Ny søgning

Opret en jobagent og få nye jobannoncer direkte i din indbakke

Søger du embede, så læs tjeklisten

Præsteforeningens tjekliste

Karlebo Pastorat, Helsingør Stift - Sognepræst


Sognepræst i Karlebo Pastorat, Fredensborg Provsti, Helsingør Stift

En stilling som tjenestemandsansat sognepræst i Karlebo Pastorat, Fredensborg Provsti, er ledig til besættelse den 1. oktober 2025 eller snarest derefter.

Stillingen er en fuldtidsstilling.

Som ny sognepræst får du et introduktionsforløb, hvor du får en mentor, der guider dig igennem i den første tid i embedet og sætter dig nærmere ind i de forskellige arbejdsopgaver, der er for en præst.

På stiftets hjemmeside under ledige stillinger kan du læse embedsbeskrivelsen fra menighedsrådet. Her kan du læse om pastoratet og om, hvilke tanker, menighedsrådet gør sig om det ledige embede.

Har du lyst til at læse mere om Karlebo Pastorat, og hvordan kirkelivet m.v. er i sognet, anbefales det, at du orienterer dig på sognets hjemmeside: Forside | Karlebo Sogn

Stillingen er omfattet af Bekendtgørelse af lov om ansættelse i stillinger i folkekirken m.v. (LBK nr. 864 af 25/6/2013).

Stillingen aflønnes efter løngruppe 1 i aftale om aflønning af tjenestemandsansatte præster i folkekirken.

Ud over selve lønnen ydes et rådighedstillæg med et afrundet grundbeløb pr. 31. marts 2012 for en fuldtidsstilling på kr. 43.000,00 årligt.

Der er til stillingen knyttet et tillæg med et afrundet grundbeløb pr. 31. marts 2012 på 32.800 kr. årligt.

Stillingen er omfattet af reglerne om Ny Løn, hvorfor det er muligt at ønske en lønforhandling.

Der er knyttet tjenestebolig til stillingen. Tjenesteboligen ligger på adressen Bygvænget 703, Kokkedal.

Er du endnu ikke ordineret, bedes du sende kopi af eksamenspapirer og attest fra Pastoralseminariet sammen med din ansøgning.

Hvis du indstilles til stillingen, vil der blive indhentet børneattest.

Både mænd og kvinder opfordres til at søge stillingen.

Er du interesseret i stillingen og ønsker at sende en ansøgning, bedes du kontakte både menighedsråd og provst for at aftale et tidspunkt for et besøg og en samtale, inden ansøgningsfristen udløber.

Er det første gang, du søger embede, bedes du kontakte Helsingør Stiftsadministration for at aftale et tidspunkt for en samtale med biskoppen.

Ansøgningen skal stiles til By-, Land- og Kirkeministeriet, men skal sendes til Biskoppen over Helsingør Stift pr. mail til: kmhel@km.dk, og ansøgningen skal være biskoppen i hænde senest opslagets udløbsdato kl. 15.00.

Der oplyses flg. om embedet:

Karlebo Sogn er beliggende ved Øresund ca. 30 km. nord for København i Fredensborg Provsti, Helsingør Stift.

Sognet er blandt Danmarks største sogne med 20.914 indbyggere pr. 1. januar 2025. Der er 11.609 medlemmer af folkekirken, svarende til 55,5%.

Sognet er udsprunget af den gamle Karlebo landsby, men i dag bor størstedelen af befolkningen i byområderne Kokkedal og Nivå, der begge voksede eksplosivt fra slut 60’erne til slut 80’erne og stadig er i vækst.

Sognet er præget af store parcelhusområder og en del almennyttigt etagebyggeri. Mere end 25% af indbyggerne er af anden etnisk oprindelse end dansk.

 

 

I Karlebo Sogn ligger Karlebo Kirke (ca.1130), Nivå Kirke (1910) og Egedal Kirke (1990). Alle 3 kirker er velholdte og har hver ca. 200 siddepladser. Der er gode menighedslokaler og faciliteter alle tre steder. I Nivå dog ikke lige i forbindelse med kirken. Der er 2 smukke kirkegårde ved Karlebo og Nivå kirker.

Sognet er normeret til 4 fuldtids sognepræstestillinger. Der er ansat 2 kordegne, 3 kirketjenere, 2 organister og 8 kirkesangere. På kirkegårdene er ansat kirkegårdsleder og flere gartnere.

 

 

Præsterne aftaler selv deres arbejdsdeling og forestår på skift gudstjenester og kirkelige handlinger i de tre kirker.

Præsterne har hver deres egen kontakt til et ældrecenter/plejehjem, hvor der jævnligt holdes andagter og gudstjenester. Hver præst har som udgangspunkt har 1-2 konfirmandhold. Præsterne har et godt samarbejder om en række fælles, traditionsrige aktiviteter, herunder ældregudstjenester, familiegudstjenester, ungegudstjenester, pinsegudstjeneste mm.

Herudover har præsterne individuelle aktiviteter som minikonfirmander, aftensang, foredrag, studieaftener, sorggruppe, sognerejser, pilgrimsvandringer mm. Sognet har desuden et varieret musikliv med alt fra babysalmesang til børnekor, musikgudstjenester, og koncerter. Der er god kontakt til børnehaver, skoler, FDF og spejdere med særlige aktiviteter op til jul, ved fastelavn og Alle helgen. Gennem Folkekirkens Skoletjeneste har vi også ofte besøg af skoleklasser i kirkerne.

Menighedsrådet består af 15 valgte medlemmer, der alle er valgt ved fredsvalg, samt præsterne. Menighedsrådet har ca. 10 årlige møder og konstituerer sig med en række arbejdsudvalg.

Menighedsrådets formand Ellen Rosenstand Ladhøj kan kontaktes på tlf. 20 31 41 54.

Sognepræst Christian Hyttel (kbf. Fra 1.10.2025) kan kontaktes på tlf. 24 42 47 75.

 


Karlebo Sogn er et godt sted at være præst. Samarbejdet vægtes højt, og det gælder både præster, ansatte, menighedsråd og frivillige. Det er vigtigt for at få hverdagen til at hænge sammen med mange gudstjenester, kirkelige handlinger og menighedsaktiviteter. Kirkegangen er stigende men varierende fra 10-12 personer ved en tidlig gudstjeneste i Karlebo til et sted typisk mellem 40-60 personer ved en almindelig højmesse i Nivå eller Egedal.

Tjenesteboligen Bygvænget 703, 2980 Kokkedal er opført i 1971 og senest ombygget i 1999. Huset er i et plan og beliggende i et parcelhuskvarter med kort gåafstand til Egedal Kirke, skole og indkøbsmuligheder. Boligdelen er på 154 m2 fordelt på 4 værelser, køkken og 2 toiletter, heraf et med bad. Hertil kommer de tjenstlige kontorlokaler på 38 m2 med egen indgang entré og toilet. Ejendommen opvarmes med nyinstalleret varmepumpe, og der er opsat ladestander på matriklen. Nem lille have med udhus og carport. Kommuneskat i Fredensborg Kommune: 25,30% og Kirkeskat 0,62%.

 

 

LINKS

Karlebo Sogn

Helsingør Stift

 



Læs Præsteforeningens tjekliste, når du søger embede
Præsteforeningen har udarbejdet en tjekliste med informationer om, hvad du skal være opmærksom på, når du søger præsteembede. Vær især opmærksom på, at din nuværende løn ikke følger automatisk med, hvis du får nyt embede. Især, hvis du overvejer at søge en oa-stilling med boligpligt og en evt. kbf-funktion, anbefales det, at du læser tjeklisten nedenfor, og får rådgivning i sekretariatet
Præsteforeningens tjekliste



🕑 Fuldtid  |  Nivå  |  2025-08-25 15:00:00

Ansøg på e-mail

Virksomhed
Helsingør Stift
Arbejdssted
Rantzausvej 2
2990 Nivå
Ansøgningsfrist
25-08-2025 15:00



Retur til søgning