
Balle Pastorat, Aarhus Stift - Sognepræst (oa)
Sognepræst (oa) i Balle Pastorat, Silkeborg Provsti, Aarhus Stift
Stillingen som overenskomstansat sognepræst i Balle Pastorat, Silkeborg Provsti er ledig til besættelse den 1. juni 2026 eller snarest derefter.
Stillingen er en deltidsstilling på 27,75 timer.
Som ny sognepræst får du et introduktionsforløb, hvor du får en mentor, der guider dig igennem i den første tid i embedet og sætter dig nærmere ind i de forskellige arbejdsopgaver, der er for en præst.
På Præsteforeningens jobportal kan du læse embedsbeskrivelsen fra menighedsrådet. Her kan du læse om sognet og om, hvilke tanker, menighedsrådet gør sig om det ledige embede.
Har du lyst til at læse mere om Balle Sogn, og hvordan kirkelivet m.v. er i sognet, kan vi anbefale, at du orienterer dig på sognets hjemmeside: Balle Sogn
Embedsbeskrivelsen kan du også læse på Aarhus Stifts hjemmeside Aarhus Stift
Ansættelse og aflønning sker i henhold til den gældende overenskomst for akademikere i staten med tilhørende protokollat.
Ud over selve lønnen ydes et rådighedstillæg med et afrundet grundbeløb pr. 31. marts 2012 for en fuldtidsstilling på kr. 43.000,00 årligt. Ved deltidsansættelse vil der ske beregning af tillægget i forhold til ansættelseskvoten.
Du vil også få et særligt tillæg med et afrundet grundbeløb pr. 31. marts 2012 på kr. 11.100,00 årligt for en fuldtidsstilling. Ved deltidsansættelse vil der ske beregning af tillægget i forhold til ansættelseskvoten.
Stillingen er omfattet af reglerne om Ny Løn, hvorfor det er muligt at ønske en lønforhandling.
Der er ikke knyttet nogen tjenestebolig til stillingen.
Er du endnu ikke ordineret, bedes du sende kopi af eksamenspapirer og attest fra Pastoralseminariet sammen med din ansøgning.
Hvis du indstilles til stillingen, vil der blive indhentet børneattest.
Både mænd og kvinder opfordres til at søge stillingen.
Er du interesseret i stillingen og ønsker at sende en ansøgning, bedes du kontakte både menighedsråd og provst for at aftale et tidspunkt for et besøg og en samtale, inden ansøgningsfristen udløber.
Ansøgningen skal stiles til By-, Land- og Kirkeministeriet, men skal sendes til biskoppen over Aarhus Stift pr. mail til: kmaar@km.dk, og ansøgningen skal være biskoppen i hænde senest opslagets udløbsdato kl. 15.00.
Kontaktoplysninger MR-formand Hanne Ingrid Østergaard, Balle Sogn
Telefon 22 94 26 52
Kontaktoplysninger provst Jakob Nissen, Silkeborg Provsti
Telefon 21 33 70 55 ∙ E-mail: jnis@km.dk
Kontaktoplysninger Aarhus Stift
Telefon 86 14 51 00 ∙ E-mail: kmaar@km.dk
Kontaktoplysninger biskop Henrik Wigh-Poulsen v/bispesekretær Lene Piilgaard / Nete Taagehøi
Telefon 21 99 51 00 / 40 48 10 49 ∙ E-mail: kmaar@km.dk
Der oplyses flg. om embedet:
Balle Sogn, som er det største sogn i Silkeborg Provsti, søger en ny sognepræst til vores præsteteam pr. 1. juni 2026.
Balle Sogn er et aktivt sogn i vækst: pt. ca. 14.100 indbyggere, hvoraf ca. 11.600 er folkekirkemedlemmer, en medlemsprocent på 83%. Sognet har mange beboere i alle aldersgrupper, dog vokser andelen af børnefamilier særligt grundet nybyggeri og infrastrukturen med let adgang til jobs både i øst og vest via motorvejen. Mangfoldigheden afspejler bredden i vores kirkelige handlinger og mange aktiviteter, som rækker bredt med aktiviteter fra de yngste til de ældste.
Der er ofte flere dåb hver søndag.
Sognet har to kirker: Balle Kirke, en velholdt middelalderkirke med tilhørende kirkegård, og Hvinningdal Kirke, som er en af Danmarks nyeste kirker fra 2022. I forbindelse med Balle Kirke ligger sognegården fra 2001 med kontorer og mødefaciliteter.
Du bliver en del af et arbejdsfællesskab med i alt 4 præster, kordegn, kirke- og kulturmedarbejder/kordegn, organister, sognegårdsværtinde, kirketjener, graver, gravermedhjælpere og kirkesangere.
Balle menighedsråd er kendetegnet ved et godt, solidt og konstruktivt samarbejde. Menighedsrådet består af 19 medlemmer – 15 valgte og 4 præster. Desuden deltager personalerepræsentant i menighedsrådsmøder.
Vi vægter samarbejdet mellem menighedsråd, præster og medarbejdere højt og finder glæde i gensidig sparring og idéudvikling. Præsterne deler weekender og højtider imellem sig, ligesom øvrige arbejdsopgaver som f.eks. konfirmander og minikonfirmander.
I Balle Sogn er der tre store skoler samt en mindre specialskole. Der er mange daginstitutioner i sognet. Samarbejdet med skoler og daginstitutioner fungerer rigtig godt. Skolerne benytter sig også gerne af Silkeborg Provstis skoletjeneste KK44. I sognet er der både FDF’ere og De Grønne Pigespejdere, som deltager aktivt i kirkens liv.
Vi ønsker at være kirke for alle. Det skal være naturligt at komme i vores kirker til gudstjenester, kirkelige handlinger og aktiviteter for både kirkevante og mindre kirkevante.
Balle Sogn arrangerer sogneaftener, læsekreds, sorggrupper, babysalmesang, spaghettigudstjenester, Gud og Mad, samtalecafe om tro, syng sammen-arrangementer, nørkleklub og meget andet. I samarbejde med Balle Sogns Pensionistforening og de lokale Y’s-Men’s sikrer vi arrangementer for alle aldersklasser.

Vi ønsker en præst, der er en inspirerende og velforberedt prædikant, der repræsenterer en bred folkekirkelighed på et solidt teologisk grundlag, og som værdsætter højmessen som sognets centrale aktivitet og ser muligheder i, at folk kommer i kirkerne på andre tidspunkter.
Du skal være positiv og have lyst og vilje til at samarbejde. Vi forventer, at du kan gå helhjertet ind i vores aktiviteter, ligesom du får mulighed for at udfolde egne initiativer.
Både mænd og kvinder, nyuddannede og erfarne, opfordres til at søge stillingen. Er du ny i præsteembedet, får du gode kollegaer at sparre med. Samtaler og prøveprædiken
Der forventes afholdt samtaler, herunder prøveprædiken, i uge 19.
Yderligere oplysninger om sognet og sognets aktiviteter kan findes på www.ballesogn.dk og/eller Facebook: ”Balle Sogn”
Kontakt: Interesserede ansøgere kan kontakte formand for Balle menighedsråd Hanne Østergaard på telefon 22 94 26 52, mail: hoost@webspeed.dk
Ønsker du herudover kontakt, kan du kontakte dine evt. kommende præstekolleger, sognepræst Tina Frank (telefon 30 36 73 01), sognepræst Lone Skaaning Rasmussen (29 33 37 55) samt sognepræst Anne Linde Førgaard (40 35 02 43).

LINKS











Læs Præsteforeningens tjekliste, når du søger embede
Præsteforeningen har udarbejdet en tjekliste med informationer om, hvad du skal være opmærksom på, når du søger præsteembede. Vær især opmærksom på, at din nuværende løn ikke følger automatisk med, hvis du får nyt embede. Især, hvis du overvejer at søge en oa-stilling med boligpligt og en evt. kbf-funktion, anbefales det, at du læser tjeklisten nedenfor, og får rådgivning i sekretariatet
Præsteforeningens tjekliste
🕑 27,75 timer | Silkeborg | 2026-04-20 15:00:00
Ansøg på e-mail
Aarhus Stift
Balle Bygade 164
8600 Silkeborg
20-04-2026 15:00
Retur til søgning






