
Kirkefondet søger generalsekretær
Generalsekretær for Kirkefondet
Vil du stå i spidsen for Kirkefondets næste udviklingsfase?
Kirkefondet søger en visionær og værdibåret generalsekretær, der kan stå i spidsen for organisationens næste udviklingsfase.
Folkekirken står i en tid med store samfundsforandringer. Nye boligområder, ændrede vilkår på landet og nye forventninger til kirkens rolle kalder på udvikling, gode relationer og mod til at tænke nyt. Kirkefondet ønsker fortsat at være en af folkekirkens centrale udviklingsaktører, og vi søger derfor en leder, der kan sætte retning, skabe samarbejder og sikre et bæredygtigt fundament for Kirkefondets arbejde.
Generalsekretæren er Kirkefondets øverste daglige leder og refererer til bestyrelsen ved formanden. Du får ansvaret for den strategiske udvikling af organisationen, ledelsen af medarbejderne samt den overordnede økonomi og drift.
Dine vigtigste opgaver
Sætte retning for Kirkefondets udvikling
- Lede implementeringen af Kirkefondets strategi og omsætte de strategiske indsatsområder til konkrete udviklingsprojekter.
- Drive udvalgte strategiske projekter og udviklingsprocesser i samarbejde med medarbejdere og eksterne partnere.
- Sikre fremdrift, kvalitet og læring i vores strategiske udviklingsprojekter.
- Positionere Kirkefondet som en central udviklingsaktør i folkekirken gennem nye initiativer, samarbejder og partnerskaber.
Udvikle relationer og sikre et bæredygtigt økonomisk fundament
- Udvikle og vedligeholde stærke relationer til fonde, stifter, provstier, menighedsråd, kirkelige organisationer og øvrige samarbejdspartnere.
- Sikre finansiering gennem fondsansøgninger, strategiske partnerskaber og andre relevante finansieringsmuligheder.
- Repræsentere Kirkefondet i kirkelige, offentlige og samfundsmæssige sammenhænge og styrke organisationens synlighed og gennemslagskraft.
Lede organisationen
- Lede og udvikle organisationens 4 selvkørende medarbejdere via tydelig retning, tillid og fælles prioriteringer.
- Have det overordnede ansvar for organisationens drift, økonomi og administration, så de understøtter de strategiske mål.
- Understøtte en organisationskultur præget af høj faglighed, samarbejde, engagement og udvikling.
Din profil
Vi forestiller os, at du er teolog med pastoral erfaring.
Derudover lægger vi vægt på, at du:
- har erfaring med strategisk ledelse og organisationsudvikling – gerne fra folkekirkelige organisationer.
- har erfaring med fundraising, fondsansøgninger og udvikling af eksterne partnerskaber.
- har erfaring med økonomistyring og samarbejde med en bestyrelse.
- er en stærk kommunikator, som skaber tillid og bygger relationer på tværs af folkekirken og det øvrige samfund.
Som leder
Du videreudvikler en organisationskultur præget af engagement, nysgerrighed og høj faglighed. Du har blik for både mennesker og resultater og skaber rammer, hvor medarbejdere og samarbejdspartnere kan lykkes og udvikle sig.
Du lykkes i stillingen, når du
- har skabt tydelig fremdrift i Kirkefondets strategi.
- har omsat Kirkefondets strategi til konkrete projekter og selv drevet centrale strategiske indsatsområder.
- har styrket organisationens økonomiske fundament gennem nye partnerskaber og finansiering.
- har videreudviklet Kirkefondets position som en central udviklingsaktør i folkekirken.
- har udviklet en organisation med høj faglighed, trivsel og stærkt samarbejde.
Arbejdssted, Løn- og ansættelsesvilkår
Kirkefondet har kontor på Diakonissestiftelsen på Frederiksberg. Der må forventes rejseaktivitet i hele landet. Generalsekretæren ansættes på aftalte vilkår. Stillingen er en selvstændig lederstilling uden øvre arbejdstid.
Har du spørgsmål?
Ansøgning med CV sendes senest fredag den 14. august 2026 kl. 12.00 til bestyrelsesformand Erik Mollerup på formanden@kirkefondet.dk Har du spørgsmål til stillingen eller ønsker en fortrolig og uforpligtende drøftelse, er du også velkommen til at kontakte Erik Mollerup på tlf. 20 12 61 61. (efter d. 30.06.26)
Første samtaler forventes afholdt i slutningen af uge 34 og i uge 35. Anden samtaler afholdes i uge 38.
Tiltrædelse den 1. november 2026 eller efter aftale.




Læs Præsteforeningens tjekliste, når du søger embede
Præsteforeningen har udarbejdet en tjekliste med informationer om, hvad du skal være opmærksom på, når du søger præsteembede. Vær især opmærksom på, at din nuværende løn ikke følger automatisk med, hvis du får nyt embede. Især, hvis du overvejer at søge en oa-stilling med boligpligt og en evt. kbf-funktion, anbefales det, at du læser tjeklisten nedenfor, og får rådgivning i sekretariatet
Præsteforeningens tjekliste
🕑 | Frederiksberg | 2026-08-14 12:00:00
Ansøg på e-mail
Kirkefondet
Peter Bangs Vej 5B
2000 Frederiksberg
14-08-2026 12:00
Retur til søgning





