
Oppe Sundby-Snostrup Pastorat, Helsingør Stift - Sognepræst (oa)
GENOPSLAG
Overenskomstansat sognepræst i Oppe Sundby-Snostrup Pastorat, Frederikssund Provsti, Helsingør Stift
Stillingen som overenskomstansat sognepræst i Oppe Sundby-Snostrup Pastorat, Frederikssund Provsti er ledig til besættelse.
Stillingens beskæftigelsesgrad er fastsat til 50% af fuldtidsbeskæftigelse. Stillingen er finansieret af lokale midler.
Som ny sognepræst får du et introduktionsforløb, hvor du får en mentor, der guider dig igennem i den første tid i embedet og sætter dig nærmere ind i de forskellige arbejdsopgaver, der er for en præst.
På stiftets hjemmeside under ledige stillinger kan du læse embedsbeskrivelsen fra menighedsrådet. Her kan du læse om pastoratet og om, hvilke tanker, menighedsrådet gør sig om det ledige embede.
Har du lyst til at læse mere om pastoratet, og hvordan kirkelivet m.v. er i sognene, anbefales det, at du orienterer dig på sognenes
hjemmeside: https://www.oppesundbykirke.dk/
Ansættelse og aflønning sker i henhold til den gældende overenskomst for akademikere i staten med tilhørende protokollat.
Ud over selve lønnen ydes et rådighedstillæg med et afrundet grundbeløb pr. 31. marts 2012 for en fuldtidsstilling på kr. 43.000,00 årligt. Ved deltidsansættelse vil der ske beregning af tillægget i forhold til ansættelseskvoten.
Du vil også få et særligt tillæg med et afrundet grundbeløb pr. 31. marts 2012 på kr. 11.100,00 årligt for en fuldtidsstilling. Ved deltidsansættelse vil der ske beregning af tillægget i forhold til ansættelseskvoten.
Stillingen er omfattet af reglerne om Ny Løn, hvorfor det er muligt at ønske en lønforhandling.
Der er ikke knyttet nogen tjenestebolig til stillingen.
Er du endnu ikke ordineret, bedes du sende kopi af eksamenspapirer og attest fra Pastoralseminariet sammen med din ansøgning.
Hvis du indstilles til stillingen, vil der blive indhentet børneattest.
Både mænd og kvinder opfordres til at søge stillingen.
Er du interesseret i stillingen og ønsker at sende en ansøgning, bedes du kontakte både menighedsråd og provst for at aftale et tidspunkt for et besøg og en samtale, inden ansøgningsfristen udløber.
Er det første gang, du søger embede, bedes du kontakte Helsingør Stiftsadministration for at aftale et tidspunkt for en samtale med biskoppen.
Ansøgningen skal stiles til By-, Land- og Kirkeministeriet, men skal sendes til Biskoppen over Helsingør Stift pr. mail til: kmhel@km.dk, og ansøgningen skal være biskoppen i hænde senest opslagets udløbsdato kl. 15.00.
Der oplyses flg. om embedet:
Snostrup og oppe Sundby søger en halvtidspræst til vores pastorat
Pastoratet består af 2 sogne med tilhørende kirker og er et pastorat i vækst.
Snostrup Sogn ligger i det sydlige Frederikssund Kommune.
Kirken er en nyrenoveret middelalderkirke fra 1190.
Oppe Sundby Sogn ligger i den sydlige ende af Frederikssund by.
Kirken er fra 1100-tallet med en udbygning af kirken i 1400-tallet og er netop nyrenoveret.
Pastoratet som helhed er i øvrigt stærkt engageret i den kirkelige udvikling af den nye by Vinge.
Hvem er vi:
Vi er 2 menighedsråd, Snostrup med 5 medlemmer og Oppe Sundby med 3 medlemmer samt 3 præster, som deles om tjenesterne i begge kirker. Sognene deles om kordegn, kirke-kulturmedarbejder, organist og kirkesanger. Til hver kirke er der tilknyttet en graver og i Oppe Sundby ligeledes en gravermedhjælper og i Snostrup en kirketjener.
Vi i de 2 menighedsråd arbejder tæt sammen om at gøre kirkerne til et levende/skabende sted, hvor alle uanset alder føler sig velkomne.
Som pastorat har vi et moderne og åbent kirkesyn, og arbejder for nye muligheder til at nå menigheden både gennem de mere traditionelle former og så gennem alternativt kirkearbejde.
Ligeledes er det vigtigt for os i menighedsrådene, at vi er åbne og gode sparringspartnere, samt lydhøre i forhold til både hinanden og personalegruppen, når det gælder det kirkelige fællesskab.
Herunder inddrager vi og samarbejder med flere lokale foreninger og virksomheder.
Dette giver et stærkt fællesskab, som du, som ny præst, træder ind i.
Hvad arbejder vi med:
I vores pastorat er der 2 plejehjem, hvor vi fast holder gudstjenester, Frederikssunds største folkeskole, børnehaver, vuggestuer og flere institutioner med både psykiske og handicappede børn og voksne, som vi allerede har et godt samarbejde med.
Derudover har vi et voksenkirkekor, samt et ungdomskor. Endvidere har vi børneklub, læseklub, foredrag, babysalmesang, nørkleriet, og fællesspisning for ældre samt mange andre aktiviteter.
Gennem de sidste par år har vi etableret en kirkesti, som via Vinge forbinder de 2 kirker. Kirkestien er en trampesti og går gennem et naturskønt område. kirkestien blev indviet i december 2020.
Vinge by udvides i de kommende år, med et større antal boliger, og her forelægger et arbejde for pastoratet i at gøre kirken synlig for de ny tilflyttede.
Vi ønsker at du som vores nye præst:
- Er nysgerrig, åben for nytænkning og alternativt kirkearbejde, men samtidig er interesseret i at holde fast i de mere veletablerede traditioner i sognet
- Medvirker til samarbejde på tværs af sognegrænserne i et pastorat, der er i rivende udvikling.
- Kan omsætte teologien og kirkens tekster til et nutidigt sprog og moderne kontekst.
- Er interesseret i såvel medarbejdergruppen, som rådsarbejdet og i samarbejdet om at gøre kirken åben for alle.
Præstekontor
Præstekontor findes både ved såvel Oppe Sundby som Snostrup kirker.
For yderligere information
Anna Aaen Andersen, MR-formand Oppe Sundby Sogn, tlf. 20 48 57 47
Kenneth Løvholt, MR-formand Snostrup Sogn, tlf. 26 49 80 19
Sognepræst Susanne Norsk Østrup Leiding, tlf. 21 54 44 53, e-mail: snl@km.dk
Sognepræst Mikkel Peter Stub-Møller, tlf. 71 90 08 65, e-mail: mpst@km.dk
LINKS
Oppe Sundby - Snostrup Pastorat












Læs Præsteforeningens tjekliste, når du søger embede
Præsteforeningen har udarbejdet en tjekliste med informationer om, hvad du skal være opmærksom på, når du søger præsteembede. Vær især opmærksom på, at din nuværende løn ikke følger automatisk med, hvis du får nyt embede. Især, hvis du overvejer at søge en oa-stilling med boligpligt og en evt. kbf-funktion, anbefales det, at du læser tjeklisten nedenfor, og får rådgivning i sekretariatet
Præsteforeningens tjekliste
🕑 50% | Frederikssund | 2025-08-25 15:00:00
Ansøg på e-mail
Helsingør Stift
Roskildevej 183
3600 Frederikssund
25-08-2025 15:00
Retur til søgning