Ny søgning

Opret en jobagent og få nye jobannoncer direkte i din indbakke

Religionspædagogisk konsulent 75% i Roskilde Stift


Religionspædagogisk konsulent 75% i Roskilde Stift

En stilling som religionspædagogisk konsulent i Roskilde Stift er ledig til besættelse pr. 1. april 2025. Stillingen udgør 75% af en fuldtidsstilling svarende til 27,75 timer ugentligt.

Stillingen som religionspædagogisk konsulent i Roskilde Stift hører under Stiftsrådet og er knyttet til udvalget for ”Børn, unge og kirke”. Kommissoriet for udvalgets arbejde kan læses på stiftets hjemmeside. Du indgår derudover i et teologisk fagligt fællesskab med de andre konsulenter i stiftet og biskoppen.

Biskop og Stiftsråd har i samarbejde med provster og menighedsråd udarbejdet en vision for stiftets arbejde med overskriften: Kirke i vor tid, Sjælesorgens Kirke. I forlængelse heraf pågår der et arbejde om den fremtidige struktur for stiftets udvalg og netværk. Udvalgene og netværkene får givetvis andre betegnelser og organisering fremadrettet

Ønsket profil

Du er teologisk kandidat eller tilsvarende og gerne sognepræst fra Roskilde Stift. Du har en god forståelse for og føling med hele det kirkelige og teologiske landskab, og sætter pris på folkekirken i hele sin bredde. Du er god til skabe samarbejdsrelationer og danne netværk. Du har sans for detaljen og kan bevare overblikket.  

Opgaverne for den religionspædagogiske konsulent omfatter blandt andet:

  • Tage initiativ til og facilitere såvel eksisterende som nye religionspædagogiske aktiviteter i Stiftet, fx konfirmationsforberedelsen, det årlige Konfirmandtræf, at være med til at udvikle teologi for unge voksne og ”før konfirmationsalderen” i samarbejde med udvalget for ”Børn, unge og kirke” samt andre relevante samarbejdspartnere.
  • Konsulenten er kontaktperson for de underudvalg, der er knyttet til udvalget for ”Børn, unge og kirke” p.t. f.eks. gymnasienetværket, netværk for ”Børn med særlige behov r”, DinTro-MinTro.
  • Vidensdeling og formidling af såvel materiale som undervisningsformer og metoder til brug for præsters undervisningsopgaver og religionspædagogisk virksomhed i embedet i det hele taget.
  • Vejledning af nyansatte præster i Stiftet under NY PRÆST i forbindelse med konfirmationsforberedelsen. Udvikle, arrangere og facilitere efteruddannelse for præster/kirke-kulturmedarbejdere. Kursusudbuddet skal bestå af såvel didaktiske som teologiske emner og skal virke i samspil med den obligatoriske efteruddannelse for præster.

Samarbejdsrelationerne og snitfladerne i stillingen er mangeartede og brede f.eks. deltagelse i det landsdækkende religionspædagogiske netværksarbejde samt andre netværk, der sætter fokus på at styrke og udvikle religionspædagogikken. 

Til stillingen efterspørges kompetencer i formidling, projektstyring, koordinering og konkret erfaring.

Funktionen ønskes besat pr. 1. april 2025 eller snarest derefter

Funktionen kan besættes ved frikøb fra en stilling som præst i Roskilde Stift. Frikøbet er på samme vilkår som din nuværende ansættelse som sognepræst.  

Ansættelse og aflønning sker i henhold til den gældende overenskomst for akademikere i staten med tilhørende protokollat.

Ud over selve lønnen ydes et rådighedstillæg med et afrundet grundbeløb pr. 31. marts 2012 for en fuldtidsstilling på kr. 43.000,00 årligt. Ved deltidsansættelse vil der ske beregning af tillægget i forhold til ansættelseskvoten.

Du vil også få et særligt tillæg med et afrundet grundbeløb pr. 31. marts 2012 på kr. 11.100,00 årligt for en fuldtidsstilling. Ved deltidsansættelse vil der ske beregning af tillægget i forhold til ansættelseskvoten.

Stillingen er omfattet af reglerne om Ny Løn, hvorfor det er muligt at ønske en lønforhandling.

Det forudsættes, at ansøgere har kørekort til almindelig bil (B) og er villig til at bruge egen bil i jobbet. Hvis du indstilles til stillingen, vil der blive indhentet børneattest.

Der kan stilles kontorfaciliteter til rådighed hos Roskilde Stift, Stændertorvet 3a i Roskilde.

Både mænd og kvinder opfordres til at søge stillingen.

Ansøgningsfrist d. 2. december 2024 kl. 12.00

Ansættelsessamtaler finder sted i uge 49 og uge 50 2024.

Ansøgning og CV sendes elektronisk til kmros@km.dk – i emnefelt skrives: Religionspædagogisk konsulent.

For yderligere oplysninger om stillingens indhold, så kontakt venligst formand for ”Børn, unge og kirke” udvalget Marianne Lekven Agerholm, på mlt@km.dk eller M 24 89 05 34, Teologisk Stiftskonsulent Birgit O’Sullivan på M 51 22 19 79 eller bro@km.dk,biskop Ulla Thorbjørn Hansen på uth@km.dk For information om ansættelsesvilkår, så kontakt venligst Stiftskontorchef Jacob Ølgaard-Nicolajsen på jaoe@km.dk eller 46 38 19 23.

 



Læs Præsteforeningens tjekliste, når du søger embede
Præsteforeningen har udarbejdet en tjekliste med informationer om, hvad du skal være opmærksom på, når du søger præsteembede. Vær især opmærksom på, at din nuværende løn ikke følger automatisk med, hvis du får nyt embede. Især, hvis du overvejer at søge en oa-stilling med boligpligt og en evt. kbf-funktion, anbefales det, at du læser tjeklisten nedenfor, og får rådgivning i sekretariatet
Præsteforeningens tjekliste



🕑 75%  |  Roskilde  |  2024-12-02 12:00:00

Ansøg på e-mail

Virksomhed
Roskilde Stift
Arbejdssted
Stændertorvet 3a
4000 Roskilde
Ansøgningsfrist
02-12-2024 12:00



Retur til søgning