoten.

Stillingen er omfattet af reglerne om Ny Løn, hvorfor det er muligt at ønske en lønforhandling.

Der er knyttet tjenestebolig til stillingen. Tjenesteboligen ligger på adressen Nordborgvej 12, Havnbjerg, 6430 Nordborg.

Boligbidraget for tjenesteboligen excl. udgifter til el, vand og varme udgør på nuværende tidspunkt kr. 5.250.

Det forudsættes, at ansøgere har kørekort til almindelig bil (B) og er villig til at bruge egen bil i jobbet.

Er du endnu ikke ordineret, bedes du sende kopi af eksamenspapirer og attest fra Pastoralseminariet sammen med din ansøgning.

Hvis du indstilles til stillingen, vil der blive indhentet børneattest.

Både mænd og kvinder opfordres til at søge stillingen.

Er du interesseret i stillingen og ønsker at sende en ansøgning, bedes du kontakte både menighedsråd og provst for at aftale et tidspunkt for et besøg og en samtale, inden ansøgningsfristen udløber.

Er det første gang, du søger embede, bedes du kontakte biskoppens sekretær for at aftale et tidspunkt for en samtale med kst. biskop Torben Hjul Andersen, inden menighedsrådet afholder orienteringsmøde.

Ansøgningen skal stiles til Kirkeministeriet, men skal sendes til biskoppen over Haderslev Stift pr. mail til: kmhad@km.dk, og ansøgningen skal være biskoppen i hænde senest opslagets udløbsdato kl. 15.00.

Kontaktoplysninger MR-formand Preben Valdemar Jensen, Havnbjerg Sogn
Telefon 50 54 45 49. E-mail: pvjam@live.dk

Kontaktoplysninger provst Poul Gregers Geil, Sønderborg Provsti
Telefon 20 40 85 18. E-mail: pgg@km.dk

Kontaktoplysninger Haderslev Stift
Telefon 74 52 20 25. E-mail: kmhad@km.dk               

Kontaktoplysninger biskop Torben Hjul Andersen, v/bispesekretær Heidi Hinrichsen
Telefon 73 52 45 84. E-mail: hj@km.dk

Der oplyses flg. om embedet:

Vi søger en ny præst med tiltrædelse pr. 1. august 2025 i Havnbjerg Sogn på den nordlige del af Als. Et sogn med omkring 3.000 indbyggere, heraf er ca. 2.200 medlemmer af folkekirken.

 

 

Kan du se dig selv

  • Være præst i et sogn i udvikling, tæt på skov og strand.
  • Holde gudstjeneste og andre kirkelige handlinger i vores middelalderkirke fra 1200-tallet.
  • Arbejde sammen med kirkens fem ansatte.
  • I samarbejde med et aktivt menighedsråd på syv medlemmer.
  • Bruge vores Sognehus, som tidligere var folkeskole for sognets børn.
  • Som ansat i Sønderborg Provsti med omkring 29 kollegaer.

 

 

Vi tilbyder

  • Et pastorat med en bredt sammensat befolkning i 6 små landsbyer.
  • Et aktivt musikliv omkring kirke og sognehus anført af kirkens organist.
  • Et bredt og varieret foreningsliv i sognet.
  • Bolig i vores velholdte præstegård på 350 kvadratmeter. Boligen er opført for lidt over 200 år siden. Der er tilknyttet et stort udeareal, som passes af kirkens medarbejdere.

Interesseret? Besøg vores hjemmeside www.havnbjergkirke.dk

Besøg os og få en rundvisning. Aftale herom træffes med formand Preben V. Jensen tlf. 50 54 45 49 eller mail: pvjam@live.dk.

 

Ansøgningsfrist: 7. april 2025

Tiltrædelse: 1. august 2025

 

 

 

 

LINKS

Havnbjerg Pastorat

Haderslev Stift

 



Læs Præsteforeningens tjekliste, når du søger embede
Præsteforeningen har udarbejdet en tjekliste med informationer om, hvad du skal være opmærksom på, når du søger præsteembede. Vær især opmærksom på, at din nuværende løn ikke følger automatisk med, hvis du får nyt embede. Især, hvis du overvejer at søge en oa-stilling med boligpligt og en evt. kbf-funktion, anbefales det, at du læser tjeklisten nedenfor, og får rådgivning i sekretariatet
Præsteforeningens tjekliste



🕑 Fuldtid  |  Nordborg  |  2025-04-07 15:00:00

Ansøg på e-mail

Virksomhed
Haderslev Stift
Arbejdssted
Kirkebakken 1
6430 Nordborg
Ansøgningsfrist
07-04-2025 15:00



Retur til søgning