
Skive Pastorat, Viborg Stift - Sognepræst
Sognepræst i Skive Pastorat, Skive Provsti, Viborg Stift
Stillingen som tjenestemandsansat sognepræst i Skive Pastorat, Skive Provsti er ledig til besættelse den 1. februar 2027.
Stillingen er en fuldtidsstilling.
Som ny sognepræst får du et introduktionsforløb, hvor du får en mentor, der guider dig igennem i den første tid i embedet og sætter dig nærmere ind i de forskellige arbejdsopgaver, der er for en præst.
I embedsbeskrivelsen fra menighedsrådet kan du læse om sognet og pastoratet og hvilke tanker, menighedsrådet gør sig om det ledige embede. Embedsbeskrivelsen kan læses på Viborg Stifts hjemmeside viborgstift.dk og på stiftets sociale medier samt på Præsteforeningens hjemmeside.
Har du lyst til at læse mere om Skive Pastorat, og hvordan kirkelivet m.v. er i pastoratet, kan du også orientere dig på sognets hjemmeside: https://www.skivesogn.dk/
Stillingen er omfattet af Bekendtgørelse af lov om ansættelse i stillinger i folkekirken m.v. (LBK nr. 676 af 13/7/2026).
Stillingen aflønnes efter løngruppe 1 i aftale om aflønning af tjenestemandsansatte præster i folkekirken.
Ud over selve lønnen ydes et rådighedstillæg med et afrundet grundbeløb pr. 31. marts 2012 for en fuldtidsstilling på kr. 43.000,00 årligt.
Stillingen er omfattet af reglerne om Ny Løn, hvorfor det er muligt at ønske en lønforhandling.
Der er ikke knyttet en tjenestebolig til stillingen.
Det forudsættes, at ansøgere har kørekort til almindelig bil (B) og er villig til at bruge egen bil i jobbet.
Er du endnu ikke ordineret, bedes du sende kopi af eksamenspapirer og attest fra Pastoralseminariet sammen med din ansøgning.
Hvis du indstilles til stillingen, vil der blive indhentet børneattest.
Alle kvalificerede ansøgere uanset køn opfordres til at søge stillingen.
Er du interesseret i stillingen og ønsker at sende en ansøgning, bedes du kontakte både menighedsråd og provst for at aftale et tidspunkt for et besøg og en samtale, inden ansøgningsfristen udløber.
Er det første gang, du søger embede, bedes du kontakte biskoppens sekretær for at aftale et tidspunkt for en samtale med biskop Henrik Stubkjær, inden ansøgningsfristen udløber.
Ansøgningen skal stiles til Kirkeministeriet, men skal sendes til biskoppen over Viborg Stift pr. mail til: kmvib@km.dk, og ansøgningen skal være biskoppen i hænde senest opslagets udløbsdato kl. 15.00.
Kontaktoplysninger
MR-formand Ida Kilt Götke, Skive Sogn
Telefon 20 48 06 89 ∙ E-mail: 8572IDG@km.dk
Provst Betty Ahrenfeldt, Skive-Salling Provsti
Telefon 30 53 76 67 ∙ E-mail: bgah@km.dk
Viborg Stift
Telefon 86 62 09 11 ∙ E-mail: kmvib@km.dk
Biskop Henrik Stubkjær, v/bispesekretær Susanne Enevoldsen
Telefon 87 26 21 74 ∙ E-mail: sav@km.dk
Der oplyses flg. om embedet:

Som sognepræst i Skive Sogn bliver du del af et spændende arbejdsfællesskab, hvor vi vægter respekten for hinandens fagligheder højt. Vi hjælper hinanden og giver plads til gemytlighed og gode grin.
I tæt samarbejde med dine to præstekollegaer varetager du en række opgaver i sognet. Vi har tradition for at skabe rum for personlige interesseområder og særlige kompetencer, hvilket menighedsrådet også værdsætter og bakker op om.
Et særkende ved Skive Sogn er, at vi har to kirker skulder ved skulder: Den middelalderlige Vor Frue Kirke og købstadskirken Skive Kirke. Begge kirker er i brug, og forærer os to vidt forskellige kirkerum, som kan understøtte forskellige gudstjenesteformer og arrangementer.
Skive Sogn har 10.000 indbyggere, hvoraf 8.100 er medlemmer, og sognet udgør den centrale del af Skive by. Vi opfattes som en naturlig medspiller af Skive by og dens mange institutioner og foreninger, som gerne vil samarbejde med os. Det medfører et højt aktivitetsniveau og et frugtbart fællesskab med byen.
Gudstjeneste og forkyndelse er en kerneopgave, som løses i samarbejde med organister og kirketjenere. Menighedsrådet er også engageret og vil gerne udvikle på formen, sprog, salmer og musikledsagelse, så vi som folkekirke opleves nærværende, meningsfyldt og levende.
Undervisning og dannelse af konfirmanderne er vigtigt for os og vi arbejder på 2. år med 2 lærer-ordning.
![]()
Livet i sognegården
I sognegården møder du – udover dine præstekolleger – kirkekontorets medarbejdere, kirketjenere og organister. Her har flere fra menighedsrådet også jævnligt deres gang sammen med de frivillige, der indgår i forskellige aktiviteter for borgerne i sognet. Der er også et frugtbart samarbejde med kirke- og kulturmedarbejderen, der bl.a. har ansvar for et udbygget skole-kirkesamarbejde, børnekirke og minikonfirmander.
Sognegården har gode faciliteter til bl.a. undervisning, temadage og foredrag, og er ramme for flere diakonale aktiviteter. I det hele taget understøtter menighedsrådet bredden i det kirkelige landskab.
Sognegårdens kontorfaciliteter er moderniseret i 2024. De rummer kontorer for præsterne, og vi sætter fællesskabet mellem præsterne og jeres synlighed i sognegården højt.
Kirkegård og grøn kirke
Vi har et frugtbart samarbejde med Skive Kirkegårdes ledelse og bestyrelse og begge parter arbejder aktivt med bæredygtighed og det at være grøn kirke og kirkegård.
Om stillingen
Stillingen som sognepræst er uden tjenesteboligpligt. Menighedsrådet vil gerne være behjælpeligt med at finde en egnet bolig.
Vi håber
- at du er teologisk velfunderet og med udviklede kommunikative kompetencer
- at du har livserfaring og erfaring med præsteembedet
- at du værdsætter team-work om kirkelige handlinger, konfirmandundervisning og samarbejde om aktiviteter i regi af menighedsråd, sogn og provsti
- at du er rummelig og tænker både tradition og fornyelse, genkendelighed og overraskelser
Vi kan tilbyde
- et godt og dialogbaseret arbejdsmiljø
- dygtige, imødekommende kolleger og menighedsråd
- struktureret introduktion og mentorordning
- en fin mangfoldighed og variation i embedet
- udbyggede muligheder for samarbejdsrelationer
- et rigt musikliv ud fra kirken med junior- og voksenkor, samt koncerter ved kirkens to dygtige organister.

Skive er kendt for
- et rigt kulturliv med bl.a. Skive Kunstmuseum, Skive musikskole, flere musikforeninger, en teaterkreds og Kulturcenter Skive
- en enestående natur med eminent gode muligheder for aktivitet og fællesskaber i skoven, på fjorden, og ved åen
- et innovativt erhvervsliv
- en kommune, der har ”rent liv” som satsningsområde og trivsel for børn og unge
- en kommune, der er kåret som Danmarks bedste idrætskommune for fjerde gang
- gode, nytænkende uddannelsesinstitutioner
Det kirkelige liv i Skive Sogn og by
- Bredde og rummelighed
- ”Kirkernes Sociale Arbejde” i Skive og Salling provstier med formålet at udføre og støtte diakonalt og socialt arbejde i Skive Kommune
- Et IM-missionshus med mange initiativer for alle aldre
- KFUM og K har eget hus med voksen- og børnearbejde
- Y`s Men afholder møder hver anden uge i KFUM- og K´s hus
- KFUM´s Soldaterhjem ved Skive Kaserne
- Korpsene FDF, KFUM og DDS har spejderarbejde i byen
- ”Den Blå Viol” værested, drevet af Blå Kors i samarbejde med Skive Kommune.
Se mere på www.Skivesogn.dk og www.Skive.dk

Kontakt
- Menighedsrådets formand Ida Götke, 8572IDG@km.dk, 20 48 06 89
- Sognepræst Bergur Johannesen, Bjo@km.dk, 24 45 66 49
- Provst Betty Ahrenfeldt, bgah@km.dk, tlf. 30 53 76 67

LINKS






Læs Præsteforeningens tjekliste, når du søger embede
Præsteforeningen har udarbejdet en tjekliste med informationer om, hvad du skal være opmærksom på, når du søger præsteembede. Vær især opmærksom på, at din nuværende løn ikke følger automatisk med, hvis du får nyt embede. Især, hvis du overvejer at søge en oa-stilling med boligpligt og en evt. kbf-funktion, anbefales det, at du læser tjeklisten nedenfor, og får rådgivning i sekretariatet
Præsteforeningens tjekliste
Ansøg på e-mail
Viborg Stift
Frederiksdal Alle 1A
7800 Skive
30-11-2026 15:00
Tilbage til søgning






