Ny søgning

Opret en jobagent og få nye jobannoncer direkte i din indbakke

Anholt Pastorat, Aarhus Stift - Sognepræst (oa)


Sognepræst i Anholt Pastorat, Norddjurs Provsti, Aarhus Stift

Stillingen som overenskomstansat sognepræst i Anholt Pastorat, Norddjurs Provsti er ledig til besættelse den 1. februar 2025 eller snarest derefter.

Ud over sognepræstestillingen i Anholt Pastorat er der en forpligtelse til at yde bistand på 25% til Norddjurs Provsti. Vedrørende denne forpligtelse vil der blive udarbejdet et regulativ, som nærmere forklarer, hvad bistanden indebærer.

Stillingen er en deltidsstilling på 27,75 timer.

Som ny sognepræst får du et introduktionsforløb, hvor du får en mentor, der guider dig igennem i den første tid i embedet og sætter dig nærmere ind i de forskellige arbejdsopgaver, der er for en præst.

På Præsteforeningens jobportal kan du læse embedsbeskrivelsen fra menighedsrådet. Her kan du læse om pastoratet og om, hvilke tanker, menighedsrådet gør sig om det ledige embede.
Embedsbeskrivelsen kan du også læse på Aarhus Stifts hjemmeside Aarhus Stift | Aarhus Stift

Ansættelse og aflønning sker i henhold til den gældende overenskomst for akademikere i staten med tilhørende protokollat.

Ud over selve lønnen ydes et rådighedstillæg med et afrundet grundbeløb pr. 31. marts 2012 for en fuldtidsstilling på kr. 43.000,00 årligt. Ved deltidsansættelse vil der ske beregning af tillægget i forhold til ansættelseskvoten.

Du vil også få et særligt tillæg med et afrundet grundbeløb pr. 31. marts 2012 på kr. 11.100,00 årligt for en fuldtidsstilling. Ved deltidsansættelse vil der ske beregning af tillægget i forhold til ansættelseskvoten.

Stillingen er omfattet af reglerne om Ny Løn, hvorfor det er muligt at ønske en lønforhandling.

Der er tilknyttet tjenestebolig til stillingen. Boligen er beliggende Østervej 12, 8592 Anholt.
Boligbidraget for tjenesteboligen excl. udgifter til el, vand og varme udgør på nuværende tidspunkt kr. 2460,98. Tjenesteboligen vil blive vurderet inden indflytning, og boligbidraget vil blive fastsat ud fra denne vurdering.

Er du endnu ikke ordineret, bedes du sende kopi af eksamenspapirer og attest fra Pastoralseminariet sammen med din ansøgning.

Hvis du indstilles til stillingen, vil der blive indhentet børneattest.

Både mænd og kvinder opfordres til at søge stillingen.

Er du interesseret i stillingen og ønsker at sende en ansøgning, bedes du kontakte både menighedsråd og provst for at aftale et tidspunkt for et besøg og en samtale, inden ansøgningsfristen udløber.

Er det første gang, du søger embede, bedes du kontakte biskoppens sekretær for at aftale et tidspunkt for en samtale med biskop Henrik Wigh-Poulsen inden menighedsrådet afholder orienteringsmøde.

Ansøgningen skal stiles til Kirkeministeriet, men skal sendes til biskoppen over Aarhus Stift pr. mail til: kmaar@km.dk, og ansøgningen skal være biskoppen i hænde senest opslagets udløbsdato kl. 15.00.

Kontaktoplysninger MR-formand Susanne Jepsen, Anholt Sogn
Telefon 23 11 85 72

Kontaktoplysninger provst Anja Grønne Mathiassen, Norddjurs Provsti
Telefon 24 44 17 25 ∙ E-mail: agma@km.dk

Kontaktoplysninger Aarhus Stift
Telefon 86 14 51 00 ∙ E-mail: kmaar@km.dk

Kontaktoplysninger biskop Henrik Wigh-Poulsen v/bispesekretærer Nete Taagehøi og Lene Piilgaard
Telefon 40 48 10 49 og 21 99 51 00 ∙ E-mail: kmaar@km.dk

Der oplyses flg. om embedet:

Anholt er en ø i Kattegat, med 138 beboere hvoraf 104 er medlemmer af folkekirken.

Anholt har mange faste gæster, der bruger kirken flittigt og mange sommerturister, der også er kirkegængere på Anholt.

Anholt er en del af Norddjurs provsti, som kan tilbyde et godt og stærkt kollegialt sammenhold.

Spørgsmål vedrørende stillingens praktik kan rettes til provst Anja Grønne Mathiasen, tlf. 24 44 17 25.

Stillingen er en 75% stilling, med bopælspligt på Anholt. 50% af stillingen er sognepræst på Anholt. 25% af stillingen er som administrativ og pastoralteologisk sparring og hjælp for provsten i Norddjurs.

 



Præsten forventes at indgå i mange af øens aktiviteter. Anholt er kendetegnet ved et rigt foreningsliv.

Vi håber præsten sammen med menighedsrådet og kirkens øvrige ansatte vil gøre kirken til et levende sted, der er relevant for menigheden Vi har faste traditioner, juletræsfest og dragefestival. Vi har en årlig Orgelfestival og flere sangaftener og koncerter i løbet af året. Anholt har sine egne traditioner ved dødsfald og begravelser. Præsten mødes med menigheden og synger afdøde ud af sit hus. Kommer afdøde til Anholt fra hospital, mødes beboere og præst og følger kisten til kapellet.

Anholt Kirke er bygget for 200 år siden, og har firs siddepladser. Orglet er fra Marcussen og Søn og er med 8 udtræk og 7stemmer.

Præstegården er bygget i 1911 og har gennemgået en restaurering, så den ved indflytning fremstår i fin stand. Selve huset er 156 kvadratmeter i grundplan med brugbar loft etage.

I huset ligger kirkekontoret på 26 kvadratmeter. Adgang til kontoret er gennem haven.

Haven er stor og består af en meget stor græsplæne med enkelte frugttræer. Haven vedligeholdes af menighedsrådet.

Anholt har en velfungerende integreret børnehave og skole med for øjeblikket 21 børn, der håber på en præst, der har lyst til også at være der for børnene. Vi har tidligere haft spireklub.

Anholt ser frem til at tage imod en præst på øen.

 

 

LINKS

Anholt Pastorat

Aarhus Stift

 



Læs Præsteforeningens tjekliste, når du søger embede
Præsteforeningen har udarbejdet en tjekliste med informationer om, hvad du skal være opmærksom på, når du søger præsteembede. Vær især opmærksom på, at din nuværende løn ikke følger automatisk med, hvis du får nyt embede. Især, hvis du overvejer at søge en oa-stilling med boligpligt og en evt. kbf-funktion, anbefales det, at du læser tjeklisten nedenfor, og får rådgivning i sekretariatet
Præsteforeningens tjekliste



🕑 27,75 timer  |  Anholt  |  2024-12-02 15:00:00

Ansøg på e-mail

Virksomhed
Aarhus Stift
Arbejdssted
Østervej 14
8592 Anholt
Ansøgningsfrist
02-12-2024 15:00



Retur til søgning