
Vestervig-Agger Pastorat, Aalborg Stift - Sognepræst (kbf)
Sognepræst (kbf) i Vestervig-Agger Pastorat, Sydthy Provsti, Aalborg Stift
Stillingen som tjenestemandsansat sognepræst i Vestervig-Agger Pastorat, Sydthy Provsti er ledig til besættelse den 1. januar 2026 eller snarest derefter.
Til stillingen er knyttet en forpligtelse som kirkebogsfører og begravelsesmyndighed.
Stillingen er en fuldtidsstilling.
Som ny sognepræst får du et introduktionsforløb, hvor du får en mentor, der guider dig igennem i den første tid i embedet og sætter dig nærmere ind i de forskellige arbejdsopgaver, der er for en præst.
På Præsteforeningens jobportal kan du læse embedsbeskrivelsen fra menighedsrådet. Her kan du læse om pastoratet, og om hvilke tanker, menighedsrådet gør sig om det ledige embede.
Har du lyst til at læse mere om Vestervig-Agger Pastorat, og hvordan kirkelivet m.v. er, kan vi anbefale, at du orienterer dig på pastoratets hjemmeside: Vestervig - Agger Kirker
Embedsbeskrivelsen kan du også læse på Aalborg Stifts hjemmeside www.aalborgstift.dk
Stillingen er omfattet af Bekendtgørelse af lov om ansættelse i stillinger i folkekirken m.v. (LBK nr. 864 af 25/6/2013).
Stillingen aflønnes efter løngruppe 1 i aftale om aflønning af tjenestemandsansatte præster i folkekirken.
Ud over selve lønnen ydes et rådighedstillæg med et afrundet grundbeløb pr. 31. marts 2012 for en fuldtidsstilling på kr. 43.000,00 årligt. Ved deltidsansættelse vil der ske beregning af tillægget i forhold til ansættelseskvoten.
Stillingen er omfattet af reglerne om Ny Løn, hvorfor det er muligt at ønske en lønforhandling.
Der er knyttet tjenestebolig til stillingen. Tjenesteboligen ligger på adressen Præstegårdsvej 8, 7770 Vestervig. Boligbidraget for tjenesteboligen excl. udgifter til el, vand og varme udgør på nuværende tidspunkt kr. 5.320,00.
Det forudsættes, at ansøgere har kørekort til almindelig bil (B) og er villig til at bruge egen bil i jobbet.
Er du endnu ikke ordineret, bedes du sende kopi af eksamenspapirer og attest fra Pastoralseminariet sammen med din ansøgning.
Hvis du indstilles til stillingen, vil der blive indhentet børneattest.
Både mænd og kvinder opfordres til at søge stillingen.
Er du interesseret i stillingen og ønsker at sende en ansøgning, bedes du kontakte både menighedsråd og provst for at aftale et tidspunkt for et besøg og en samtale, inden ansøgningsfristen udløber.
Er det første gang, du søger embede, bedes du kontakte biskoppens sekretær for at aftale et tidspunkt for en samtale med biskop Thomas Reinholdt Rasmussen, ligeledes inden ansøgningsfristen udløber.
Ansøgningen skal stiles til Kirkeministeriet, men skal sendes til biskoppen over Aalborg Stift pr. mail til: KMAAL-ANSOEGNING@KM.DK, og ansøgningen skal være biskoppen i hænde senest opslagets udløbsdato kl. 15.00.
Kontaktoplysninger
MR-formand Conny Anette Høy, Vestervig Sogn
Telefon 21 17 91 86 ∙ E-mail: klostergade@mail.dk
MR-formand Anne Katrine Østergaard, Agger Sogn
Telefon 27 83 13 70 ∙ E-mail: annekatrine.ostergaard@gmail.com
Provst Line Skovgaard Pedersen, Sydthy Provsti
Telefon 29 39 77 60 ∙ E-mail: lspe@km.dk
Aalborg Stift
Telefon 98 18 80 88 ∙ E-mail: kmaal@km.dk
Biskop Thomas Reinholdt Rasmussen, v/bispesekretær Sisse Harrington
Telefon 96 34 19 52 ∙ E-mail: sih@km.dk
Der oplyses følgende om embedet:
Vores nuværende præst har søgt sin afsked pr 1. oktober 2025 med fratrædelse 31.12.2025, og derfor søger vi en præst med tiltrædelse 1. januar 2026.
Pastoratet består af sognene Vestervig og Agger med henholdsvis 1.233 indbyggere/1.081 folkekirkemedlemmer og 329/indbyggere/287 folkekirkemedlemmer.
Vestervig og Agger har hver sit menighedsråd.

Samlet for begge kirker er der årlig ca. 25 begravelser/bisættelser, 6 vielser, 8 dåb og 8 konfirmander.
Præsteboligen er beliggende i Vestervig Sogn i gåafstand fra Vestervig kirke. Det er en ny præstebolig bygget i 2023.
Den storslåede og barske natur samt de mennesker, der bor her, er tæt forbundne og præger vor kristne tro både i kirkelig sammenhæng og i et rigt foreningsliv.
Vores kommende præst skal have viljen til at samarbejde på tværs og gerne med gode ideer til nye tiltag til at udvikle kirken og sognelivet men med respekt for traditioner i de to sogne.
De to menighedsråd lægger stor vægt på et tæt samarbejde.
Sognene ligger i landets smukkeste og mest naturskønne område mellem hav og fjord. Vejret er en skøn blanding af solskin, regn, blæst og hård kuling alt charmerende på hver sin måde; og for en naturelsker er det det rigtige sted at være.
Afstanden er ikke lang mellem de to kirker, ca. 5 km., men der er stor forskel på de to samfund. Agger har en lille hyggelig kirke, der ligger jordnær mellem husene i øjenhøjde med menigheden, hvor en del sognebørn er ud af fiskerfamilier. Vestervig har Nordens største landsbykirke, der ligger majestætisk på bakketoppen med sin egen historie om svunden storhed. En del sognebørn er ud af landmandsfamilier.
Vi søger en præst, der kan favne bredt og være præst for alle, også for de mange turister der flittig besøger vore to kirker.
Menighedsrådene i Vestervig og Agger sætter stor pris på, at kirkerne bruges. Det kan udover de kirkelige handlinger være musik med børn, demensgudstjeneste, sommerkoncerter, korsang, sang og fortællinger m.v. - alt sammen i fællesskab mellem præst og menighedsrådene.
Menighedsrådet i Vestervig har lokaler i Havlandcentret, som også huser privatskolen Havland. Havlandscentrets lokaler bruges flittig af menighederne til fællessang, fællesspisning, nørkleklub, forfatteraftner under ”Natur og Menneske”, sang og leg for de mindste og meget andet.

I Vestervig ligger en af Danmarks 3 kirkemusikskoler.
I begge byer er der dagligvarebutik, restauranter og kro.
Desuden er der i Vestervig vuggestue, børnehave, skole med tilknyttet SFO; Vestervig-Agger aktivitetscenter samt et demens plejecenter.
Området byder desuden på mange kulturelle tilbud ex. Statens Museum for Kunst Thy; golf, biograf; Cold Hawaii; Nationalpark Thy.
Der er gode uddannelsesmuligheder i nærmeste større byer – Thisted eller Struer - afstand ca. 30 km.

LINKS








Læs Præsteforeningens tjekliste, når du søger embede
Præsteforeningen har udarbejdet en tjekliste med informationer om, hvad du skal være opmærksom på, når du søger præsteembede. Vær især opmærksom på, at din nuværende løn ikke følger automatisk med, hvis du får nyt embede. Især, hvis du overvejer at søge en oa-stilling med boligpligt og en evt. kbf-funktion, anbefales det, at du læser tjeklisten nedenfor, og får rådgivning i sekretariatet
Præsteforeningens tjekliste
🕑 Fuldtidsstilling | Vestervig | 2025-11-17 15:00:00
Ansøg på e-mail
Aalborg Stift
Klostergade 1
7770 Vestervig
17-11-2025 15:00
Retur til søgning





