
Pedersborg-Bromme Pastorat, Roskilde Stift - Sognepræst (oa)
Sognepræst (oa) i Pedersborg-Bromme Pastorat, Ringsted-Sorø Provsti, Roskilde Stift
Stillingen som deltidsbeskæftiget overenskomstansat sognepræst i Pedersborg-Bromme Pastorat, Ringsted-Sorø Provsti er ledig til besættelse.
Stillingen er en deltidsstilling svarende til 18,5 timer ugentligt.
Som ny sognepræst får du et introduktionsforløb, hvor du får en mentor, der guider dig igennem i den første tid i embedet og sætter dig nærmere ind i de forskellige arbejdsopgaver, der er for en præst.
På Præsteforeningens jobportal kan du læse embedsbeskrivelsen fra menighedsrådet. Her kan du læse om pastoratet og om, hvilke tanker, menighedsrådet gør sig om det ledige embede.
Har du lyst til at læse mere om Pedersborg-Bromme Pastorat, og hvordan kirkelivet m.v. er i pastoratet, kan vi anbefale, at du orienterer dig på pastoratets hjemmeside: Pedersborg - Bromme pastorat | Pedersborg - Bromme pastorat
Ansættelse og aflønning sker i henhold til den gældende overenskomst for akademikere i staten med tilhørende protokollat.
Ud over selve lønnen ydes et rådighedstillæg med et afrundet grundbeløb pr. 31. marts 2012 for en fuldtidsstilling på kr. 43.000,00 årligt. Ved deltidsansættelse vil der ske beregning af tillægget i forhold til ansættelseskvoten.
Du vil også få et særligt tillæg med et afrundet grundbeløb pr. 31. marts 2012 på kr. 11.100,00 årligt for en fuldtidsstilling. Ved deltidsansættelse vil der ske beregning af tillægget i forhold til ansættelseskvoten.
Stillingen er omfattet af reglerne om Ny Løn, hvorfor det er muligt at ønske en lønforhandling.
Der er ikke knyttet nogen tjenestebolig til stillingen.
Det forudsættes, at ansøgere har kørekort til almindelig bil (B) og er villig til at bruge egen bil i jobbet.
Er du endnu ikke ordineret, bedes du sende kopi af eksamenspapirer og attest fra Pastoralseminariet sammen med din ansøgning.
Hvis du indstilles til stillingen, vil der blive indhentet børneattest.
Både mænd og kvinder opfordres til at søge stillingen.
Er du interesseret i stillingen og ønsker at sende en ansøgning, bedes du kontakte både menighedsråd og provst for at aftale et tidspunkt for et besøg og en samtale, inden ansøgningsfristen udløber.
Er det første gang, du søger embede, bedes du kontakte biskoppens sekretær for at aftale et tidspunkt for en samtale med biskop Ulla Thorbjørn Hansen, ligeledes inden ansøgningsfristen udløber.
Ansøgningen skal stiles til Kirkeministeriet, men skal sendes til biskoppen over Roskilde Stift pr. mail til: kmros@km.dk, og ansøgningen skal være biskoppen i hænde senest 11. maj 2026 kl. 15.00.
Kontaktoplysninger MR-formand Morten Vibe Hansen, Pedersborg Sogn
Telefon 93 88 43 57 ∙ E-mail: 7384@sogn.dk
Kontaktoplysninger sognepræst Jennie Maria Davidsen, Pedersborg-Bromme Pastorat
Telefon 61 20 11 30
Kontaktoplysninger provst Marianne Lekven Agerholm, Ringsted-Sorø Provsti
Telefon 24 89 05 34 ∙ E-mail: mlt@km.dk
Kontaktoplysninger Roskilde Stift
Telefon 46 38 19 20 ∙ E-mail: kmros@km.dk
Der oplyses flg. om embedet:
Menighedsrådet ved Pedersborg og Bromme kirker oplyser yderligere om stillingen:
Vi søger en sognepræst, der er
• er teologisk velfunderet og rummelig i teologiske holdninger
• kan formidle evangeliet i et nutidigt og vedkommende sprog og for mennesker i alle aldre
• vil betjene ethvert medlem af folkekirken uden at skele til køn, ægteskabelig status eller seksuel orientering
• samarbejder positivt med skole, foreninger og institutioner

Vi tilbyder
• et smidigt og godt samarbejde med en imødekommende og teologisk velfunderet præstekollega
• Dygtige og engagerede medarbejdere på kirkegården og i kirken samt administrationen og et velvilligt og engageret menighedsråd
• Nyetableret kontor i sognegården
Vi har to smukke, gamle middelalderkirker i Pedersborg og Bromme. De ligger i et naturskønt område med søer og skove.
I Pedersborg er der rolige villakvarterer og etageejendomme, gode indkøbsmuligheder og skole. Pedersborg ligger lige ved afkørsel fra Vestmotorvejen.
Bromme Kirke ligger smukt med udsigt over Bromme Lillesø mod øst og marker og skov mod vest.
Begge sogne er i vækst, og det er især børnefamilier, der flytter til området.

Vi har tradition for at have et tæt og inspirerende samarbejde med vores præster om kirkens aktiviteter. Menighedsrådet bakker op om gudstjenesten. Du vil også få opbakning til at afprøve nye ideer. Vi er i det hele taget åbne for nyt og har en stærk kultur for at organisere frivillige, som er klar til at hjælpe til.
Vi er vant til et højt aktivitetsniveau, hvor diakoni og sang er et fælles træk ved aktiviteterne, og vi har en månedlig sangcafé med fællessang.
Det betyder meget for os at være Grøn Kirke.
For nærmere oplysninger kontakt menighedsformand Morten Vibe Hansen tlf. 93 88 43 57 eller sognepræst Jennie Maria Davidsen 61 20 11 30.

LINKS








Læs Præsteforeningens tjekliste, når du søger embede
Præsteforeningen har udarbejdet en tjekliste med informationer om, hvad du skal være opmærksom på, når du søger præsteembede. Vær især opmærksom på, at din nuværende løn ikke følger automatisk med, hvis du får nyt embede. Især, hvis du overvejer at søge en oa-stilling med boligpligt og en evt. kbf-funktion, anbefales det, at du læser tjeklisten nedenfor, og får rådgivning i sekretariatet
Præsteforeningens tjekliste
🕑 18,5 timer | Sorø | 2026-05-11 15:00:00
Ansøg på e-mail
Roskilde Stift
Kirkevænget 2 A
4180 Sorø
11-05-2026 15:00
Retur til søgning





