Ny søgning

Opret en jobagent og få nye jobannoncer direkte i din indbakke

Søger du embede, så læs tjeklisten

Præsteforeningens tjekliste

Aalborg Østre Provsti og Sønder Tranders Pastorat, Aalborg Stift - Provst og sognepræst


Provst for Aalborg Østre Provsti og sognepræst Sønder Tranders Pastorat - Aalborg Østre Provsti

Stillingen som tjenestemandsansat provst for Aalborg Østre Provsti og sognepræst i Sønder Tranders Pastorat, Aalborg Stift, er ledig til besættelse den 1. januar 2026 eller snarest derefter.

Stillingen er en fuldtidsstilling.

Den administrative/ledelsesmæssige del af stillingen udgør 75%. Ansættelsesproceduren foregår efter reglerne i §14b i bekendtgørelse om lov om ansættelser i stillinger i folkekirken m.v. (LBK nr. 864 af 25/6/2013).

Stillingen er klassificeret i lønramme 37 jf. aftalen af 13. maj 2008 om klassificering af provstestillinger i folkekirken.

Ud over selve lønnen ydes provstetillæg I på 32.2000 med et afrundet grundbeløb pr. 31. marts 2012 årligt for en fuldtidsstilling

Stillingen er omfattet af reglerne om Ny Løn, hvorfor det er muligt at ønske en lønforhandling.

Der er knyttet tjenestebolig til stillingen. Der stilles en midlertidige tjenestebolig til rådighed beliggende Birke Alle 41, 9200 Aalborg SV.

Boligbidraget for tjenesteboligen excl. udgifter til el, vand og varme udgør på nuværende tidspunkt kr. 5.145,84. Boligen vil blive vurderet inden indflytning, og boligbidraget vil blive fastsat ud fra denne vurdering.

Det forudsættes, at ansøgere har kørekort til almindelig bil (B) og er villig til at bruge egen bil i jobbet.

På Aalborg Stifts hjemmeside: aalborgstift.dk | aalborgstift.dk kan du læse embedsbeskrivelsen fra provstiudvalget og menighedsrådet. Her kan du læse om provstiet og sognet og om, hvilke tanker, provstiudvalg og menighedsrådet gør sig om det ledige embede.

Har du lyst til at læse mere om Aalborg Østre Provsti, kan vi anbefale, at du orienterer dig på provstiets hjemmeside: Aalborg Østre Provsti

Har du lyst til at læse mere om Sønder Tranders Sogn og deres kirkeliv m.v., anbefaler vi at du orienterer dig på sognets hjemmeside: Forside | Gug og Sønder Tranders Kirker

Hvis du indstilles til stillingen, vil der blive indhentet børneattest.

Både mænd og kvinder opfordres til at søge stillingen.

Er du interesseret i stillingen og ønsker at sende en ansøgning, bedes du kontakte både menighedsråd og provst for at aftale et tidspunkt for et besøg og en samtale, inden ansøgningsfristen udløber.

Du kan kontakte biskoppens sekretær for at aftale et tidspunkt for en samtale med biskop Thomas Reinholdt Rasmussen, inden det orienteringsmøde.

Ansøgningen skal stiles til Kirkeministeriet, men skal sendes til biskoppen over Aalborg Stift pr. mail til: KMAAL-ANSOEGNING@KM.DK, og ansøgningen skal være biskoppen i hænde senest opslagets udløbsdato kl. 15.00.


Kontaktoplysninger

Formand for provstiudvalget, Gunnar Høj, Aalborg Østre Provsti
Telefon 53 80 36 88 ∙ E-mail: gh@gh-hoj.dk

MR-formand Bent Jansson, Sønder Tranders Sogn
Telefon 22 22 07 46 ∙ E-mail: bentjansson22@gmail.com

Aalborg Stift
Telefon 98 18 80 88 ∙ E-mail: kmaal@km.dk

Biskop Thomas Reinholdt Rasmussen v/bispesekretær Anne Klit Nielsen
Telefon 96 34 19 52 ∙ E-mail: akln@km.dk

 

Der oplyses følgende om embedet:

Stillingsbeskrivelse for stillingen som provst i Aalborg Østre Provsti



Provstibeskrivelse

Aalborg Østre Provsti ligger i den sydøstlige del af Aalborg og udgør et spændende område i krydsfeltet mellem by og land, fredet natur og byudvikling. Provstiet er ét af fire i Aalborg Kommune, som har i alt 223.000 indbyggere. Heraf bor ca. 59.000 i Aalborg Østre Provsti, hvor omkring 76% er medlemmer af folkekirken. Fordelingen af ligningsmidler mellem de fire provstier håndteres af et fælles økonomiudvalg. Provstiet består af 16 sogne, fordelt på 12 menighedsråd og 9 pastorater.

I de senere år har der været stigende interesse for samarbejde på tværs af sogne, og flere har valgt at etablere fælles menighedsråd. Der er i alt 20 kirker og 18 kirkegårde, og den samlede årlige økonomi udgør cirka 73 mio. kr. Aalborg Kommune er i vækst, og de økonomiske prognoser fremadrettet er derfor positive.

Der er ansat 23 præster i provstiet, heraf 3 overenskomstansatte. Provstiudvalget består af 6 læge medlemmer, 1 præsterepræsentant og provsten. Til den administrative drift af provstiet og provstiudvalget er der tilknyttet en erfaren og selvstændigt arbejdende provstisekretær.

Provstiets kontor er placeret i Folkekirkens Hus i Aalborg centrum – et hus med bl.a. kontorfællesskab, hvor også naboprovstiets provst og provstisekretær har til huse.

Provst i Aalborg Østre Provsti
Som provst for Aalborg Østre Provsti får du en enestående mulighed for at stå i spidsen for et provsti i udvikling og være med til at forme nye strukturer i spændet mellem små landsogne og store bysogne. Du bliver en del af et velfungerende provstiudvalg, der bidrager til en sikker økonomisk drift, og dit arbejde understøttes af både provstiudvalg og dygtige, engagerede medarbejdere med en positiv tilgang til samarbejdet.

Provstiudvalget har ambitioner om et provsti, der kendetegnes som et lærende og inspirerende fællesskab, hvor den gode og velordnede økonomi giver præsterne mulighed for faglig udvikling og understøtter den levende kirke. Du bliver også en del af provstekollegiet i Aalborg Stift, som har et godt og tæt samarbejde med biskoppen. Ud over Landemodet mødes provsterne normalt med biskoppen ca. fire gange årligt.


Vi søger en provst, der:
• Er teolog med erfaring som folkekirkelig præst og evne til at understøtte sognepræsternes arbejde
• Kan igangsætte dialog og håndtere nødvendige udfordringer med respekt for alle parter
• Er synlig, lyttende og tilgængelig for præster, menighedsråd og provstiudvalg
• Er visionær og kan skabe følgeskab gennem klar kommunikation og strategisk overblik
• Kan søge nye veje og muligheder, der styrker folkekirkens relevans og fællesskab


Centrale opgaver og udfordringer

• Strategisk ledelsesansvar for koordinering og støtte af præsternes daglige virke i folkekirken
• Tilpasning og udvikling af strukturer i både by- og landsogne
• Fremme samarbejdet på tværs af sognene
• Balancering af ressourcefordeling og økonomiske prioriteringer med fokus på helheden


Boligen

Der indkøbes en ny tjenestebolig, beliggende i Sønder Tranders Sogn.

Kontakt formanden for Aalborg Østre provstiudvalg, Gunnar Høj, for yderligere information på tlf. 53 80 36 88 eller e-mail: gh@gh-hoj.dk




Menighedsrådet oplyser om embedet som sognepræst og sognet

Sønder Tranders Sogn er et velfungerende sogn med en dygtig medarbejdergruppe. Sognet har 2 kirker, Gug og Sønder Tranders kirker, som anvendes på lige fod.

Vi ønsker en sognepræst, der vil træde ind i de rammer, som vores engagerede og stabile præstegruppe har skabt.

Gudstjenesterne står centralt i Sønder Tranders Sogn. Her går traditioner og fornyelse hånd i hånd, og vi vil gerne inspireres af prædikener, som forkynder evangeliet aktivt ind i moderne menneskers hverdag.

Sognet er gennem flere år været i en rivende befolkningsudvikling. Oprindeligt bestod Sønder Tranders Sogn af to byområder: Gug og Sønder Tranders. Denne udvikling bestemmer naturligvis præstearbejdets karakter. Det består i høj grad i at sikre de folkelige kerneydelser til sognets indbyggere.


Fakta om sognet

Sognet består af 14.000 indbyggere, hvoraf 10.500 er medlemmer af Folkekirken. Vi har 3 præster på 100%, en tilknyttet sygehuspræst på 10% samt en fast medarbejdergruppe på 10 ansatte. Vi har et fuldtalligt velfungerende menighedsråd, der sammen med personalet søger at skabe de bedste rammer for kirkens liv og vækst.

Kontakt formanden for Sønder Tranders Sogns Menighedsråd, Bent Jansson, for yderligere information på tlf. 22 22 07 46 eller e-mail bentjansson22@gmail.com

 

LINKS

Sønder Tranders Sogn

Aalborg Stift

 



Læs Præsteforeningens tjekliste, når du søger embede
Præsteforeningen har udarbejdet en tjekliste med informationer om, hvad du skal være opmærksom på, når du søger præsteembede. Vær især opmærksom på, at din nuværende løn ikke følger automatisk med, hvis du får nyt embede. Især, hvis du overvejer at søge en oa-stilling med boligpligt og en evt. kbf-funktion, anbefales det, at du læser tjeklisten nedenfor, og får rådgivning i sekretariatet
Præsteforeningens tjekliste



🕑 Fuldtidsstilling  |  Gistrup  |  2025-10-27 15:00:00

Ansøg på e-mail

Virksomhed
Aalborg Stift
Arbejdssted
Sønder Tranders Bygade 51
9260 Gistrup
Ansøgningsfrist
27-10-2025 15:00



Retur til søgning