Ny søgning

Opret en jobagent og få nye jobannoncer direkte i din indbakke

Søger du embede, så læs tjeklisten

Præsteforeningens tjekliste

Nørre Løgum Pastorat, Ribe Stift - Sognepræst (kbf)


Sognepræst (kbf) i Nørre Løgum Pastorat, Tønder Provsti, Ribe Stift

Stillingen som tjenestemandsansat sognepræst i Nørre Løgum Pastorat, Tønder Provsti, er ledig til besættelse den 1. februar 2026 eller snarest derefter.

Til stillingen er knyttet en forpligtelse som kirkebogsfører og begravelsesmyndighed.

Ud over sognepræstestillingen i Nørre Løgum Pastorat er der en forpligtelse til stillingens indhold på 25% til at betjene asylcentrene i provstiet samt til at lave en målrettet indsats for vores nye naboer, herunder de mange tyskere og østeuropæere, der i disse år bosætter sig i kommunen.

Stillingen er en fuldtidsstilling.

Som ny sognepræst får du et introduktionsforløb, hvor du får en mentor, der guider dig igennem i den første tid i embedet og sætter dig nærmere ind i de forskellige arbejdsopgaver, der er for en præst.

Har du lyst til at læse mere om pastoratet og hvordan kirkelivet m.v. er i sognet, kan vi anbefale, at du orienterer dig på sognets hjemmeside: https://www.nrloegumkirke.dk/.

Embedsbeskrivelsen kan du også læse på Ribe Stifts hjemmeside https://ribestift.dk/ledige-stillinger og via Stiftets Facebook-side.

Stillingen er omfattet af Bekendtgørelse af lov om ansættelse i stillinger i folkekirken m.v. (LBK nr. 864 af 25/6/2013).

Stillingen aflønnes efter løngruppe 1 i aftale om aflønning af tjenestemandsansatte præster i Folkekirken.

Ud over selve lønnen ydes et rådighedstillæg med et afrundet grundbeløb pr. 31. marts 2012 for en fuldtidsstilling på kr. 43.000,00 årligt. Ved deltidsansættelse vil der ske beregning af tillægget i forhold til ansættelseskvoten.

Stillingen er omfattet af reglerne om Ny Løn, hvorfor det er muligt at ønske en lønforhandling.

Der er knyttet tjenestebolig til stillingen. Tjenesteboligen ligger på adressen Nørregade 7, Nørre Løgum, 6240 Løgumkloster.

Boligbidraget for tjenesteboligen excl. udgifter til el, vand og varme udgør på nuværende tidspunkt kr. 4.238,32. Tjenesteboligen vil blive vurderet inden indflytning, og boligbidraget vil blive fastsat ud fra denne vurdering.

Det forudsættes, at ansøgere har kørekort til almindelig bil (B) og er villig til at bruge egen bil i jobbet. Er du endnu ikke ordineret, bedes du sende kopi af eksamenspapirer og attest fra Pastoralseminariet sammen med din ansøgning.

Hvis du indstilles til stillingen, vil der blive indhentet børneattest.

Både mænd og kvinder opfordres til at søge stillingen.

Er du interesseret i stillingen og ønsker at sende en ansøgning, bedes du kontakte både menighedsråd og provst for at aftale et tidspunkt for et besøg og en samtale, inden ansøgningsfristen udløber.

Er det første gang, du søger embede, bedes du kontakte biskoppens sekretær for at aftale et tidspunkt for en samtale med biskop Elof Westergaard, ligeledes inden ansøgningsfristen udløber / inden menighedsrådet afholder orienteringsmøde.

Ansøgningen skal stiles til Kirkeministeriet, men skal sendes til biskoppen over Ribe Stift pr. mail til: kmrib@km.dk, og ansøgningen skal være biskoppen i hænde senest opslagets udløbsdato kl. 15.00.

Kontaktoplysninger

MR-formand Andreas Nielsen, Nørre Løgum Sogn
Telefon 22 45 66 37 ∙ E-mail: dres28@gmail.com

Provst Christina Rygaard Kristiansen, Tønder Provsti
Telefon 24 41 17 04 ∙ E-mail: crkr@km.dk

Ribe Stift
Telefon 75 42 18 00 ∙ E-mail: kmrib@km.dk

Biskop Elof Westergaard, v/bispesekretær Tine Bovbjerg Juhl
Telefon 29 24 35 76 ∙ E-mail: tbj@km.dk

Der oplyses følgende om embedet:

Aktiv, levende menighed søger ny præst

Hvem er vi?
Nørre Løgum er et landsogn med 1389 indbyggere og 1134 medlemmer af folkekirken.

Vi er et aktivt menighedsråd og der er dygtige, engagerede medarbejdere, herunder en deltids kirke- og kulturmedarbejder som glæder sig til at arbejde sammen med dig.

Der er også en meget stor flok frivillige, som sammen med kirke- og kulturmedarbejderen kører de kirkelige aktiviteter videre indtil du kommer og hjælper os, og vi glæder sig til at arbejde sammen med dig.


Vi kan tilbyde:
Gudstjenester i en af Danmarks ældste landsbykirker med børnehjørne, projektor, tolkeanlæg mm. Vi har været 50-70 deltagere til højmesse, heraf en del sognebåndsløsere.

Nyere menighedslokaler (2015) med kontor til præst og medarbejdere og med god plads til mange forskellige aktiviteter.

Vi har bl.a. babysalmesang, børnetjenesten i samarbejde med den lokale børnehave og vuggestue, Messy Church for hele familien, minikonfirmander, juniorklub, kirkekor, formiddagscafe, mand og mand imellem og nørkleklub.

Et spændende, internationalt miljø med tolkning til farsi, spansk og ukrainsk efter aktuelt behov, stillingen indebærer 25% til integration og kontakt til herboende indvandrere, primært ukrainere og tyskere, denne del af stillingen er på provstiplan.

Der er et godt samarbejde med den tyske menighed, som også har gudstjenester i kirken.

God plads og opbakning til at afprøve dine nye ideer.


Vi ønsker:

AT du har hjerte for menighedens liv og vækst med basis i bibelen og kirkens bekendelse.
At du brænder for at forkynde evangeliet aktuelt for mennesker i alle aldre og livssituationer.
At du vil engagere dig i vores børne- og familiearbejde, da vi har mange aktiviteter, som er målrettet denne gruppe.
At du brænder for at dele evangeliet med mennesker med anden etnisk baggrund, bl.a med god kontakt til de to asylcentre i nærområdet.
At du vil være en del af det lokale miljø, hvor menigheden lever sit daglige liv.


Præstegården
Du flytter ind i en flot, nyrenoveret præstegård med stor præstegårdshave.


Sognet
Vi ligger midt i et fantastisk naturområde med Vongshøj, Vestsønderjyllands højeste punkt, som vestligste del af sognet.

Vi har en velfungerende børnegård med børnehave og vuggestue, som kirken har god kontakt til.

Mange skolemuligheder i nærheden, både folke- og friskoler.

Kontakt:
Vil du vide mere, så kontakt os frimodigt, så laver vi gerne en rundvisning, så vi kan lære hinanden bedre at kende. Du er også meget velkommen till at ringe for at få mere at vide.

Formand for menighedsrådet: Andreas Nielsen, dres28@mail.com, 22456637

 

 

 

LINKS

Nørre Løgum Pastorat

Ribe Stift

 

 

 

 



Læs Præsteforeningens tjekliste, når du søger embede
Præsteforeningen har udarbejdet en tjekliste med informationer om, hvad du skal være opmærksom på, når du søger præsteembede. Vær især opmærksom på, at din nuværende løn ikke følger automatisk med, hvis du får nyt embede. Især, hvis du overvejer at søge en oa-stilling med boligpligt og en evt. kbf-funktion, anbefales det, at du læser tjeklisten nedenfor, og får rådgivning i sekretariatet
Præsteforeningens tjekliste



🕑 Fuldtidsstilling  |  Løgumkloster  |  2025-11-03 15:00:00

Ansøg på e-mail

Virksomhed
Ribe Stift
Arbejdssted
Nørregade 2A Løgumgårde
6240 Løgumkloster
Ansøgningsfrist
03-11-2025 15:00



Retur til søgning