
Gimlinge-Hyllested Pastorat, Roskilde Stift - Sognepræst (kbf)
Sognepræst (kbf) i Gimlinge-Hyllested Pastorat, Slagelse Provsti, Roskilde Stift
Stillingen som tjenestemandsansat sognepræst i Gimlinge-Hyllested Pastorat, Slagelse Provsti er ledig til besættelse.
Til stillingen er knyttet en forpligtelse som kirkebogsfører og begravelsesmyndighed.
Ud over sognepræstestillingen i Gimlinge-Hyllested Pastorat er der en forpligtelse til at yde bistand på 25% sygehuspræst. Vedr. denne forpligtelse er der tilknyttet et regulativ, som nærmere forklarer, hvad bistanden indebærer.
Stillingen er en fuldtidsstilling.
Som ny sognepræst får du et introduktionsforløb, hvor du får en mentor, der guider dig igennem i den første tid i embedet og sætter dig nærmere ind i de forskellige arbejdsopgaver, der er for en præst.
På Præsteforeningens jobportal kan du læse embedsbeskrivelsen fra menighedsrådet. Her kan du læse om pastoratet og om, hvilke tanker, menighedsrådet gør sig om det ledige embede.
Har du lyst til at læse mere om Gimlinge-Hyllested Pastorat, og hvordan kirkelivet m.v. er i sognene, kan vi anbefale, at du orienterer dig på sognenes hjemmeside: Gimlinge og Hyllested kirker | Gimlinge og Hyllested kirker
Stillingen er omfattet af Bekendtgørelse af lov om ansættelse i stillinger i folkekirken m.v. (LBK nr. 864 af 25/6/2013).
Stillingen aflønnes efter løngruppe 1 i aftale om aflønning af tjenestemandsansatte præster i folkekirken.
Ud over selve lønnen ydes et rådighedstillæg med et afrundet grundbeløb pr. 31. marts 2012 for en fuldtidsstilling på kr. 43.000,00 årligt.
Stillingen er omfattet af reglerne om Ny Løn, hvorfor det er muligt at ønske en lønforhandling.
Der er knyttet tjenestebolig til stillingen. Tjenesteboligen ligger på adressen Kirkestræde 3B, Gimlinge, 4200 Slagelse.
Det forudsættes, at ansøgere har kørekort til almindelig bil (B) og er villig til at bruge egen bil i jobbet.
Er du endnu ikke ordineret, bedes du sende kopi af eksamenspapirer og attest fra Pastoralseminariet sammen med din ansøgning.
Hvis du indstilles til stillingen, vil der blive indhentet børneattest.
Både mænd og kvinder opfordres til at søge stillingen.
Er du interesseret i stillingen og ønsker at sende en ansøgning, bedes du kontakte både menighedsråd og provst for at aftale et tidspunkt for et besøg og en samtale, inden ansøgningsfristen udløber.
Er det første gang, du søger embede, bedes du kontakte biskoppens sekretær for at aftale et tidspunkt for en samtale med biskop Ulla Thorbjørn Hansen, ligeledes inden ansøgningsfristen udløber.
Ansøgningen skal stiles til Kirkeministeriet, men skal sendes til biskoppen over Roskilde Stift pr. mail til: kmros@km.dk, og ansøgningen skal være biskoppen i hænde senest 29. september 2025 kl. 15.00.
Kontaktoplysninger MR-formand Sanna Bayat, Gimlinge-Hyllested Sogne
Telefon 26 58 12 08 ∙ E-mail: sannabayat123@outlook.dk
Kontaktoplysninger provst Stefan Lamhauge Hansen, Slagelse Provsti
Telefon 51 77 01 66 ∙ E-mail: stha@km.dk
Kontaktoplysninger ledende hospitalspræst Hanne Kofoed Sørensen
Telefon 40 87 17 37
Der oplyses følgende om embedet:
Embedsbeskrivelse - Sognepræst til Gimlinge-Hyllested Pastorat
Vi er to små landsogne, som søger en præst, der er interesseret i at slå rødder i vores lokalmiljø.
Vi har to middelalderkirker, som ligger i Gimlinge og Hyllested.
Præstegården, som ligger midt i Gimlinge, er et nyrenoveret hus på 350 m2 med masser af historie og en stor parklignende have, som den kommende præst kan få indflydelse på indretningen af. Præstekontor og tjenstlige lokaler udgør 50 m2 og har udsyn til Gimlinge Kirke.
”Hovedbyen” i pastoratet er Dalmose, som opstod i forbindelse med anlæggelsen af jernbanen i 1892. I Dalmose ligger skole, daginstitutioner, FDF, forretnings- og foreningsliv, og de fleste aktiviteter foregår dér.
Pastoratets befolkningstal: 1689 – heraf 1399 medlemmer af folkekirken.
Der er tæt samarbejde mellem præst og medarbejdere, menighedsråd og sognebørn, bl.a. om fejringen af skærtorsdag, fastelavn, helligtrekonger. Organist og kirkesanger tilbyder jævnligt musikarrangementer, og der er strikkeklub i Hyllested.
Menighedsrådet er desuden interesseret i studiekredse med teologisk indhold og vil også gerne styrke tilbuddene for børn og unge (f.eks. babysalmesang, børnegudstjenester og minikonfirmander) men er i øvrigt indstillet på at understøtte ideer fra den nye præst.
Ved interesse kan henvendelse ske til
Menighedsrådsformand Sanna Bayat, sannabayat123@outlook.dk, telefon 26 58 12 08.
Begge kirker er åbne i dagtimerne, og man er velkommen til at komme forbi uanmeldt og evt. tage en snak med en af graverne, hvis man møder dem på kirkegården.
Om funktionen som hospitalspræst:
Der søges en hospitalspræst
- hvis primære opgave vil være at indgå i det palliative team, som er et tværfagligt samarbejde omkring lindring i den sidste del af livet.
- som er engageret i sjælesorg. Hvis du ikke har erfaring inden for området, forventer vi, at du deltager i relevant efteruddannelse.
- som vil bringe sig selv i spil som ressourceperson for patienter, pårørende og ansatte.
- er teologisk tænkende ind i den sundhedsfaglige hverdag og kan italesætte og dele menneskers tro og tvivl.
- som, efter regulativ, vil indgå i samarbejde med den nuværende præst (85%).
Det forventes at du deltager i gruppesupervision sammen med andre præster i sundhedssektoren.
Kontaktperson: Ledende hospitalspræst Hanne Kofoed Sørensen, tlf. 40 87 17 37.
LINKS












Læs Præsteforeningens tjekliste, når du søger embede
Præsteforeningen har udarbejdet en tjekliste med informationer om, hvad du skal være opmærksom på, når du søger præsteembede. Vær især opmærksom på, at din nuværende løn ikke følger automatisk med, hvis du får nyt embede. Især, hvis du overvejer at søge en oa-stilling med boligpligt og en evt. kbf-funktion, anbefales det, at du læser tjeklisten nedenfor, og får rådgivning i sekretariatet
Præsteforeningens tjekliste
🕑 Fuldtidsstilling | Slagelse | 2025-09-29 15:00:00
Ansøg på e-mail
Roskilde Stift
Kirkestræde 3A, Gimlinge
4200 Slagelse
29-09-2025 15:00
Retur til søgning