Ny søgning
Vælg. evt. stift

Opret en jobagent og få nye jobannoncer direkte i din indbakke

Søger du embede, så læs tjeklisten

Præsteforeningens tjekliste

Nordsalling Pastorat, Viborg Stift - Sognepræst


Sognepræst i Nordsalling Pastorat, Salling Provsti, Viborg Stift

Stillingen som tjenestemandsansat sognepræst i Nordsalling Pastorat, Salling Provsti er ledig til besættelse den 1. februar 2027.

Ud over sognepræstestillingen i Nordsalling Pastorat er der en forpligtelse til at yde bistand til Harrevig Pastorat. Vedrørende denne forpligtelse vil der blive udarbejdet et regulativ, som nærmere forklarer, hvad bistanden indebærer.

Stillingen er en fuldtidsstilling.

Som ny sognepræst får du et introduktionsforløb, hvor du får en mentor, der guider dig igennem i den første tid i embedet og sætter dig nærmere ind i de forskellige arbejdsopgaver, der er for en præst.

I embedsbeskrivelsen fra menighedsrådet kan du læse om sognet og pastoratet og hvilke tanker, menighedsrådet gør sig om det ledige embede. Embedsbeskrivelsen kan læses på Viborg Stifts hjemmeside https://www.viborgstift.dk/ og på stiftets sociale medier samt på Præsteforeningens hjemmeside.

Har du lyst til at læse mere om Fursund Sogn og Nordsalling Pastorat, og hvordan kirkelivet m.v. er i sognene og pastoratet, kan du også orientere dig på sognenes og pastoratets hjemmeside: https://www.nordsallingfurpastorat.dk/

Stillingen er omfattet af Bekendtgørelse af lov om ansættelse i stillinger i folkekirken m.v. (LBK nr. 676 af 13/7/2026).

Stillingen aflønnes efter løngruppe 1 i aftale om aflønning af tjenestemandsansatte præster i folkekirken.

Ud over selve lønnen ydes et rådighedstillæg med et afrundet grundbeløb pr. 31. marts 2012 for en fuldtidsstilling på kr. 43.000,00 årligt. Ved deltidsansættelse vil der ske beregning af tillægget i forhold til ansættelseskvoten.

Stillingen er omfattet af reglerne om Ny Løn, hvorfor det er muligt at ønske en lønforhandling.

Der er knyttet tjenestebolig til stillingen. Tjenesteboligen ligger på adressen Furvej 31, Selde, 7870 Roslev. Boligbidraget for tjenesteboligen excl. udgifter til el, vand og varme udgør på nuværende tidspunkt kr. 3.578,00. Tjenesteboligen vil blive vurderet inden indflytning, og boligbidraget vil blive fastsat ud fra denne vurdering.

Det forudsættes, at ansøgere har kørekort til almindelig bil (B) og er villig til at bruge egen bil i jobbet.

Er du endnu ikke ordineret, bedes du sende kopi af eksamenspapirer og attest fra Pastoralseminariet sammen med din ansøgning.

Hvis du indstilles til stillingen, vil der blive indhentet børneattest.

Alle kvalificerede ansøgere uanset køn opfordres til at søge stillingen.

Er du interesseret i stillingen og ønsker at sende en ansøgning, bedes du kontakte både menighedsråd og provst for at aftale et tidspunkt for et besøg og en samtale, inden ansøgningsfristen udløber.

Er det første gang, du søger embede, bedes du kontakte biskoppens sekretær for at aftale et tidspunkt for en samtale med biskop Henrik Stubkjær, inden ansøgningsfristen udløber.

Ansøgningen skal stiles til Kirkeministeriet, men skal sendes til biskoppen over Viborg Stift pr. mail til: kmvib@km.dk, og ansøgningen skal være biskoppen i hænde senest opslagets udløbsdato kl. 15.00.

Kontaktoplysninger MR-formand Gert Primdahl, Fursund Sogn
Telefon 21 66 51 99 ∙ E-mail: fursund.sogn@km.dk

Kontaktoplysninger provst Betty Ahrenfeldt, Skive-Salling Provsti
Telefon 30 53 76 67 ∙ E-mail: bgah@km.dk

Kontaktoplysninger Viborg Stift
Telefon 86 62 09 11 ∙ E-mail: kmvib@km.dk                 

Kontaktoplysninger til biskop Henrik Stubkjær, v/sekretær Susanne Enevoldsen
Telefon 87 26 21 74 ∙ E-mail: sav@km.dk

 

Der oplyses flg. om embedet:

Nordsalling Pastorat består af Fursund Sogn og Glyngøre-Sæby-Vile sogne. Stillingen, som er ledig, har primært arbejdsområde i Fursund Sogn. Fursund Sogn består af fire landsbyer (Selde, Åsted, Junget og Thorum) med hver sin middelalderkirke. Der er god kirkegang, og der er i praksis én menighed, som benytter alle fire kirker. Udover den ugentlige højmesse, kirkelige handlinger, gudstjeneste på Selde Plejecenter og konfirmationsforberedelse har vi to årlige friluftsgudstjenester, caféeftermiddage, børne- og familiearbejde, højskoledage, forskellige diakonale indsatser, koncerter og meget mere. Der er et godt korps af frivillige, som hjælper med at løfte opgaverne.

 


Præstegården er kun knap seks år gammel og ligger i udkanten af Selde på en stor og ugeneret grund med gamle træer og med Limfjorden som nabo. Boligen er lys og velindrettet. Der er kontor og konfirmandstue i præstegården, som præsten råder over. Langt de fleste møder og aktiviteter foregår i Fursund Kirkehus, som ligger midt i byen. I Selde er der indkøbsmulighed, og der er ikke langt til Skive og Nykøbing M. Der er dagpleje i Fursund sogn, og børnehaver og skoler i nærheden.

Fursundegnen er generelt præget af et godt sammenhold og mange aktiviteter og tilbud. Der er god opbakning til kirken og de kirkelige aktiviteter. 

Du vil som ny præst hos os få mulighed for at sætte dit eget præg på kirkelivet i samarbejde med et engageret menighedsråd, kirke-kulturmedarbejder, personalet på kirkegården, organist og kirkesangere. Vi har et meget velfungerende hold af ansatte, som bærer sammen og tager ansvar. Der er en let og tillidsfuld omgangstone, som giver et godt arbejdsklima. 

 

 

Som præst i Fursund sogn vil du primært blive del af et team på tre præster (Glyngøre-Sæby-Vile og Fur sogne). Samarbejdet består pt mest i at planlægge gudstjenester og ferieafløsning, men der er ønske om en større grad af samarbejde, bl.a. om konfirmandforberedelsen. Kulturen blandt præsterne i Skive-Salling provsti er ualmindelig god, og der er stor vilje til et godt kollegialt fællesskab.

Stillingen indeholder en bistandsforpligtelse til nogle kirkelige handlinger og afholdelse af gudstjeneste på Durup plejehjem i Harrevig pastorat. Her er der inspiration og sparring at hente hos provstiets teologiske konsulent for arbejdet indenfor demensområdet.

 

 

I menighedsrådet er vi 6 medlemmer. Sognet har ikke et specifikt teologisk retningspræg; vi arbejder for at gøre kirken tilgængelig for alle med baggrund i en solid forkyndelse. Vi ønsker en præst, der kan indgå i et samarbejde med menighedsråd, menigheder og de ansatte, og kan forkynde det kristne budskab med relevans for nutidens kirkegængere – store som små.


Vil du vide mere om stillingen, så kontakt

Formand for Fursund menighedsråd, Gert Primdahl: Fursund.sogn@km.dk mobil 21 66 51 99

Sognepræst Emma Kirk Pedersen, Glyngøre-Sæby-Vile: emkp@km.dk mobil 40 40 30 57

Provst Betty Ahrenfeldt, Skive-Salling provsti: bgah@km.dk mobil 30 53 76 67

Biskop Henrik Stubkjær, Viborg Stift: hes@km.dk

 

 

 

LINKS

Nordsalling og Fur pastorater

Viborg Stift

 

 



Læs Præsteforeningens tjekliste, når du søger embede
Præsteforeningen har udarbejdet en tjekliste med informationer om, hvad du skal være opmærksom på, når du søger præsteembede. Vær især opmærksom på, at din nuværende løn ikke følger automatisk med, hvis du får nyt embede. Især, hvis du overvejer at søge en oa-stilling med boligpligt og en evt. kbf-funktion, anbefales det, at du læser tjeklisten nedenfor, og får rådgivning i sekretariatet
Præsteforeningens tjekliste



🕑 Fuldtidsstilling  |  Roslev  |  30-11-2026 15:00


Ansøg på e-mail

Virksomhed

Viborg Stift

Arbejdssted
Bredgade 23, Glyngøre
7870 Roslev
Ansøgningsfrist
30-11-2026 15:00



Tilbage til søgning