Ny søgning

Opret en jobagent og få nye jobannoncer direkte i din indbakke

Vester Tostrup-Roum-Hvam Pastorat, Viborg Stift - Sognepræst (kbf)


Sognepræst i Vester Tostrup-Roum-Hvam Pastorat, Viborg Østre Provsti, Viborg Stift

Stillingen som tjenestemandsansat sognepræst i Vester Tostrup-Roum-Hvam Pastorat, Viborg Østre Provsti er ledig til besættelse den 1. august 2024.

Til stillingen er knyttet en forpligtelse som kirkebogsfører og begravelsesmyndighed.

Stillingen er en fuldtidsstilling.

Som ny sognepræst får du et introduktionsforløb, hvor du får en mentor, der guider dig igennem i den første tid i embedet og sætter dig nærmere ind i de forskellige arbejdsopgaver, der er for en præst.

I Præsteforeningens medlemsblad kan du læse embedsbeskrivelsen fra menighedsrådet. Her kan du læse om pastoratet og om, hvilke tanker, menighedsrådet gør sig om det ledige embede.

Har du lyst til at læse mere om sognene, og hvordan kirkelivet m.v. er i sognene, kan vi anbefale, at du orienterer dig på sognenes fælles hjemmeside: Velkommen - V. Tostrup, Roum og Hvam sogne (tostrup-roum-hvam.dk)

Embedsbeskrivelsen kan du også læse på Viborg Stifts hjemmeside Ledige præstestillinger i Viborg Stift | viborgstift.dk og via stiftets Facebook-side.

Stillingen er omfattet af Bekendtgørelse af lov om ansættelse i stillinger i folkekirken m.v. (LBK nr. 864 af 25/6/2013).

Stillingen aflønnes efter løngruppe 1 i aftale om aflønning af tjenestemandsansatte præster i folkekirken.

Ud over selve lønnen ydes et rådighedstillæg med et afrundet grundbeløb pr. 31. marts 2012 for en fuldtidsstilling på kr. 43.000,00 årligt. Ved deltidsansættelse vil der ske beregning af tillægget i forhold til ansættelseskvoten.

Stillingen er omfattet af reglerne om Ny Løn, hvorfor det er muligt at ønske en lønforhandling.

Der er knyttet tjenestebolig til stillingen. Tjenesteboligen ligger på adressen Tingvej 80, Tostrup, 9632 Møldrup.

Boligbidraget for tjenesteboligen excl. udgifter til el, vand og varme udgør på nuværende tidspunkt kr. 2.915,00 pr. måned. Tjenesteboligen vil blive vurderet inden indflytning, og boligbidraget vil blive fastsat ud fra denne vurdering.

Det forudsættes, at ansøgere har kørekort til almindelig bil (B) og er villig til at bruge egen bil i jobbet.

Er du endnu ikke ordineret, bedes du sende kopi af eksamenspapirer og attest fra Pastoralseminariet sammen med din ansøgning.

Hvis du indstilles til stillingen, vil der blive indhentet børneattest.

Både mænd og kvinder opfordres til at søge stillingen.

Er du interesseret i stillingen og ønsker at sende en ansøgning, bedes du kontakte både menighedsråd og provst for at aftale et tidspunkt for et besøg og en samtale, inden ansøgningsfristen udløber.

Er det første gang, du søger embede, bedes du kontakte biskoppens sekretær for at aftale et tidspunkt for en samtale med biskop Henrik Stubkjær, ligeledes inden ansøgningsfristen udløber / inden menighedsrådet afholder orienteringsmøde.

Ansøgningen skal stiles til Kirkeministeriet, men skal sendes til biskoppen over Viborg Stift pr. mail til: kmvib@km.dk, og ansøgningen skal være biskoppen i hænde senest opslagets udløbsdato kl. 15.00.

Kontaktoplysninger MR-formand Lene Marie Sørensen, Vester Tostrup Sogn Telefon 42 52 19 66 ∙ E-mail: 8528fortrolig@km.dk

Kontaktoplysninger MR-formand Birthe Margrethe Jensen, Roum Sogn Telefon 30 22 52 33 ∙ E-mail: birthedines@live.dk

Kontaktoplysninger MR-formand Hanne Elisabeth Jensen, Hvam Sogn Telefon 23 93 12 69 ∙ E-mail: hanne9620@hotmail.dk

Kontaktoplysninger provst Bjarne Bæk Markussen, Viborg Østre Provsti: Telefon 30 33 16 80 ∙ E-mail: bbma@km.dk

Kontaktoplysninger Viborg Stift Telefon 86 62 09 11∙ E-mail: kmvib@km.dk

Kontaktoplysninger biskop Henrik Stubkjær, v/bispesekretær Mette Nielsen: Telefon 24 25 27 58 ∙ E-mail: meni@km.dk

 

Der oplyses flg. om embedet:

Velkommen - V. Tostrup, Roum og Hvam sogne

I et naturskønt område i Himmerland ligger tre sogne mehttps://www.tostrup-roum-hvam.dk/d velfungerende landsbykirker.

 

 

Her er et godt menighedsliv i kirker og de to sognehuse. Vi har mange aktiviteter og gode traditioner, bl.a. et voksen kirkekor og forskellige arrangementer for børn, unge og ældre.

Vores landsbyliv i alle 4 byer (Hvam, Vester Tostrup, Møldrup og Roum) indeholder idrætsforeninger, aktivt spejderliv, indre mission og andre kirkelige foreninger.

 


Tostrup Kirke

 

Vi har folkeskole i Møldrup til og med 9 klassetrin samt en friskole i nabobyen ligeledes til og med 9. klassetrin.

Vi har plejehjemsinstitutioner, sociale bosteder, dagplejer, vuggestue og børnehave – det giver et rigt socialt liv i pastoratet.

 


Roum Kirke

 

Vi har en flot og charmerende præstebolig midt i de tre sogne, den ligger i naturskønt område, med gåafstand til Tostrup Kirke, 5 km til Roum Kirke og 6 km til Hvam Kirke. Boligen er på 275 m2 og indeholder 4 værelser og bad på første sal samt stor vinkelstue, køkken og bad i stue plan.

Der er konfirmandstue/sognehus med tjenestelig kontor ved præstebolig, samt et sognehus ved kirken i Hvam.

 


Hvam Kirke

 

Vi søger en præst, der vil være en aktiv del af sognenes liv og vækst, og være med til at udvikle kirkens sociale arbejde i samarbejde med personalet og menighedsrådene.

 

 


LINKS:

Vester Tostrup-Roum-Hvam Pastorat

Viborg Stift 

 



Læs Præsteforeningens tjekliste, når du søger embede
Præsteforeningen har udarbejdet en tjekliste med informationer om, hvad du skal være opmærksom på, når du søger præsteembede. Vær især opmærksom på, at din nuværende løn ikke følger automatisk med, hvis du får nyt embede. Især, hvis du overvejer at søge en oa-stilling med boligpligt og en evt. kbf-funktion, anbefales det, at du læser tjeklisten nedenfor, og får rådgivning i sekretariatet
Præsteforeningens tjekliste



🕑 Fuldtid  |  Møldrup  |  2024-05-21 15:00:00

Ansøg på e-mail

Virksomhed
Viborg Stift
Arbejdssted
Kallestrupvej 100, Tostrup
9632 Møldrup
Ansøgningsfrist
21-05-2024 15:00



Retur til søgning