Ny søgning

Opret en jobagent og få nye jobannoncer direkte i din indbakke

Søger du embede, så læs tjeklisten

Præsteforeningens tjekliste

Sorø Pastorat, Roskilde Stift - Sognepræst


Sognepræst i Sorø Pastorat, Ringsted-Sorø Provsti, Roskilde Stift

Stillingen som tjenestemandsansat sognepræst i Sorø Pastorat, Ringsted-Sorø Provsti er ledig til besættelse den 1. august 2025.

Stillingen er en fuldtidsstilling.

Som ny sognepræst får du et introduktionsforløb, hvor du får en mentor, der guider dig igennem i den første tid i embedet og sætter dig nærmere ind i de forskellige arbejdsopgaver, der er for en præst.

På Præsteforeningens jobportal kan du læse embedsbeskrivelsen fra menighedsrådet. Her kan du læse om pastoratet og om, hvilke tanker, menighedsrådet gør sig om det ledige embede.

Har du lyst til at læse mere om Sorø Pastorat, og hvordan kirkelivet m.v. er i Pastoratet, kan vi anbefale, at du orienterer dig på pastoratets hjemmeside: Sorø Klosterkirke | Sorø Klosterkirke - Akademigrunden 4, 4180 Sorø

Stillingen er omfattet af Bekendtgørelse af lov om ansættelse i stillinger i folkekirken m.v. (LBK nr. 864 af 25/6/2013).

Stillingen aflønnes efter løngruppe 1 i aftale om aflønning af tjenestemandsansatte præster i folkekirken.

Ud over selve lønnen ydes et rådighedstillæg med et afrundet grundbeløb pr. 31. marts 2012 for en fuldtidsstilling på kr. 43.000,00 årligt. Ved deltidsansættelse vil der ske beregning af tillægget i forhold til ansættelseskvoten.

Stillingen er omfattet af reglerne om Ny Løn, hvorfor det er muligt at ønske en lønforhandling.

Det forudsættes, at ansøgere har kørekort til almindelig bil (B) og er villig til at bruge egen bil i jobbet.

Er du endnu ikke ordineret, bedes du sende kopi af eksamenspapirer og attest fra Pastoralseminariet sammen med din ansøgning.

Hvis du indstilles til stillingen, vil der blive indhentet børneattest.

Både mænd og kvinder opfordres til at søge stillingen.

Er du interesseret i stillingen og ønsker at sende en ansøgning, bedes du kontakte både menighedsråd og provst for at aftale et tidspunkt for et besøg og en samtale, inden ansøgningsfristen udløber.

Er det første gang, du søger embede, bedes du kontakte biskoppens sekretær for at aftale et tidspunkt for en samtale med biskop Ulla Thorbjørn Hansen, ligeledes inden ansøgningsfristen udløber.

Ansøgningen skal stiles til Kirkeministeriet, men skal sendes til biskoppen over Roskilde Stift pr. mail til: kmros@km.dk, og ansøgningen skal være biskoppen i hænde senest 26. maj 2025 kl. 15.00.

Kontaktoplysninger MR-formand Margit Schelde, Sorø Sogn
Telefon 23 23 71 89

Kontaktoplysninger provst Marianne Lekven Agerholm, Ringsted-Sorø Provsti
Telefon 24 89 05 34 ∙ E-mail: mlt@km.dk

Kontaktoplysninger Roskilde Stift
Telefon 46 38 19 20 ∙ E-mail: kmros@km.dk       

Der oplyses flg. om embedet:

Embedsbeskrivelse for sognepræstestilling ved Sorø Klosterkirke

Foruden to 100% præster ved kirken, er der også ansat to-tre kirketjenere, kordegn og en organist samt korleder. Der er en åben og respektfuld stemning mellem de ansatte kirken og i forhold til menighedsråd. Efter aftale med skolerne i sognet er der konfirmandundervisning onsdag morgen.

Vi har mange kirkelige handlinger, og de fleste finder sted i den smukke Klosterkirke, hvor præsterne er gode til at strukturere tjenesterne, så der bliver sammenhængende arbejdstid.
Vi tilbyder et levende arbejdsfællesskab med en god menighed, skønne kolleger og et engageret menighedsråd - i et sogn fuldt af muligheder, høj kvalitet og stor kirkegang.



Klosterkirken har en meget stærk musikalsk profil med dygtige organister og et af landets bedste orgler. Vi har sangere, der medvirker ved alle højmesser. Desuden er Klosterkirken hjemsted for Sorø Drengekor. Der er intet retningspræg, men menigheden påskønner klassisk liturgi og den autoriserede Bibeloversættelse.

Vi søger en præst, der smidigt samarbejder med kollega og personale omkring kirkelige handlinger og aktiviteter i sognegården. Vi ser gerne vores præster være aktive i formidling til sognets børn og unge ved bl.a. lejlighedsvist at deltage sammen med en flok frivillige i julegavesløjd. Tillige afholdes Børne- og familiegudstjenester, ”Husk din dåb” og andre dertil relaterede arrangementer.  Der er i alt fire plejehjem i Sorø sogn, og de bliver delt ligeligt præsterne imellem.

 


Der er ingen bolig knyttet til stillingen, men der er eget kontor i sognegården.

Sorø menighedsråd giver mulighed for udfoldelse og personlig udvikling, hvor selvstændige initiativer og forslag er velkomne og vil blive støttet, inden for den økonomi, som sognet råder over. Præsterne har selv ansvaret for planlægningen af det præstelige arbejde og fordeler det jævnbyrdigt.

Kontakt for nærmere oplysninger menighedsrådsformand Margit Schelde, tlf. 23 23 71 89.

 

 

LINKS

Sorø Pastorat

Roskilde Stift

 



Læs Præsteforeningens tjekliste, når du søger embede
Præsteforeningen har udarbejdet en tjekliste med informationer om, hvad du skal være opmærksom på, når du søger præsteembede. Vær især opmærksom på, at din nuværende løn ikke følger automatisk med, hvis du får nyt embede. Især, hvis du overvejer at søge en oa-stilling med boligpligt og en evt. kbf-funktion, anbefales det, at du læser tjeklisten nedenfor, og får rådgivning i sekretariatet
Præsteforeningens tjekliste



🕑 Fuldtid  |  Sorø  |  2025-05-26 15:00:00

Ansøg på e-mail

Virksomhed
Roskilde Stift
Arbejdssted
Akademikergrunden 4
4180 Sorø
Ansøgningsfrist
26-05-2025 15:00



Retur til søgning