Ny søgning

Opret en jobagent og få nye jobannoncer direkte i din indbakke

Hendriksholm Pastorat, Helsingør Stift - Konstitueret sognepræst


Konstitueret overenskomstansat sognepræst i Hendriksholm Pastorat, Rødovre-Hvidovre Provsti, Helsingør Stift

Stillingen som overenskomstansat sognepræst i Hendriksholm Pastorat i Helsingør Stift skal besættes midlertidigt ved konstitution.

Konstitutionen, der er et vikariat, sker for perioden 1. januar 2025 – 31. december 2025 (begge dage inkl.) og kan eventuelt forlænges.

Stillingens beskæftigelsesgrad er fastsat til 100% af fuldtidsbeskæftigelse.

Ansættelse og aflønning sker i henhold til gældende overenskomst for akademikere i staten med tilhørende protokollat.

Ud over selve lønnen ydes et rådighedstillæg med et afrundet grundbeløb pr. 31. marts 2012 for en fuldtidsstilling på kr. 43.000,00 årligt. Ved deltidsansættelse vil der ske beregning af tillægget i forhold til ansættelseskvoten.

Du vil også få et særligt tillæg med et afrundet grundbeløb pr. 31. marts 2012 på kr. 11.100,00 årligt for en fuldtidsstilling. Ved deltidsansættelse vil der ske beregning af tillægget i forhold til ansættelseskvoten.

Der er ikke knyttet tjenestebolig til stillingen.

Er du endnu ikke ordineret, bedes du sende kopi af eksamenspapirer og attest fra Pastoralseminariet sammen med din ansøgning.

Hvis du indstilles til stillingen, vil der blive indhentet børneattest.

Både mænd og kvinder opfordres til at søge stillingen.

Er det første gang, du søger embede, bedes du kontakte Helsingør Stiftsadministration for at aftale et tidspunkt for en samtale med biskoppen.

Ansøgningen skal stiles til By-, Land- og Kirkeministeriet, men skal sendes til Biskoppen over Helsingør Stift pr. mail til: kmhel@km.dk, og ansøgningen skal være biskoppen i hænde senest opslagets udløbsdato kl. 15.00.

Der oplyses flg. om embedet:

Hendriksholm Kirke ligger i den sydlige del af Rødovre, tæt på Damhussøen. Sognet har ca. 4.000 folkekirkemedlemmer og to fuldtidspræster (hvoraf den ene stilling er vakant). Kirken har et velfungerende personale, et godt arbejdsmiljø og et fuldtalligt menighedsråd, som vægter medarbejdernes trivsel højt. Kirken har også et stort musikalsk liv og et varieret udbud af arrangementer for alle aldre.

 


Da vi er i gang med at renovere vores ene tjenestebolig, er denne stilling tidsbegrænset, mens dette arbejde pågår. Det forventes, at der ved nærværende stillings udløb, opslås en fast stilling med tjenestebolig.

Vi søger en engageret præst, der vil tage del i kirkens liv og aktiviteter og indgå i et kollegialt fællesskab med kirkens øvrige ansatte. I stillingen indgår også ansvaret for undervisning af minikonfirmander.

 

 

Læs evt. mere om kirken og vores aktiviteter på www.hendriksholmkirke.dk og kontakt formand Lasse Stensby Baasch (lb@computopic.dk / 40 82 11 02) ved eventuelle spørgsmål.

 

LINKS

Hendriksholm Kirke

Helsingør Stift

 



Læs Præsteforeningens tjekliste, når du søger embede
Præsteforeningen har udarbejdet en tjekliste med informationer om, hvad du skal være opmærksom på, når du søger præsteembede. Vær især opmærksom på, at din nuværende løn ikke følger automatisk med, hvis du får nyt embede. Især, hvis du overvejer at søge en oa-stilling med boligpligt og en evt. kbf-funktion, anbefales det, at du læser tjeklisten nedenfor, og får rådgivning i sekretariatet
Præsteforeningens tjekliste



🕑 Fuldtid  |  Rødovre  |  2024-11-11 15:00:00

Ansøg på e-mail

Virksomhed
Helsingør Stift
Arbejdssted
Damhus Boulevard 70
2610 Rødovre
Ansøgningsfrist
11-11-2024 15:00



Retur til søgning