Ny søgning

Opret en jobagent og få nye jobannoncer direkte i din indbakke

Søger du embede, så læs tjeklisten

Præsteforeningens tjekliste

Vor Frue Pastorat, Københavns Stift - Sognepræst (oa)


Sognepræst (oa) i Vor Frue Sogn, Vor Frue-Vesterbro Provsti i Københavns Stift

Stillingen som overenskomstansat sognepræst i Vor Frue Sogn, Vor Frue-Vesterbro Provsti er ledig til besættelse den 1. december 2025 eller snarest derefter.

Stillingen er en fuldtidsstilling.

Som ny sognepræst får du et introduktionsforløb, hvor du får en mentor, der guider dig igennem i den første tid i embedet.

På Præsteforeningens jobportal kan du læse embedsbeskrivelsen fra menighedsrådet. Her kan du læse om sognet og om, hvilke tanker, menighedsrådet gør sig om det ledige embede. Har du lyst til at læse mere om Vor Frue Sogn, kan du orientere dig på sognets hjemmeside: https://www.domkirken.dk/ Embedsbeskrivelsen kan også læses på Københavns Stifts hjemmeside: https://www.kobenhavnsstift.dk/stiftet/ledige-stillinger

Ansættelse og aflønning sker i henhold til den gældende overenskomst for akademikere i staten med tilhørende protokollat.

Ud over selve lønnen ydes et rådighedstillæg med et afrundet grundbeløb pr. 31. marts 2012 for en fuldtidsstilling på kr. 43.000,00 årligt.

Du vil også få et særligt tillæg med et afrundet grundbeløb pr. 31. marts 2012 på kr. 11.100,00 årligt for en fuldtidsstilling.

Stillingen er omfattet af reglerne om Ny Løn, hvorfor det er muligt at ønske en lønforhandling.

Der er ikke knyttet nogen tjenestebolig til stillingen.

Er du endnu ikke ordineret, bedes du sende kopi af eksamenspapirer og attest fra Pastoralseminariet sammen med din ansøgning.

Hvis du indstilles til stillingen, vil der blive indhentet børneattest.

Både mænd og kvinder opfordres til at søge stillingen.

Er du interesseret i stillingen og ønsker at sende en ansøgning, kan du kontakte både provst og menighedsråd for at aftale et tidspunkt for et besøg og en samtale, inden ansøgningsfristen udløber.

Er det første gang, du søger embede, bedes du kontakte biskoppens sekretær for at aftale et tidspunkt for en samtale med biskop Peter Skov-Jakobsen, inden menighedsrådet afholder orienteringsmøde.

Ansøgningen skal stiles til Kirkeministeriet, men skal sendes til biskoppen over Københavns Stift pr. mail til: KMKBH@KM.DK Ansøgningen skal være biskoppen i hænde senest den 8. september 2025 kl. 15.00.

Kontaktoplysninger menighedsrådsformand Mai Christiansen, Vor Frue Sogn
E-mail: mai@domkirken.dk

Kontaktoplysninger domprovst Johannes Gregers Jensen, Vor Frue-Vesterbro Provsti
Telefon 40 15 34 36 ∙ E-mail: JOJE@KM.DK

Kontaktoplysninger Københavns Stift
Telefon 33 47 65 00 ∙ E-mail: KMKBH@KM.DK

Kontaktoplysninger biskop Peter Skov-Jakobsen v/bispesekretær Dorte Laurberg Vedel
Telefon 33 47 65 00 ∙ E-mail: KMKBH@KM.DK

Der oplyses flg. om embedet:

Vor Frue Sogns menighedsråd søger en engageret og kompetent præst med sans for kirkens brede udbud og mangefacetterede virke. Som præst vil du indgå i et team bestående af fem præster om både klassisk sognepræstearbejde og kirkens særlige domkirkeforpligtelser. Vi søger en præst, der med udtalte samarbejdsevner og et stærkt teologisk fundament kan favne både kirkens rige traditioner og vores ønske om at være en aktiv, kvalitetsbevidst og relevant kirke til tiden.


Karakteristik af sognet
Menighedslivet er præget af en god lokal forankring, et større antal sognebåndsløsere og af den aktivitet og bevågenhed, det indebærer at være levende bykirke og hovedstadens domkirke. Vi samarbejder med en bred vifte af institutioner og lægger vægt på en god dialog med byens øvrige trossamfund. Med omkring 1500 årlige tjenester og arrangementer rækker kirken opmærksomt ud til en bred og broget skare med forkyndelse, musikliv, fællesskab og diakoni.

Gudstjenester
Der afholdes fast ugentligt tre gudstjenester og seks radio- og tv-transmitterede morgenandagter. Hertil kommer flere tv-transmitterede gudstjenester, sorgmesser, lørdagsdåb, børnegudstjenester, drop in-dåb, særlige nationale tjenester mv. Menighedsrådet søger en præst, der udover et naturligt engagement i de eksisterende gudstjenester, vil tænke nyt sammen med kolleger og menighedsråd, herunder i forbindelse med en videreudvikling af vores vigtige natkirke.

Kirkelige aktiviteter
Vor Frue Kirke har tradition for at huse en bred vifte af kirkelige og kulturelle aktiviteter, herunder et rigt musikliv i samarbejde mellem kirkens dygtige organister, Vor Frue Kantori og Københavns Drengekor / Det Kongelige Kantori. Kirken har et stort antal konfirmander samt undervisnings- og foredragstilbud i godt samarbejde med nabokirkerne. Desuden diverse sociale arrangementer og indsatser, der indbefatter at være de hjemløses kirke. Som præst vil du have en central rolle i at betjene denne mangfoldighed og skabe et inkluderende fællesskab.

 


Præstestilling
Ligesom vi tilbyder et højt fagligt niveau i alle kirkens funktioner og et stærkt kollegialt fællesskab på tværs af kirkens faggrupper med i alt 40 skattede medarbejdere, søger vi en fagligt velfunderet præst med udpræget samarbejdsånd og menneskelig robusthed.   


Menighedsråd
Menighedsrådet består af engagerede både ny- og genvalgte medlemmer, der har opbygget et godt og positivt samarbejde. Vi mødes til ca. ti årlige menighedsrådsmøder og derudover i et løbende udvalgsarbejde med fokus på blandt andet trivsel og udvikling af kirkelige aktiviteter. Menighedsrådet lægger stor vægt på samarbejdet med både præster og medarbejdere, som understøttes varmt og kompetent af et professionelt ledet sekretariat. Vi søger en ny præst, som ønsker at tage hele kirken til sig, at være en del af vores fællesskab og at bidrage til den bedste fremtid for kirkens liv og vækst. 

Vi ser frem til at finde en præst, der kan bidrage til Vor Frue Kirkes fortsatte udvikling og styrke menighedens rige bredde, og vi byder både erfarne og nyere ansøgere velkommen. 

 

 

LINKS

Københavns Domkirke

Københavns Stift

 



Læs Præsteforeningens tjekliste, når du søger embede
Præsteforeningen har udarbejdet en tjekliste med informationer om, hvad du skal være opmærksom på, når du søger præsteembede. Vær især opmærksom på, at din nuværende løn ikke følger automatisk med, hvis du får nyt embede. Især, hvis du overvejer at søge en oa-stilling med boligpligt og en evt. kbf-funktion, anbefales det, at du læser tjeklisten nedenfor, og får rådgivning i sekretariatet
Præsteforeningens tjekliste



🕑 Fuldtid  |  København K  |  2025-09-08 15:00:00

Ansøg på e-mail

Virksomhed
Københavns Stift
Arbejdssted
Nørregade 8
1165 København K
Ansøgningsfrist
08-09-2025 15:00



Retur til søgning