Ny søgning

Opret en jobagent og få nye jobannoncer direkte i din indbakke

Søger du embede, så læs tjeklisten

Præsteforeningens tjekliste

Butterup-Tuse Pastorat, Roskilde Stift - Sognepræst (oa)


Sognepræst (oa) i Butterup-Tuse Pastorat, Holbæk Provsti, Roskilde Stift

Stillingen som deltidsbeskæftiget overenskomstansat sognepræst i Butterup-Tuse Pastorat, Holbæk Provsti er ledig til besættelse.

Stillingen er en deltidsstilling på 18,5 timer ugentligt.

Som ny sognepræst får du et introduktionsforløb, hvor du får en mentor, der guider dig igennem i den første tid i embedet og sætter dig nærmere ind i de forskellige arbejdsopgaver, der er for en præst.

På Præsteforeningens jobportal kan du læse embedsbeskrivelsen fra menighedsrådet. Her kan du læse om pastoratet og om, hvilke tanker, menighedsrådet gør sig om det ledige embede.

Har du lyst til at læse mere om Butterup-Tuse Pastorat, og hvordan kirkelivet m.v. er i pastoratet, kan vi anbefale, at du orienterer dig på pastoratets hjemmeside: Forside | Butterup-Tuse Kirker - http://www.butterupkirke.dk/

Ansættelse og aflønning sker i henhold til den gældende overenskomst for akademikere i staten med tilhørende protokollat.

Ud over selve lønnen ydes et rådighedstillæg med et afrundet grundbeløb pr. 31. marts 2012 for en fuldtidsstilling på kr. 43.000,00 årligt. Ved deltidsansættelse vil der ske beregning af tillægget i forhold til ansættelseskvoten.

Du vil også få et særligt tillæg med et afrundet grundbeløb pr. 31. marts 2012 på kr. 11.100,00 årligt for en fuldtidsstilling. Ved deltidsansættelse vil der ske beregning af tillægget i forhold til ansættelseskvoten.

Stillingen er omfattet af reglerne om Ny Løn, hvorfor det er muligt at ønske en lønforhandling.

Der er ikke knyttet nogen tjenestebolig til stillingen.

Det forudsættes, at ansøgere har kørekort til almindelig bil (B).

Er du endnu ikke ordineret, bedes du sende kopi af eksamenspapirer og attest fra Pastoralseminariet sammen med din ansøgning.

Hvis du indstilles til stillingen, vil der blive indhentet børneattest.

Både mænd og kvinder opfordres til at søge stillingen.

Er du interesseret i stillingen og ønsker at sende en ansøgning, bedes du kontakte både menighedsråd og provst for at aftale et tidspunkt for et besøg og en samtale, inden ansøgningsfristen udløber.

Er det første gang, du søger embede, bedes du kontakte biskoppens sekretær for at aftale et tidspunkt for en samtale med biskop Ulla Thorbjørn Hansen, ligeledes inden ansøgningsfristen udløber.

Ansøgningen skal stiles til Kirkeministeriet, men skal sendes til biskoppen over Roskilde Stift pr. mail til: kmros@km.dk og ansøgningen skal være biskoppen i hænde senest 24. november 2025 kl. 15.00.


Kontaktoplysninger

MR-formand Jytte Poulsen, Butterup-Tuse Sogn
Telefon 61 60 73 71

Sognepræst Pia Heegaard Lorentzen, Butterup-Tuse Sogn
Telefon 24 89 27 37

Provst Detlef von Holst, Holbæk Provsti
Telefon 92 92 95 74 ∙ E-mail: dvh@km.dk

Roskilde Stift
Telefon 46 38 19 20 ∙ E-mail: kmros@km.dk

 

Der oplyses følgende om embedet:

Butterup-Tuse Sogn

En stilling som 50% overenskomstansat sognepræst i Butterup-Tuse Sogn i Roskilde Stift er ledig.

Vi glæder os til at få en ny præst til sognet. Vi forventer ikke, at du skal udfylde gamle aftryk, men sætte dine egne.

Stillingen er uden tjenestebolig, der er eget kontor i Tuse Kirkehus. Butterup-Tuse Sogn er beliggende ca. 7 km vest for Holbæk. Der er 3.735 indbyggere. Der er vedtaget nye lokalplaner for området, hvor der skal bygges en ny bydel i sognet med 3300 boliger, ny skole og institutioner Dette forventes opført inden for de næste 4-12 år.


Der er to kirker i sognet, begge kirker er middelalderkirker fra 1100-tallet. Tuse Kirke besøges af mange turister pga. berømte kalkmalerier af Isefjordsmesteren.

Kirkegangen er varierende. Der er en lille men fast menighed til den ugentlige højmesse som afholdes på skift i de to kirker, og så er der en god og stor tilslutning til diverse særgudstjenester og aktiviteter, læs mere på kirkernes hjemmesider www.tusekirke.dk eller www.butterupkirke.dk, hvor disse beskrives mere fyldestgørende.  

Menighedsrådet består af 7 valgte medlemmer, der alle har løftet opgaven i mange år, der er intet retningspræg og en god tone. Der er stor velvilje og opbakning fra menighedsråd og personale til nye ideer. Meget kan lade sig gøre, og der er plads og mulighed for nye initiativer.

Der er fast fridag om fredagen og den anden fridag kan placeres, som den nye præst ønsker det, dog er der aftalt konfirmationsforberedelse på forskellige dage i foråret 26. Hvis stillingen skal kombineres med andet arbejde, så vil vi gøre alt, hvad vi kan, for at det bliver så gnidningsløst som muligt.

Personale: 1 organist som også er korleder for voksenkoret, 1 kirkesanger som er korleder for børnekoret, 2 gravere og 1 kirkekulturmedarbejder, 1 servicemedarbejder.

Vi forventer, at vores nye præst, inden for stillingens rammer, vil tage ansvar og være med til at skabe kirkeliv i sognet, på lige fod med vores kirkebogsførende sognepræst, arbejdet fordeles 2/1.

 

Vi ønsker en ny præst, som vægter samarbejde højt, både med kollega, menighedsråd og kirkens andre ansatte. Vores nye præst skal have interesse og evner for at kombinere traditioner og fornyelse i gudstjenesten, og som ønsker at forkynde i et sprog og en tone, som passer til menigheden.

Yderligere oplysninger kan fås hos menighedsrådsformand Jytte Poulsen, 61 60 73 71, eller sognepræst Pia Heegaard Lorentzen, 24 89 27 37.

 

 

 

 

LINKS

Butterup-Tuse Pastorat

Roskilde Stift

 



Læs Præsteforeningens tjekliste, når du søger embede
Præsteforeningen har udarbejdet en tjekliste med informationer om, hvad du skal være opmærksom på, når du søger præsteembede. Vær især opmærksom på, at din nuværende løn ikke følger automatisk med, hvis du får nyt embede. Især, hvis du overvejer at søge en oa-stilling med boligpligt og en evt. kbf-funktion, anbefales det, at du læser tjeklisten nedenfor, og får rådgivning i sekretariatet
Præsteforeningens tjekliste



🕑 50%  |  Regstrup  |  2025-11-24 15:00:00

Ansøg på e-mail

Virksomhed
Roskilde Stift
Arbejdssted
Butterup Byvej 2
4420 Regstrup
Ansøgningsfrist
24-11-2025 15:00



Retur til søgning