Ny søgning

Opret en jobagent og få nye jobannoncer direkte i din indbakke

Søger du embede, så læs tjeklisten

Præsteforeningens tjekliste

Rakkeby-Sejlstrup-Vejby-Harritslev-Jelstrup Pastorat, Aalborg Stift - Knst. sognepræst


Sognepræst i Rakkeby-Sejlstrup-Vejby-Harritslev-Jelstrup Pastorat, Hjørring Søndre Provsti, Aalborg Stift

Stillingen som overenskomstansat sognepræst i Rakkeby-Sejlstrup-Vejby-Harritslev-Jelstrup Pastorat, Hjørring Søndre Provsti skal besættes midlertidigt ved konstitution.

Konstitutionen, der er begrundet i sognepræstens barselsorlov, sker i perioden 4. oktober 2025 til og med den 17. maj 2026, begge dage inkl.

Stillingen er en fuldtidsstilling.

Som ny sognepræst får du et introduktionsforløb, hvor du får en mentor, der guider dig igennem i den første tid i embedet og sætter dig nærmere ind i de forskellige arbejdsopgaver, der er for en præst.

På Præsteforeningens jobportal kan du læse embedsbeskrivelsen fra menighedsrådet. Her kan du læse om pastoratet og om, hvilke tanker, menighedsrådet gør sig om det ledige embede.

Har du lyst til at læse mere om Rakkeby-Sejlstrup-Vejby-Harritslev-Jelstrup Pastorat, og hvordan kirkelivet m.v. er i pastoratet, kan vi anbefale, at du orienterer dig på pastoratets hjemmeside:
Link til sognets hjemmeside: https://rakkeby-kirke.dk/

Ansættelse og aflønning sker i henhold til den gældende overenskomst for akademikere i staten med tilhørende protokollat.

Ud over selve lønnen ydes et rådighedstillæg med et afrundet grundbeløb pr. 31. marts 2012 for en fuldtidsstilling på kr. 43.000,00 årligt. Ved deltidsansættelse vil der ske beregning af tillægget i forhold til ansættelseskvoten.

Du vil også få et særligt tillæg med et afrundet grundbeløb pr. 31. marts 2012 på kr. 11.100,00 årligt for en fuldtidsstilling. Ved deltidsansættelse vil der ske beregning af tillægget i forhold til ansættelseskvoten.

Stillingen er omfattet af reglerne om Ny Løn, hvorfor det er muligt at ønske en lønforhandling.

Der er ikke knyttet nogen tjenestebolig til stillingen.

Det forudsættes, at ansøgere har kørekort til almindelig bil (B) og er villig til at bruge egen bil i jobbet.

 Er du endnu ikke ordineret, bedes du sende kopi af eksamenspapirer og attest fra Pastoralseminariet sammen med din ansøgning.

Hvis du indstilles til stillingen, vil der blive indhentet børneattest.

Både mænd og kvinder opfordres til at søge stillingen.

Er du interesseret i stillingen og ønsker at sende en ansøgning, bedes du kontakte både menighedsråd og provst for at aftale et tidspunkt for et besøg og en samtale, inden ansøgningsfristen udløber.

Er det første gang, du søger embede, bedes du kontakte biskoppens sekretær for at aftale et tidspunkt for en samtale med biskop Thomas Reinholdt Rasmussen ligeledes inden ansøgningsfristen udløber.

Ansøgningen skal stiles til Kirkeministeriet, men skal sendes til biskoppen over Aalborg Stift pr. mail til: KMAAL-ANSOEGNING@KM.DK,  og ansøgningen skal være biskoppen i hænde senest opslagets udløbsdato kl. 15.00.

Kontaktoplysninger MR-formand Hanne Agnete Kristensen, Rakkeby Sogn
Telefon 98 99 82 22 ∙ E-mail: hannejens2@gmail.com

Kontaktoplysninger MR-formand Poul Krogholm Simonsen, Harritslev Sogn
Telefon 98 99 82 72 ∙ E-mail: poul@pksimonsen.dk 

Kontaktoplysninger MR-formand Leif Sørensen, Jelstrup Sogn
Telefon 20 28 64 80 ∙ E-mail: ls@sejlstrup.dk

Kontaktoplysninger MR-formand Inge Lise Brandt Sørensen, Sejlstrup Sogn
Telefon 24 65 99 21 ∙ E-mail:  ilbs@hotmail.dk

Kontaktoplysninger MR-formand Kirsten Baggesen, Vejby Sogn
Telefon 30 54 53 43 ∙ E-mail: kirstenbaggesen@yahoo.dk 

Kontaktoplysninger provst Niels Christian Scheel Lassen, Hjørring Søndre Provsti
Telefon 98 92 11 90 ∙ E-mail: NCSL@km.dk

Kontaktoplysninger Aalborg Stift
Telefon 98 18 80 88 ∙ E-mail: kmaal@km.dk

Kontaktoplysninger biskop Thomas Reinholdt Rasmussen v/bispesekretær Susanne Ebdrup Christensen
Telefon 96 34 19 34 ∙ E-mail: sec@km.dk

Der oplyses flg. om embedet:

Der er i pastoratet fem smukke og velholdte middelalderkirker. Sognene ligger centralt placeret i Vendsyssel. I en radius af 7-8 km er der adgang til motorvej, kulturelle og uddannelsesinstitutioner. Vi er omgivet af kulturelle seværdigheder og storslået natur: Børglum Kloster, Rubjerg Knude Fyr, Vendsyssel Teater, kunstmuseer i Vrå og Hjørring, Hjørring Museum – og ikke mindst – Vesterhavet.

 


Menighedsrådene

Vores pastorat består af fem sogne med fem menighedsråd. Befolkningstallet nu er på ca. 1600, hvoraf mere end 80% er medlem af folkekirken.

Der er ikke et særligt kirkeligt retningspræg. Vi er gennemsnitligt folkekirkelige.

De fem menighedsråd samarbejder i et fællesmenighedsråd med i alt 25 medlemmer. I de enkelte råd arbejder vi med at profilere vores egen kirke med forskellige arrangementer.

 

I fællesrådet arbejder vi sammen om større arrangementer som høstfest, sognemøder i præstegården o.a.

Vi arbejder sammen om gospelkor og fællesspisninger i tilknytning til fyraftensgudstjenester. Desuden er der voksenkor ved Rakkeby og Jelstrup kirker samt børnekor ved Jelstrup Kirke.

Der er samarbejde med nabosognene i Vrejlev og Hæstrup om to årlige gudstjenestearrangementer.

 

Vi samarbejder med de lokale beboerforeninger i Rakkeby, Vejby-Smidstrup, Hundelev og Sdr. Harritslev.

Der hersker en god samarbejdsånd i menighedsrådene, som bidrager med mange frivillige hænder, når arrangementer skal løbe af stablen, og ved morgensang i præstegården hver anden uge.

Der er fint samarbejde med det engagerede personale ved alle kirkerne. Der ydes sekretærhjælp til præsten, og der er ligeledes tilknyttet en kommunikationsmedarbejder, som bl.a. er behjælpelig med opsætning af kirkebladet.

 


I lokalområdet er der en aktiv KFUM-spejdergruppe og en velkørende friskole til og med 8. klassetrin.

Søndagshøjmessen er rygraden i gudstjenestelivet, men i pastoratet har vi også tradition for anderledes gudtjenesteformer, som altid har god tilslutning:

  • Udendørsgudstjeneste: 1. og 2. pinsedag, samt på samlingsplænen bag Rakkeby Kirke i august
    • Fyraftensgudstjeneste, hvor gospelkoret medvirker
    • Meditationsgudstjenester og yogagudstjenester
    • Pizzagudstjenester
    • Pilgrimsvandring

Præsten betjener foruden de fem sogne også en sorggruppe i Hjørring sammen med en præstekollega og to-tre hold konfirmander med særlige behov ligeledes i Hjørring. Undervisningen af konfirmander med særlige behov begynder efter efterårsferien og en undervisningsgang varer 45 minutter. I undervisningen deltager der pædagoger som konfirmanderne kender i forvejen. 

Der er adgang til præstekontor og kontorfaciliteter i præstegårdens tjenstlige fløj.


Vi ønsker en barselsvikar, der er

  • engageret, rummelig og åben, og som kan møde mennesker i alle situationer
    • teologisk godt funderet og kan forkynde evangeliet i en nutidig virkelighed
    • en dygtig formidler af det kristne budskab, tilpasset moderne menneskers liv
    • interesseret i sognets mange aktiviteter i samarbejde med ansatte og frivillige

 

Kirkeblade samt flere oplysninger om de enkelte kirker og sogne, findes på: www.vejbykirke.dk

Henvendelse kan også ske til Vejby Sogns formand Kirsten Baggesen, tlf. 30 54 53 43.

 

 

LINKS

Rakkeby-Sejlstrup-Vejby-Jelstrup Pastorat

Aalborg Stift 

 



Læs Præsteforeningens tjekliste, når du søger embede
Præsteforeningen har udarbejdet en tjekliste med informationer om, hvad du skal være opmærksom på, når du søger præsteembede. Vær især opmærksom på, at din nuværende løn ikke følger automatisk med, hvis du får nyt embede. Især, hvis du overvejer at søge en oa-stilling med boligpligt og en evt. kbf-funktion, anbefales det, at du læser tjeklisten nedenfor, og får rådgivning i sekretariatet
Præsteforeningens tjekliste



🕑 Fuldtid  |  Hjørring  |  2025-08-11 15:00:00

Ansøg på e-mail

Virksomhed
Aalborg Stift
Arbejdssted
Harkenvej 31, Rakkeby
9800 Hjørring
Ansøgningsfrist
11-08-2025 15:00



Retur til søgning