Ny søgning

Opret en jobagent og få nye jobannoncer direkte i din indbakke

Søger du embede, så læs tjeklisten

Præsteforeningens tjekliste

Årslev-Sønder Højrup Pastorat, Fyens Stift - Sognepræst (kbf)


Sognepræst (kbf) i Årslev-Sønder Højrup Pastorat, Fyens Stift

Stillingen som sognepræst i Årslev-Sønder Højrup Pastorat, Midtfyn Provsti, i Fyens Stift er ledig til besættelse den 1. juni 2025.

Til stillingen er knyttet forpligtelse som kirkebogsfører og begravelsesmyndighed.

Stillingen er omfattet af Bekendtgørelse af lov om ansættelse i stillinger i folkekirken m.v. (LBK nr. 864 af 25/6/2013).

Stillingen er lønindplaceret i løngruppe 1 i aftale om aflønning af tjenestemandsansatte præster i folkekirken.

Der vil til lønnen kunne ydes et rådighedstillæg med et afrundet beløb på kr. 43.000 årligt (grundbeløb pr. 31. marts 2012).

Der tages forbehold om udvidelse af ansættelsesområdet i overensstemmelse med Finansministeriets aftale af 15. august 1975 med tjenestemændenes centralorganisationer om ansættelsesområder for tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken.

Der er knyttet tjenestebolig til stillingen.

Hvis du indstilles til stillingen, vil der blive indhentet børneattest.

Alle uanset køn opfordres til at søge stillingen.

Du kan læse mere her: https://www.fyensstift.dk/praester/at-vaere-praest-i-fyens-stift

Er du interesseret i stillingen og ønsker at sende en ansøgning, opfordres du til at kontakte både menighedsråd og provst, samt evt. præst for at aftale et tidspunkt for et besøg og en samtale, inden ansøgningsfristen udløber.

Er det første gang, du søger embede i Fyens Stift, anbefales du ligeledes at kontakte biskoppens sekretær, for at aftale et tidspunkt for en samtale med biskop Mads Davidsen, ligeledes inden ansøgningsfristen udløber.

For ikke ordinerede ansøgere bedes kopi af eksamenspapirer og attest fra Pastoralseminariet vedlagt.

Ansøgninger stiles til Kirkeministeriet, men sendes til Biskoppen over Fyens Stift, Klingenberg 2, 5000 Odense C eller til Fyens Stifts mailadresse kmfyn-ansoegning@km.dk

Ansøgninger skal være biskoppen i hænde senest opslagets udløbsdag inden kl. 15.00.


Der oplyses flg. om embedet:

Årslev-Sønder Højrup søger ny sognepræst
Årslev og omegn er et område i rivende udvikling i Faaborg Midtfyn kommune med mange tilflyttere, i særdeleshed af småbørnsfamilier. Det er karakteriseret af et aktivt forenings- og kulturliv
med mange fritidstilbud samt bibliotek. Der er både daginstitutioner og skoler samt dagligvarebutikker og en dejlig natur.

Årslev ligger centralt i landet, tæt på både Ringe og Odense med gode transportforbindelser til Odense og det øvrige land med tog og via motorvej. Der er en velfungerende cykelsti fra Årslev til Odense.

Vi ønsker en præst, der
Kan bidrage med nytænkning og kreativitet med respekt for den kirkelige tradition
Er nærværende i forkyndelsen og i mødet med mennesker
Har interesse i at favne alle aldersgrupper i de forskellige kirkelige handlinger
Vil vægte et godt samarbejde med menighedsrådet, personale samt frivillige

 

 

Vi kan tilbyde
Menighedsrådet arbejder med følgende værdier
Kristen tro
Eksistentialisme
Fordybelse
Diakoni
Rummelighed
Ro
Fællesskab
Frirum

 

 

Menighedsrådet er åbne overfor nytænkning i det kirkelige arbejde.

Menighedsrådet afholder et månedligt personalemøde for at bibeholde og videreudvikle et godt arbejdsklima.

Menighedsrådet har et engageret aktivitetsudvalg, bestående af menighedsrådsmedlemmer og frivillige. Udvalget arrangerer diverse foredrag, sangaftener samt årligt julefrokoster og høstfrokoster
i Sognehuset ligesom der afholdes fællesspisning/pastagudstjeneste både i Sognehuset og i forsamlingshuset i Sdr. Højrup.


Om boligen
Præsteboligen er fra 1998. Der er storslået udsigt til mark og skov og den ligger 20 meter fra Sognehuset, hvor præstekontoret forefindes. Placeringen og indretningen af præstegården er samtidigt så hensigtsmæssig, at den sikrer præsten privatliv.

Boligen er med stort køkken/alrum, stue samt 4 værelser og 2 badeværelser. Boligen er velisoleret, og der er bevilliget fjernvarme som opvarmningskilde. Tilslutning afventes snarest

Hvis vi har fanget din interesse så kontakt
Formand for menighedsrådet Ella Bihl Christensen, tlf. 22 43 31 33
Kasserer for menighedsrådet Per Jensen, tlf. 22 17 96 83
Provst Signe Kølbæk Høg, tlf. 22 17 04 66

 

 

LINKS

Årslev-Sønder Højrup Pastorat

Fyens Stift

 



Læs Præsteforeningens tjekliste, når du søger embede
Præsteforeningen har udarbejdet en tjekliste med informationer om, hvad du skal være opmærksom på, når du søger præsteembede. Vær især opmærksom på, at din nuværende løn ikke følger automatisk med, hvis du får nyt embede. Især, hvis du overvejer at søge en oa-stilling med boligpligt og en evt. kbf-funktion, anbefales det, at du læser tjeklisten nedenfor, og får rådgivning i sekretariatet
Præsteforeningens tjekliste



🕑 Fuldtid  |  Årslev  |  2025-03-31 15:00:00

Ansøg på e-mail

Virksomhed
Fyens Stift
Arbejdssted
Gl. Byvej 22 A, Årslev
5792 Årslev
Ansøgningsfrist
31-03-2025 15:00



Retur til søgning