Ny søgning

Opret en jobagent og få nye jobannoncer direkte i din indbakke

Søger du embede, så læs tjeklisten

Præsteforeningens tjekliste

Kolind-Ebdrup-Skarresø-Nødager Pastorat, Aarhus Stift - Sognepræst (kbf)


Sognepræst i Kolind-Ebdrup-Skarresø-Nødager Pastorat, Syddjurs Provsti, Aarhus Stift

Stillingen som tjenestemandsansat sognepræst i Kolind-Ebdrup-Skarresø-Nødager Pastorat, Syddjurs Provsti er ledig til besættelse den 1. juli 2025 eller snarest derefter.

Til stillingen er knyttet en forpligtelse som kirkebogsfører og begravelsesmyndighed.

Stillingen er en fuldtidsstilling.

Som ny sognepræst får du et introduktionsforløb, hvor du får en mentor, der guider dig igennem i den første tid i embedet og sætter dig nærmere ind i de forskellige arbejdsopgaver, der er for en præst.

På Præsteforeningens jobportal kan du læse embedsbeskrivelsen fra menighedsrådene. Her kan du læse om pastoratet og om, hvilke tanker, menighedsrådene gør sig om det ledige embede.
Har du lyst til at læse mere om pastoratet, og hvordan kirkelivet m.v. er i pastoratet, kan vi anbefale, at du orienterer dig på pastoratets hjemmeside: www.midtdjurskirkerne.dk
Embedsbeskrivelsen kan du også læse på Aarhus Stifts hjemmeside www.aarhusstift.dk

Stillingen er omfattet af Bekendtgørelse af lov om ansættelse i stillinger i folkekirken m.v. (LBK nr. 864 af 25/6/2013).

Stillingen aflønnes efter løngruppe 1 i aftale om aflønning af tjenestemandsansatte præster i folkekirken.

Ud over selve lønnen ydes et rådighedstillæg med et afrundet grundbeløb pr. 31. marts 2012 for en fuldtidsstilling på kr. 43.000,00 årligt. Ved deltidsansættelse vil der ske beregning af tillægget i forhold til ansættelseskvoten.

Stillingen er omfattet af reglerne om Ny Løn, hvorfor det er muligt at ønske en lønforhandling.

Der er knyttet tjenestebolig til stillingen. Tjenesteboligen ligger på adressen Fasanvej 2, 8560 Kolind. Tjenesteboligen vil blive vurderet inden indflytning, og boligbidraget vil blive fastsat ud fra denne vurdering.

Er du endnu ikke ordineret, bedes du sende kopi af eksamenspapirer og attest fra Pastoralseminariet sammen med din ansøgning.

Hvis du indstilles til stillingen, vil der blive indhentet børneattest.

Både mænd og kvinder opfordres til at søge stillingen.

Er du interesseret i stillingen og ønsker at sende en ansøgning, bedes du kontakte både menighedsråd og provst for at aftale et tidspunkt for et besøg og en samtale, inden ansøgningsfristen udløber.

Er det første gang, du søger embede, bedes du kontakte biskoppens sekretær for at aftale et tidspunkt for en samtale med biskop Henrik Wigh-Poulsen inden menighedsrådet afholder orienteringsmøde.

Ansøgningen skal stiles til Kirkeministeriet, men skal sendes til biskoppen over Aarhus Stift pr. mail til: kmaar@km.dk, og ansøgningen skal være biskoppen i hænde senest opslagets udløbsdato kl. 15.00.


Kontaktoplysninger kontaktperson Bertil Skov Christensen
Telefon 29 33 94 95 ∙ E-mail: bertilchristensen@mail.dk

Kontaktoplysninger provst Benedikte Pedersen, Syddjursi Provsti
Telefon 30 49 82 06 ∙ E-mail: bbp@km.dk

Kontaktoplysninger Aarhus Stift
Telefon 86 14 51 00 ∙ E-mail: kmaar@km.dk

Kontaktoplysninger biskop Henrik Wigh-Poulsen, v/bispesekretær Nete Taagehøi / Lene Piilgaard
Telefon 40 48 10 49 / 21 99 51 00 ∙ E-mail: kmaar@km.dk

Der oplyses flg. om embedet:

Kolind, Ebdrup og Skarresø sogn søger sognepræst
Midt på det naturskønne Djursland ligger tre smukke kirker i Kolind, Ebdrup og Skarresø. Til disse kirker søger vi nu vores kommende sognepræst.

Vi søger dig, der har lyst til at blive et anker i vores lokalsamfund. Vi lægger vægt på nærhed og synlighed, for vi ønsker, at kirken skal være nærværende i menighedens bevidsthed fra vugge til grav. Vi søger dig, der har lyst til at engagere dig i det liv og de mennesker, der gør sognet til noget særligt at bosætte sig i.



I Midtdjurs har vi et rigt og varieret udbud af aktiviteter, som du – i tæt samarbejde med menighedsråd, nabosognene og vores frivillige - vil blive en naturlig del af. Du er derfor ikke alene om at lave kirke hos os. I Midtdjurs er vi fælles om at arbejde for at fremme det sociale liv, skabe samhørighed og mindske ensomheden i sognet.

 



Fra den nyrenoverede, privatbeliggende præstebolig i Kolind er der kort afstand til alle dele af hverdagslivet. Boligen ligger tæt på institutioner: Kolind Skole (0.–9. klasse) og Kolind Børnehus. Du får gode indkøbsmuligheder og et mangfoldigt idræts- og foreningsliv, der folder sig ud i samlingsstedet i Kolind+. Her finder du også biblioteket, egnsarkivet, foredrag, vinfestival og meget mere.



På Djursland er udbuddet af gode oplevelser stort, og du får Nationalpark Mols Bjerge, dyreparker, forlystelsesparker og skønne badestrande tæt på.

Centralt i Kolind by finder du vores nyindviede sognelokaler, hvor du vil få eget kontor. Her skal vi undervise konfirmander og lave aktiviteter til gavn for hele sognet – tæt ved kirke og butikker i Kolind Midtpunkt.

I sognet bor der 2.518 indbyggere, hvoraf 2.193 er medlem af folkekirken. Kirkegangen er god efter østjysk standard, og vi har flot tilslutningen til vores mange arrangementer på tværs af sognene i Midtdjurs. Der er 1 hold minikonfirmander, et hold konfirmander og lejlighedsvis undervisning af konfirmander, der undervises i mellemformer. Der er 2 plejehjem Midtdjurs, som betjenes i fælleskab af de 4 præster i Midtdjurs. Vores mange aktiviteter koordinerer vores kirke- og kulturmedarbejder, der er ansat i fællesskab med de tre andre sogne i Midtdjurs. Der er fælles kirkeblad. Vi nyder derfor godt af babysalmesang, pilgrimsvandringer, fællessang, foredrag, fællesspisning - og meget andet.

 



Vi samarbejder tæt med sognene i Nødager, Nimtofte-Tøstrup og Marie Magdalene-Koed-Pindstrup, og du får derfor også tre gode præstekolleger i din hverdag. Præsten i Nimtofte-Tøstrup samt Nødager sogne har desuden bistandsforpligtelse i Kolind og tjenester i Nødager, kirkebogsføring varetages for alle sogne i Midtdjurs af kordegnen i Marie Magdalene-Koed-Pindstrup.

 



Er du nysgerrig på stillingen og har lyst til at søge, kan du kontakte
Kontaktperson Bertil Christensen, bertilchristensen@mail.dk, tlf. 29 33 94 95
Præst i Nimtofte-Tøstrup samt Nødager Susanne Hjørlund sujh@km.dk, tlf. 22 97 48 52
Provst Benedikte Pedersen bbp@km.dk, tlf. 30 49 82 06


Der vil blive afholdt samtaler og prøveprædikener 10. og 11. maj 2025.

 


LINKS

Kolind-Ebdrup-Skarresø-Nødager Pastorat

Aarhus Stift

 



Læs Præsteforeningens tjekliste, når du søger embede
Præsteforeningen har udarbejdet en tjekliste med informationer om, hvad du skal være opmærksom på, når du søger præsteembede. Vær især opmærksom på, at din nuværende løn ikke følger automatisk med, hvis du får nyt embede. Især, hvis du overvejer at søge en oa-stilling med boligpligt og en evt. kbf-funktion, anbefales det, at du læser tjeklisten nedenfor, og får rådgivning i sekretariatet
Præsteforeningens tjekliste



🕑 Fuldtid  |  Kolind  |  2025-05-05 15:00:00

Ansøg på e-mail

Virksomhed
Aarhus Stift
Arbejdssted
Kapelvej 1
8560 Kolind
Ansøgningsfrist
05-05-2025 15:00



Retur til søgning