Ny søgning

Opret en jobagent og få nye jobannoncer direkte i din indbakke

Søger du embede, så læs tjeklisten

Præsteforeningens tjekliste

Skive Pastorat, Viborg Stift - Sognepræst (kbf)


GENOPSLAG

Sognepræst (kbf) i Skive Pastorat, Skive Provsti, Viborg Stift 

Stillingen som tjenestemandsansat sognepræst i Skive Pastorat, Skive Provsti, er ledig til besættelse den 1. oktober 2025.

Til stillingen er knyttet en forpligtelse som kirkebogsfører og begravelsesmyndighed.

Stillingen er en fuldtidsstilling.

Som ny sognepræst får du et introduktionsforløb, hvor du får en mentor, der guider dig igennem i den første tid i embedet og sætter dig nærmere ind i de forskellige arbejdsopgaver, der er for en præst.

På Præsteforeningens jobportal kan du læse embedsbeskrivelsen fra menighedsrådet. Her kan du også læse om sognet/pastoratet og om, hvilke tanker, menighedsrådet gør sig om det ledige embede.

Har du lyst til at læse mere om Skive Sogn, og hvordan kirkelivet m.v. er i sognet, kan vi anbefale, at du orienterer dig på sognets hjemmeside:

Link til sognets hjemmeside: Skive Sogn | Skive Sogn

Embedsbeskrivelsen kan du også læse på Viborg Stifts hjemmeside Ledige præstestillinger i Viborg Stift | viborgstift.dk og via Stiftets Facebook-side.

Stillingen er omfattet af Bekendtgørelse af lov om ansættelse i stillinger i folkekirken m.v. (LBK nr. 864 af 25/6/2013)

Stillingen aflønnes efter løngruppe 2 i aftale om aflønning af tjenestemandsansatte præster i Folkekirken.

Det er en forudsætning for indplacering i LG2, at den, der ansættes, har gennemført den obligatoriske efteruddannelse eller NY PRÆST. 
 
Ud over selve lønnen ydes et rådighedstillæg med et afrundet grundbeløb pr. 31. marts 2012 for en fuldtidsstilling på kr. 43.000,00 årligt.

Stillingen er omfattet af reglerne om Ny Løn, hvorfor det er muligt at ønske en lønforhandling.

Der er knyttet en tjenestebolig til stillingen.

Tjenesteboligen ligger på adressen Klokkedybet 3, 7800 Skive.

Boligbidraget for tjenesteboligen vil blive vurderet inden indflytning, og boligbidraget vil blive fastsat ud fra denne vurdering.

Det forudsættes, at ansøgere har kørekort til almindelig bil (B) og er villig til at bruge egen bil i jobbet.

Er du endnu ikke ordineret, bedes du sende kopi af eksamenspapirer og attest fra Pastoralseminariet sammen med din ansøgning.

Hvis du indstilles til stillingen, vil der blive indhentet børneattest.

Både mænd og kvinder opfordres til at søge stillingen.

Er du interesseret i stillingen og ønsker at sende en ansøgning, bedes du kontakte både menighedsråd og provst for at aftale et tidspunkt for et besøg og en samtale, inden ansøgningsfristen udløber.

Er det første gang, du søger embede, bedes du kontakte biskoppens sekretær for at aftale et tidspunkt for en samtale med biskop Henrik Stubkjær, ligeledes inden menighedsrådet afholder orienteringsmøde.

Ansøgningen skal stiles til Kirkeministeriet, men skal sendes til biskoppen over Viborg Stift pr. mail til: kmvib@km.dk, og ansøgningen skal være biskoppen i hænde senest opslagets udløbsdato kl. 15.00.

 

Kontaktoplysninger MR-formand Ida Kilt Götke, Skive Sogn
Telefon tlf: 20 48 06 89 ∙ E-mail: 8572IDG@km.dk

Konstitueret sognepræst kbf. Mette Gautier, Skive Sogn
Telefon: 24481033 ∙ E-mail: mega@km.dk

Kontaktoplysninger provst Betty Ahrenfeldt, Skive Provsti:
Telefon 3053 7667 ∙ E-mail: bgah@km.dk

Kontaktoplysninger Viborg Stift
Telefon 8662 0911 ∙ E-mail: kmvib@km.dk

Kontaktoplysninger biskop Henrik Stubkjær, v/bispesekretær Mette Nielsen:
Telefon 2425 2758 ∙ E-mail: meni@km.dk

 

Der oplyses flg. om embedet:

Bliv del af et levende bysogn som sognepræst i Skive sogn, Viborg Stift

Som Kirkebogsførende sognepræst i Skive sogn bliver du del af et spændende arbejdsfællesskab, hvor vi vægter respekten for hinandens fagligheder højt. Vi hjælper hinanden og giver plads til gemytlighed og gode grin.

I tæt samarbejde med dine to præstekollegaer varetager du en række opgaver i sognet. Vi har tradition for at skabe rum for personlige interesseområder og særlige kompetencer, hvilket menighedsrådet også værdsætter og bakker op om.

Et særkende ved Skive sogn er, at vi har to kirker skulder ved skulder: Den middelalderlige Vor Frue Kirke og købstadskirken Skive Kirke. Begge kirker er i brug, og forærer os to vidt forskellige kirkerum, som kan understøtte forskellige gudstjenesteformer og arrangementer.  

Skive sogn har 10.000 indbyggere, hvoraf 8.100 er medlemmer, og sognet udgør den centrale del af Skive by. Vi opfattes som en naturlig medspiller af Skive by og dens mange institutioner og foreninger, som gerne vil samarbejde med os. Det medfører et højt aktivitetsniveau og et frugtbart fællesskab med byen.  Der er tilknyttet en moderne embedsbolig til stillingen. Embedsboligen ligger i cykelafstand til kirkerne, sognehuset, skole, daginstitutioner og indkøb.

Gudstjeneste og forkyndelse er en kerneopgave, som løses i samarbejde med organister og kirketjenere. Menighedsrådet er engageret og vil gerne udvikle på formen, sprog, salmer og musikledsagelse, så vi som folkekirke opleves nærværende, meningsfyldt og levende.

 

 

Livet i Sognegården

I sognegården møder du – udover dine præstekolleger – kirkekontorets medarbejdere, kirketjenere og organister. Her har flere fra menighedsrådet også jævnligt deres gang sammen med de frivillige, der indgår i forskellige aktiviteter for borgerne i sognet. Der er også et frugtbart samarbejde med kirke- og kulturmedarbejderen, der bl.a. har ansvar for et udbygget skole-kirkesamarbejde, børnekirke og minikonfirmander.

Sognegården har gode faciliteter til bl.a. undervisning, temadage og foredrag, og er ramme for flere diakonale aktiviteter. I det hele taget understøtter menighedsrådet bredden i det kirkelige landskab.

Sognegårdens kontorfaciliteter er moderniseret i 2024. De rummer kontorer for præsterne, og vi sætter fællesskabet mellem præsterne og jeres synlighed i sognegården højt.

 

Kirkegård og grøn kirke
Vi har et udviklende samarbejde med Skive Kirkegårdes ledelse og bestyrelse og begge parter arbejder aktivt med bæredygtighed og det at være grøn kirke og kirkegård.

Vi håber:

  • at du er teologisk velfunderet og med udviklede kommunikative kompetencer
  • at du har livserfaring og erfaring med præsteembedet
  • at du værdsætter team-work om de kirkelige handlinger og samarbejde om aktiviteter i regi af menighedsråd, sogn og provsti
  • at du er rummelig og tænker både tradition og fornyelse, genkendelighed og overraskelser

 

Vi kan tilbyde:

  • et godt og dialogbaseret arbejdsmiljø
  • dygtige, imødekommende kolleger og menighedsråd
  • struktureret introduktion og mentorordning
  • en fin mangfoldighed og variation i embedet
  • udbyggede muligheder for samarbejdsrelationer
  • et rigt musikliv ud fra kirken med junior- og voksenkor, samt koncerter ved kirkens to dygtige organister.

 

Skive er kendt for:

  • et rigt kulturliv med bl.a. Skive Kunstmuseum, Skive musikskole, flere musikforeninger, en teaterkreds og Kulturcenter Skive
  • en enestående natur med eminent gode muligheder for aktivitet og fællesskaber i skoven, på fjorden, og ved åen
  • et innovativt erhvervsliv
  • en kommune, der har ”rent liv” som satsningsområde og trivsel for børn og unge
  • gode, nytænkende uddannelsesinstitutioner

 

Det kirkelige liv i Skive Sogn og by:

  • Bredde og rummelighed
  • ”Kirkernes Sociale Arbejde” i Skive og Salling provstier med formålet at udføre og støtte diakonalt og socialt arbejde i Skive Kommune
  • Et IM-missionshus med mange initiativer for alle aldre
  • KFUM og K har eget hus med voksen- og børnearbejde
  • Y`s Men afholder møder hver anden uge i KFUM- og K´s hus
  • KFUM´s Soldaterhjem ved Skive Kaserne
  • Korpsene FDF, KFUM og DDS har spejderarbejde i byen
  • ”Den Blå Viol” værested, drevet af Blå Kors i samarbejde med Skive Kommune.

 

 

Se mere på www.Skivesogn.dk og www.Skive.dk

 

Kontakt:

  • Menighedsrådets formand Ida Götke, 8572IDG@km.dk, 2048 0689
  • kbf. sognepræst Mette Gautier, MEGA@km.dk, tlf. 2448 1033
  • Provst Betty Ahrenfeldt, bgah@km.dk, tlf. 3053 7667

 

 

LINKS

Skive Sogn

Viborg Stift

 



Læs Præsteforeningens tjekliste, når du søger embede
Præsteforeningen har udarbejdet en tjekliste med informationer om, hvad du skal være opmærksom på, når du søger præsteembede. Vær især opmærksom på, at din nuværende løn ikke følger automatisk med, hvis du får nyt embede. Især, hvis du overvejer at søge en oa-stilling med boligpligt og en evt. kbf-funktion, anbefales det, at du læser tjeklisten nedenfor, og får rådgivning i sekretariatet
Præsteforeningens tjekliste



🕑 Fuldtidsstilling  |  Skive  |  2025-08-25 15:00:00

Virksomhed
Viborg Stift
Arbejdssted
Frederiksdal Alle 1A
7800 Skive
Ansøgningsfrist
25-08-2025 15:00



Retur til søgning