
Valby Pastorat, Københavns Stift - Sognepræst
Sognepræst i Valby Pastorat, Valby-Vanløse Provsti i Københavns Stift
Stillingen som tjenestemandsansat sognepræst ved Jesuskirken i Valby Pastorat, Valby-Vanløse Provsti er ledig til besættelse den 1. september 2025 eller snarest derefter.
Ud over sognepræstestillingen i Valby Pastorat er der forpligtelse til at yde bistand på 25% som studenterpræst ved Københavns Professionshøjskole, Campus Carlsberg.
Stillingen er en fuldtidsstilling.
Som ny sognepræst får du et introduktionsforløb, hvor du får en mentor, der guider dig igennem i den første tid i embedet og sætter dig nærmere ind i de forskellige arbejdsopgaver.
På Præsteforeningens jobportal kan du læse embedsbeskrivelsen fra menighedsrådet. Her kan du læse om pastoratet og om, hvilke tanker, menighedsrådet gør sig om det ledige embede.
Har du lyst til at læse mere om Valby Pastorat kan du orientere dig på pastoratets hjemmeside: https://jesuskirken.dk/
Embedsbeskrivelsen kan også læses på Københavns Stifts hjemmeside: https://www.kobenhavnsstift.dk/ledige-stillinger
Stillingen er omfattet af Bekendtgørelse af lov om ansættelse i stillinger i folkekirken m.v. (LBK nr. 864 af 25/6/2013).
Stillingen aflønnes efter løngruppe 1 i aftale om aflønning af tjenestemandsansatte præster i folkekirken.
Ud over selve lønnen ydes et rådighedstillæg med et afrundet grundbeløb pr. 31. marts 2012 for en fuldtidsstilling på kr. 43.000,00 årligt.
Stillingen er omfattet af reglerne om Ny Løn, hvorfor det er muligt at ønske en lønforhandling.
Der er ikke knyttet tjenestebolig til stillingen.
Er du endnu ikke ordineret, bedes du sende kopi af eksamenspapirer og attest fra Pastoralseminariet sammen med din ansøgning.
Hvis du indstilles til stillingen, vil der blive indhentet børneattest.
Både mænd og kvinder opfordres til at søge stillingen.
Er du interesseret i stillingen og ønsker at sende en ansøgning, kan du kontakte menighedsråd og provst for at aftale et tidspunkt for et besøg og en samtale, inden ansøgningsfristen udløber.
Er det første gang, du søger embede, bedes du kontakte biskoppens sekretær for at aftale et tidspunkt for en samtale med biskop Peter Skov-Jakobsen inden menighedsrådet afholder orienteringsmøde.
Ansøgningen skal stiles til Kirkeministeriet, men skal sendes til biskoppen over Københavns Stift pr. mail til: KMKBH@KM.DK Ansøgningen skal være biskoppen i hænde senest den 5. maj 2025 kl. 15.00.
Kontaktoplysninger menighedsrådsformand Kathrine Hyldgaard Gamst, Valby Pastorat
Telefon 20 19 74 56 ∙ E-mail: kathrinehyp@gmail.com
Kontaktoplysninger provst Finn Vejlgaard, Valby-Vanløse Provsti
Telefon 40 11 61 32 ∙ E-mail: FV@KM.DK
Kontaktoplysninger Københavns Stift
Telefon 33 47 65 00 ∙ E-mail: KMKBH@KM.DK
Kontaktoplysninger biskop Peter Skov-Jakobsen v/bispesekretær Dorte Laurberg Vedel
Telefon 33 47 65 00 ∙ E-mail: KMKBH@KM.DK
Der oplyses flg. om embedet:
Er du en engageret præst med hjerte for både tradition og fornyelse? Så skal du være præst i Jesuskirken!
Jesuskirken og Valby Sogn vokser, og det bringer nye muligheder med sig. Vi søger derfor en sognepræst, som kan være en social og samlende kraft i vores aktive menighed, og som kan skabe åndelig støtte for de mange studerende i vores sogn.
Vi er et sogn med stærke rødder og et levende fællesskab for både unge og ældre (og dem imellem), og vi håber, at du vil være en del af det!
Om stillingen
Som sognepræst i Valby Sogn kommer du til at sætte præg på Jesuskirken lange historie.
Du får naturligvis ansvar for de gudstjenester og kirkelige handlinger, som du afvikler, samt for individuelle sjælesorgssamtaler, afholdelse af kirkelige arrangementer, samt andre præsteopgaver. Du vil få det overordnede ansvar for vores konfirmationsforberedelsesforløb, og dermed det berigende arbejde med, at introducere unge mennesker til Kristendommen og kirkelivet.
Du bliver en del af et engageret team af medarbejdere og frivillige, der sammen arbejder for at gøre kirken nærværende i lokalsamfundet. Det indebærer, at 25% af stillingen skal fokuseres på studenterarbejde med særligt fokus på Københavns Professionsskole (”KP”), som ligger i sognet. Der er mulighed for at stillingen overgår 100% til sognepræst, såfremt dette ønskes på sigt.
Stillingen er en fuldtidsstilling og besættes efter gældende regler for ansættelse i folkekirken.
Vi tilbyder
- En voksende og engageret menighed.
- Historiske rammer og en stærk liturgisk retning.
- Mulighed for en alsidig hverdag.
- 6.516 sognebørn.
- Et ungt menighedsråd.
Du er en præst, som:
- Har lyst til at være en synlig del af lokalsamfundet.
- Kan samarbejde bredt og engageret med menighedsråd, ansatte og frivillige.
- Har interesse og respekt for vores stærke liturgiske tradition.
- Værdsætter og respekterer Jesuskirkens tradition og historie.
Ansøgningsfrist: 15. maj 2025
Tiltrædelse: 1. september 2025
Praktisk information
Vi forventer at afholde prøveprædikener d. 26. og 27. maj 2025.
Der er ikke knyttet tjenestebolig til stillingen, men der stilles et stort kontor til rådighed i Sognegården.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte
Menighedsrådsformand Kathrine Hyldgaard Gamst på mail kathrinehyp@gmail.com eller tlf. 20 19 74 56 eller provst Finn Vejlgaard på mail fv@km.dk eller tlf. 40 11 61 32.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Om embedet
I Valby Sogn er der 11.717 indbyggere og 6.516 er medlemmer af folkekirken, hvilket giver en medlemsprocent på 55,6%.
Et sogn i udvikling
Jesuskirken er bygget af midler fra brygger Jacobsen på Carlsberg, som var meget inspireret af kirker i Sydeuropa. Jesuskirken ligger midt i sognet, som gennem de seneste årtier har forandret sig til i højere grad også at være præget af studerende, unge familier og familier med børn. Der er fortsat variation i indbyggersammensætningen, men uddannelsesgraden og den gennemsnitlige husstandsindkomst er steget i de seneste årtier.
Generationsskifte i menighedsrådet
Ved det seneste menighedsvalg indtrådte syv nye medlemmer i menighedsrådet og aldersspredningen på medlemmerne er fra tyverne til halvfjerdserne med hovedandel af yngre medlemmer. Det vil sige at rådet igennem de to seneste valgperioder har fået tilført nye kræfter, som brænder for at værne om Jesuskirkens arbejde og den videre udviklingsproces med kirkelige aktiviteter. Der er ingen bestemt kirkelig retning, og der er ingen lister. Det nye menighedsråd ser frem til sammen med kirkens præster og medarbejdere at samarbejde med den kommende præst. Der er tradition for at godt samarbejde, hvor der løftes i fællesskab og i en positiv ånd. Menighedsrådet har siden seneste valgperiode arbejdet på at styrke kirkens funktion og synlighed i lokalmiljøet, og det ønsker vi fortsat at arbejde med.
Nye muligheder med respekt for traditionen
Menighedsrådet ønsker derfor en præst der har lyst til at bidrage aktivt, engagereret og loyalt til den opgave. Vi ønsker en præst, der kan se mulighederne i et sogn under forandring, men også forstår respekten for kirkens særlige historie og tradition. Vi ønsker en præst, der vil tage del i allerede eksisterende aktiviteter, men også vil deltage i udviklingen af nye tilbud til menigheden og til dem, som ikke nødvendigvis kommer i kirken om søndagen. Med de 25% af stillingen, der er tilknyttet studenteraktiviteter ved KP i Carlsberg Byen, vil der for den nye præst være særligt fokus på tilbud til unge studerende, og varetagelse af konfirmandarbejdet. I forhold til de studerende vil der være tale om varierende aktiviteter som f.eks. individuelle samtaler, gruppesamtaler omkring eksistentielle temaer og større events i og omkring Jesuskirken. Samtidig vil der også være mulighed for at udvikle nye tiltag for konfirmander og studerende, og bygge videre på samarbejdet med studielivsrådgiver og studievejledning på KP ift. de studerende.
Menighedsrådet ønsker en præst, som kan se mulighederne i at være en aktiv og synlig kirke i lokalmiljøet, og kan se værdien af at knytte frivillige kræfter til kirken. Det er derfor en fordel, hvis du har blik for og gerne kompetencer inden for brugen af digitale kommunikationsplatforme.
Teologien er fundamentet
Vigtigst, så ønsker vi en præst med et solidt teologisk fundament, og som selv i en travl og krævende hverdag vil prioritere at udvikle sig teologisk. Menighedsrådet lægger stor vægt på, at vores kommende præst forstår værdien af at værne om Jesuskirkens historie og tradition. Højmessen er ugens ubetingede højdepunkt, og er meget velbesøgt. Der er tradition for at alle præster anvender den samme liturgi, og den tradition ønskes fastholdt. Vi ønsker en præst, som kan forkynde evangeliet klart, vedkommende og opbyggeligt. Der er pga. sognets sammensætning og kirkens fremtræden et højt aktivitetsniveau med mange kirkelige handlinger. Herunder eksempelvis. dåbsgudstjenester på udvalgte lørdage. Desuden spiller musikken en stor rolle i kirken. Både under højmessen og ved selvstændige musikkoncerter og -gudstjenester. Vi ønsker en præst, der kan og vil samarbejde og som kan se værdien af at løse opgaver i fællesskab. Vi ønsker en præst, der er en god kollega for de to øvrige præster samt kirkens øvrige ansatte. For den rigtige ansøger, er der tale om en meget attraktiv stilling i et sogn med en kirke ud over det sædvanlige.
LINKS






Læs Præsteforeningens tjekliste, når du søger embede
Præsteforeningen har udarbejdet en tjekliste med informationer om, hvad du skal være opmærksom på, når du søger præsteembede. Vær især opmærksom på, at din nuværende løn ikke følger automatisk med, hvis du får nyt embede. Især, hvis du overvejer at søge en oa-stilling med boligpligt og en evt. kbf-funktion, anbefales det, at du læser tjeklisten nedenfor, og får rådgivning i sekretariatet
Præsteforeningens tjekliste
🕑 Fuldtid | Valby | 2025-05-05 15:00:00
Københavns Stift
Kirkevænget 5 A
2500 Valby
05-05-2025 15:00
Retur til søgning