
Vor Frue Pastorat, Aarhus Stift - Sognepræst
Sognepræst i Vor Frue Pastorat, Aarhus Domprovsti, Aarhus Stift
Stillingen som tjenestemandsansat sognepræst i Vor Frue Pastorat, Aarhus Domprovsti er ledig til besættelse den 1. januar 2026 eller snarest derefter.
Stillingen er en fuldtidsstilling.
Som ny sognepræst får du et introduktionsforløb, hvor du får en mentor, der guider dig igennem i den første tid i embedet og sætter dig nærmere ind i de forskellige arbejdsopgaver, der er for en præst.
På Præsteforeningens jobportal kan du læse embedsbeskrivelsen fra menighedsrådet. Her kan du læse om sognet og om, hvilke tanker, menighedsrådet gør sig om det ledige embede.
Har du lyst til at læse mere om Vor Frue Sogn og, hvordan kirkelivet m.v. er i sognet, kan vi anbefale, at du orienterer dig på sognets hjemmeside: Aktuelt | Vor Frue Kirke i Aarhus
Embedsbeskrivelsen kan du også læse på Aarhus Stifts hjemmeside Aarhus Stift | Aarhus Stift
Stillingen er omfattet af Bekendtgørelse af lov om ansættelse i stillinger i folkekirken m.v. (LBK nr. 864 af 25/6/2013).
Stillingen aflønnes efter løngruppe 1 i aftale om aflønning af tjenestemandsansatte præster i folkekirken
Ud over selve lønnen ydes et rådighedstillæg med et afrundet grundbeløb pr. 31. marts 2012 for en fuldtidsstilling på kr. 43.000,00 årligt. Ved deltidsansættelse vil der ske beregning af tillægget i forhold til ansættelseskvoten.
Stillingen er omfattet af reglerne om Ny Løn, hvorfor det er muligt at ønske en lønforhandling.
Der er ikke knyttet tjenestebolig til stillingen.
Er du endnu ikke ordineret, bedes du sende kopi af eksamenspapirer og attest fra Pastoralseminariet sammen med din ansøgning.
Hvis du indstilles til stillingen, vil der blive indhentet børneattest.
Både mænd og kvinder opfordres til at søge stillingen.
Er du interesseret i stillingen og ønsker at sende en ansøgning, bedes du kontakte både menighedsråd og provst for at aftale et tidspunkt for et besøg og en samtale, inden ansøgningsfristen udløber.
Er det første gang, du søger embede, bedes du kontakte biskoppens sekretær for at aftale et tidspunkt for en samtale med biskop Henrik Wigh-Poulsen inden menighedsrådet afholder orienteringsmøde.
Ansøgningen skal stiles til Kirkeministeriet, men skal sendes til biskoppen over Aarhus Stift pr. mail til: kmaar@km.dk, og ansøgningen skal være biskoppen i hænde senest opslagets udløbsdato kl. 15.00.
Kontaktoplysninger
MR-formand Frederik Kofod-Nielsen
Telefon 41 23 23 81 ∙ E-mail: frederik.kofod@aarhusvorfrue.dk
Domprovst Birgitte Graakjær Hjort, Aarhus Domprovsti
Telefon 24 64 47 37 ∙ E-mail: bghj@km.dk
Aarhus Stift
Telefon 86 14 51 00 ∙ E-mail: kmaar@km.dk
Biskop Henrik Wigh-Poulsen, v/bispesekretær Lene Piilgaard / Nete Taagehøi
Telefon 21 99 51 00 / 40 48 10 49 ∙ E-mail: kmaar@km.dk
Der oplyses følgende om embedet:
Embedsbeskrivelse for ny sognepræst i Vor Frue Sogn, Aarhus Stift
Om sogn og kirke
Vor Frue Sogn strækker sig fra Aarhus midtby ud mod den vestlige del af centrum langs med Aarhus Å og har mere end 20.000 indbyggere, hvoraf ca. 80% er medlemmer af folkekirken. Indbyggertallet er stigende med ca. 1.000 pr. år.
Der bor mange unge i sognet, idet 82% af befolkningen er mellem 20 og 44 år. Samtidig er der en stor løbende udskiftning med ca. 4.000 tilflyttere og 3.000 fraflyttere hvert år.
Vor Frue Sogn favner et meget stort område i Aarhus midtby, herunder flere af de centrale gader og samlingssteder såsom Vestergade, Åboulevarden, Frederiksgade, Klostertorvet og ARoS samt de nye områder i midtbyens vestlige del, med Godsbanen, Ceresbyen, VIA og Arkitektskolen. I denne del af sognet arbejdes der desuden på at opføre et sakralt rum, der kan bruges til kirkens arrangementer og af sognets beboere.
Vor Frue Kirke er oprindeligt en del af et middelalderligt klosteranlæg. Her er Klosterkirken indrettet i den tidligere kapitelsal. Under hovedkirkens kor findes Kryptkirken, som er Nordens ældste kirkerum i funktion.
Alle tre kirker er i brug ved gudstjenester og kirkelige handlinger og har mange besøgende. Der er desuden tre månedlige gudstjenester på sognets lokalcentre og plejehjem.
Ved højmessen i Vor Frue Kirke består menigheden af faste kirkegængere og som oftest et større antal dåbsgæster. Højmessen har en klassisk liturgi. Fra september til pinse er der desuden kortere gudstjenester søndag klokken 17.00 i enten Klosterkirken eller Kryptkirken. For alle gudstjenester gælder, at der er god søgning fra hele byen.
Hverdagen ved kirken
Den hermed opslåede stilling er en af fire sognepræstestillinger på fuldtid ved Vor Frue Kirke. Præsterne deler ansvaret for de almindelige præsteopgaver og arbejder derudover med afsæt i hver deres evner og interesser.
Kommunikation, samarbejde med kollegaer og kompromisser er derfor en afgørende del af hverdagen.
Der er årligt i alt seks konfirmandhold fra sognets to privatskoler, Elise Smith og Skt. Knud, og desuden to-tre hold børnekonfirmander.
Sognegården - der netop er ombygget og moderniseret - er hjemsted for mange arrangementer og møder med en bred vifte af forskelligartede aktiviteter. Det drejer sig ikke mindst om en udstrakt foredragsvirksomhed, bl.a. i samarbejde med de omkringliggende kirker, og arrangementer med fællessang, samtaler og fællesspisning. De tre kirkerum danner rammen om natkirke, babysalmesang og en række øvrige arrangementer.
Kirken har desuden to organister, et stort kantori, en stor koncertvirksomhed og en række årlige musikgudstjenester.
Opgaver og samarbejder
Den store befolkningstilvækst, sognets store udstrækning, den særlige demografi med mange unge og en del ældre samt midtbyens mange kulturelle aktører stiller krav til kirkens præster og har fået stor indflydelse på deres arbejde. Et centralt element i præsternes arbejde er sammen at tage ansvar for det kirkelige arbejde i de nye boligområder i sognets vestlige del samt at bidrage til at fastholde og udbygge forbindelsen mellem de forskellige områder i sognet.
Igennem de senere år har Vor Frue Kirke i stadigt stigende grad etableret samarbejder med byens kultur- og undervisningsinstitutioner og foreninger, såsom Aarhus Festuge, Folkeuniversitetet/Århundredets Festival, LiteratureXchange, Godsbanen, Dokk1, Aarhus Litteraturcenter, VIA University, Vestergadeforeningen, Det Jyske Musikkonservatorium, Aarhus Bach-Selskab, Jazzselskabet Aarhus, Sangkraft Aarhus, Aarhus Universitet, Moesgaard Museum, Aarhus Musikskole, Testrup Højskole og Arkitektskolen Aarhus.
Kirkens intention er at udbygge disse samarbejder for yderligere at sammenbinde kirke og by, ikke mindst i forhold til de mange unge mennesker i sognets nye områder.
Vi ønsker os en præst, der:
- kan forkynde evangeliet klart, tydeligt og livsnært
- er fagligt velfunderet både teologisk og i folkekirkens tradition
- har vilje og evne til at samarbejde med kirkens andre præster, medarbejdere og det valgte menighedsråd
- vil være med til at tage aktivt ansvar for indsatsen i sognets nye områder
- har lyst til at arbejde i et hastigt voksende bysogn i Aarhus midtby
- har erfaring med kirkeliv
- ønsker at videreføre de eksisterende gudstjenesteordninger samt evt. udvikle nye i respekt for traditionen og stedets historie
- er stærk i formidling og kommunikation
- er imødekommende og indstillet på at skabe kontakter i vores by og sogn
Nærmere oplysninger fås hos formanden for Vor Frue Sogns Menighedsråd,
Frederik Kofod-Nielsen
Træffes efter klokken 15.00 på telefon: 41 23 23 81 eller mail: frederik.kofod@aarhusvorfrue.dk
LINKS






Læs Præsteforeningens tjekliste, når du søger embede
Præsteforeningen har udarbejdet en tjekliste med informationer om, hvad du skal være opmærksom på, når du søger præsteembede. Vær især opmærksom på, at din nuværende løn ikke følger automatisk med, hvis du får nyt embede. Især, hvis du overvejer at søge en oa-stilling med boligpligt og en evt. kbf-funktion, anbefales det, at du læser tjeklisten nedenfor, og får rådgivning i sekretariatet
Præsteforeningens tjekliste
🕑 Fuldtidsstilling | Aarhus C | 2025-11-10 15:00:00
Ansøg på e-mail
Aarhus Stift
Frue kirkeplads 3
8000 Aarhus C
10-11-2025 15:00
Retur til søgning