
Midt Hellum Herreds Pastorat, Aalborg Stift - konst. Sognepræst (oa)
Sognepræst i Midt Hellum Herreds Pastorat, Rebild Provsti, Aalborg Stift
Stillingen som overenskomstansat sognepræst i Midt Hellum Herred Pastorat, Rebild Provsti skal besættes midlertidig ved konstitution.
Konstitutionen der er begrundet i sognepræstens barselsorlov, sker i perioden 16. december 2025 til og med den 29. juli 2026, begge dage inkl., eventuelt med mulighed for forlængelse
Stillingen er en fuldtidsstilling.
Som ny sognepræst får du et introduktionsforløb, hvor du får en mentor, der guider dig igennem i den første tid i embedet og sætter dig nærmere ind i de forskellige arbejdsopgaver, der er for en præst.
På Præsteforeningens jobportal kan du læse embedsbeskrivelsen fra menighedsrådet. Her kan du læse om sognet / pastoratet og om, hvilke tanker, menighedsrådet gør sig om det ledige embede.
Har du lyst til at læse mere om Midt Hellum Herreds Pastorat, og hvordan kirkelivet m.v. er i Pastoratet, kan vi anbefale, at du orienterer dig på hjemmesiden: https://www.midthellumherredspastorat.dk/.
Ansættelse og aflønning sker i henhold til den gældende overenskomst for akademikere i staten med tilhørende protokollat.
Ud over selve lønnen ydes et rådighedstillæg med et afrundet grundbeløb pr. 31. marts 2012 for en fuldtidsstilling på kr. 43.000,00 årligt. Ved deltidsansættelse vil der ske beregning af tillægget i forhold til ansættelseskvoten.
Du vil også få et særligt tillæg med et afrundet grundbeløb pr. 31. marts 2012 på kr. 11.100,00 årligt for en fuldtidsstilling. Ved deltidsansættelse vil der ske beregning af tillægget i forhold til ansættelseskvoten.
Stillingen er omfattet af reglerne om Ny Løn, hvorfor det er muligt at ønske en lønforhandling.
Der er ikke knyttet nogen tjenestebolig til stillingen.
Det forudsættes, at ansøgere har kørekort til almindelig bil (B) og er villig til at bruge egen bil i jobbet.
Er du endnu ikke ordineret, bedes du sende kopi af eksamenspapirer og attest fra Pastoralseminariet sammen med din ansøgning.
Hvis du indstilles til stillingen, vil der blive indhentet børneattest.
Både mænd og kvinder opfordres til at søge stillingen.
Er du interesseret i stillingen og ønsker at sende en ansøgning, bedes du kontakte både menighedsråd og provst for at aftale et tidspunkt for et besøg og en samtale, inden ansøgningsfristen udløber.
Er det første gang, du søger embede, bedes du kontakte biskoppens sekretær for at aftale et tidspunkt for en samtale med biskop Thomas Reinholdt Rasmussen ligeledes inden ansøgningsfristen udløber.
Ansøgningen skal stiles til Kirkeministeriet, men skal sendes til biskoppen over Aalborg Stift pr. mail til: KMAAL-ANSOEGNING@KM.DK og ansøgningen skal være biskoppen i hænde senest opslagets udløbsdato kl. 15.00.
Kontaktoplysninger
MR-formand Erik Haahr Pallesen, Lyngby-Terndrup Sogne
Telefon 98 33 90 96 – E-mail haahr.pallesen@wanadoo.dk
MR-formand Kirsten Søe Pedersen, Store Brøndum-Siem Torup Sogne
Telefon 42 56 52 54 ∙ E-mail floegaarden@gmail.com
Provst Kristine Jersin, Rebild Provsti:
Telefon 98 56 90 55 ∙ E-mail krje@km.dk
Aalborg Stift
Telefon 98 18 80 88 ∙ E-mail kmaal@km.dk
Kontaktoplysninger biskop Thomas Reinholdt Rasmussen v/bispesekretær Susanne Ebdrup Christensen:
Telefon 96 34 19 34∙ E-mail sec@km.dk
Der oplyses følgende om embedet:
Midt Hellum Herreds Pastorat er et nyetableret pastorat, der består af Lyngby-Terndrup og Store Brøndum-Siem-Torup Sogne. Terndrup kirke er fra 1901, mens de fire andre kirker er smukke middelalderkirker. Der er omkring 2660 indbyggere i pastoratet, hvoraf de fleste er bosat i Terndrup (1796). Der er to tjenestemandsansatte præster i pastoratet. Din kollega er ansat i en delt stilling med halvtidsforpligtelse som præst for mennesker med særlige behov. Personregistrering foretages af en ekstern kordegn.
I pastoratet er der et aktivt kirkeliv med en god tilslutning til gudstjenester og arrangementer i alle aldersgrupper.
Der er fokus på at lave kirke til alle aldre – herunder babysalmesang, fastelavn, minikonfirmand, plejehjemsgudstjeneste og kor.
Der er også mange traditioner såsom sommerfest, pilgrimsvandring, høstgudstjeneste, adventsfest og lagkage pinsedag.
Der er samtidig højt til loftet og plads til at prøve ting af og være innovativ og nytænkende.
Der er samarbejde mellem kirkerne og foreningerne/ institutionerne i pastoratet herunder spejderne, børnehaverne og skolen.
De to menighedsråd består af aktive og engagerede medlemmer, der er fremadskuende og har fokus på fællesskabet.
Som sognepræst vil du sammen med din præstekollega indgå i et samarbejde med pastoratets øvrige dygtige, stabile og engagerede medarbejdere og med menighedsrådene om at få kirkelivet til at blomstre her hos os. Du vil have din daglige gang i moderne, professionelle rammer i vores Sognegård i Terndrup. Her er der foruden kontorfaciliteter til præster og personale også en stor sognesal med plads til ca. 150 gæster samt konfirmandstue med alt teknisk udstyr.
Vores pastorat er placeret i naturskønne omgivelser, og der er et aktivt udeliv og mange fællesskaber. Så der er mulighed for et attraktivt familie- og fritidsliv, hvor man møder dem, der bor i sognene. Der er et rigt forenings- og idrætsliv med hal og svømmehal, og der er bibliotek. Terndrup rummer desuden også gode sundhedstilbud, gode indkøbsmuligheder og gode institutioner for både børn og ældre samt en skole med elever op til og med 9. klassetrin.
Menighedsrådene har formuleret følgende vision for Midt Hellum Herreds Pastorat:
- Vi ønsker en åben kirke, som er en del af lokalsamfundene, og som er relevant for folk og for samtiden.
- Vi vil som menighedsråd i samarbejde med præsterne udvikle nye gudstjenesteformer og måder den enkelte kan møde kirken på.
- Vi vil skabe sammenhæng i de 5 sogne som pastoratet Midt Hellum Herreds udgør og udvikle et kirkeliv, der passer til befolkningsudviklingen og forskellighederne.
- Vi er nærværende og tør tage folk i hånden, se dem i øjnene og invitere flere ind, så de får lyst til at bruge kirken.
Kontakt og yderligere oplysninger hos formanden for Lyngby og Terndrup sogne Erik Haahr Pallesen, tlf. 98 33 90 96 samt formanden for Store Brøndum, Siem og Torup sogne Kirsten Søe Pedersen, tlf. 42 56 52 54 eller provst Kristine Jersin, tlf. 40 11 00 20 eller mail krje@km.dk.
LINKS









Læs Præsteforeningens tjekliste, når du søger embede
Præsteforeningen har udarbejdet en tjekliste med informationer om, hvad du skal være opmærksom på, når du søger præsteembede. Vær især opmærksom på, at din nuværende løn ikke følger automatisk med, hvis du får nyt embede. Især, hvis du overvejer at søge en oa-stilling med boligpligt og en evt. kbf-funktion, anbefales det, at du læser tjeklisten nedenfor, og får rådgivning i sekretariatet
Præsteforeningens tjekliste
🕑 Fuldtidsstilling | Terndrup | 2025-11-03 15:00:00
Ansøg på e-mail
Aalborg Stift
Skørpingvej 12a, Terndrup
9575 Terndrup
03-11-2025 15:00
Retur til søgning