Ny søgning

Opret en jobagent og få nye jobannoncer direkte i din indbakke

Søger du embede, så læs tjeklisten

Præsteforeningens tjekliste

Vor Frelser, Sønderbro og Kloster pastorater, Aarhus Stift - Sognepræst (oa)


Sognepræst (oa) i Vor Frelser, Sønderbro og Kloster pastorater, Horsens Provsti, Aarhus Stift

Stillingen som overenskomstansat sognepræst i Vor Frelser, Sønderbro og Kloster pastorater, Horsens Provsti til ”Kirken i midtbyen”, som er målrettet i forhold til de 20-40 årige, er ledig til besættelse den 1. april 2026 eller snarest derefter.

Stillingen er en fuldtidsstilling.

Stillingen er en 100% lokalfinansieret stilling, svarende til 37 timer.

Som ny sognepræst får du et introduktionsforløb, hvor du får en mentor, der guider dig igennem i den første tid i embedet og sætter dig nærmere ind i de forskellige arbejdsopgaver, der er for en præst.

På Præsteforeningens jobportal kan du læse embedsbeskrivelsen fra menighedsrådene. Her kan du læse om sognene og om, hvilke tanker, menighedsrådene gør sig om det ledige embede.

Har du lyst til at læse mere om Vor Frelser, Sønderbro og Kloster sogne, og hvordan kirkelivet m.v. er i sognene, kan vi anbefale, at du orienterer dig på sognenes hjemmeside: www.hvfk.dk, www.soenderbro.dk og www.horsensklostersogn.dk

Embedsbeskrivelsen kan du også læse på Aarhus Stifts hjemmeside www.aarhusstift.dk

Ansættelse og aflønning sker i henhold til den gældende overenskomst for akademikere i staten med tilhørende protokollat.

Ud over selve lønnen ydes et rådighedstillæg med et afrundet grundbeløb pr. 31. marts 2012 for en fuldtidsstilling på kr. 43.000,00 årligt. Ved deltidsansættelse vil der ske beregning af tillægget i forhold til ansættelseskvoten.

Du vil også få et særligt tillæg med et afrundet grundbeløb pr. 31. marts 2012 på kr. 11.100,00 årligt for en fuldtidsstilling. Ved deltidsansættelse vil der ske beregning af tillægget i forhold til ansættelseskvoten.

Stillingen er omfattet af reglerne om Ny Løn, hvorfor det er muligt at ønske en lønforhandling.

Der er ikke knyttet nogen tjenestebolig til stillingen.

Er du endnu ikke ordineret, bedes du sende kopi af eksamenspapirer og attest fra Pastoralseminariet sammen med din ansøgning.

Hvis du indstilles til stillingen, vil der blive indhentet børneattest.

Både mænd og kvinder opfordres til at søge stillingen.

Er du interesseret i stillingen og ønsker at sende en ansøgning, bedes du kontakte både menighedsråd og provst for at aftale et tidspunkt for et besøg og en samtale, inden ansøgningsfristen udløber.

Er det første gang, du søger embede, bedes du kontakte biskoppens sekretær for at aftale et tidspunkt for en samtale med biskop Henrik Wigh-Poulsen inden menighedsrådet afholder orienteringsmøde.

Ansøgningen skal sendes til biskoppen over Aarhus Stift på mail: kmaar@km.dk, og ansøgningen skal være biskoppen i hænde senest opslagets udløbsdato kl. 15.00.


Kontaktoplysninger

Forperson for bestyrelsen: Inger Larsen
Telefon 29 82 59 85

Provst Line Skovgaard Pedersen, Horsens Provsti
Telefon 29 39 77 60 ∙ E-mail: lspe@km.dk

Aarhus Stift
Telefon 86 14 51 00 ∙ E-mail: kmaar@km.dk

Biskop Henrik Wigh-Poulsen v/bispesekretær Lene Piilgaard / Nete Taagehøi
Telefon 21 99 51 00/ 40 48 10 49 ∙ E-mail: kmaar@km.dk

 

Der oplyses følgende om embedet:

Præst søges til Getsemane

Getsemane er en moderne folkekirke og et levende kulturhus i hjertet af Horsens, hvor vi fokuserer på at skabe fællesskaber for unge voksne mellem 20 og 45 år.

Her er kirken det rum, hvor eksistens og kultur mødes og udfordres – et sted, hvor håb og livsmod vokser, og hvor mennesker kan bære sig selv og hinanden.

Vi søger en nytænkende og engageret præst, der kan være med til at udvikle og facilitere vores fælles kirke. En præst, der tænker teologi som noget, der skal kunne mærkes i virkeligheden, og har mod på at afprøve formater og skabe nye traditioner i en kirke uden fastlåste rammer.



Getsemanes kerneopgave er at facilitere mødet mellem mennesker på et folkekirkeligt grundlag. Mange aktiviteter er i mindre grupper hvor 5-20 mennesker møder hinanden omkring et fælles tredje som fx samtalegrupper, bogklubber og kreative forløb.
Foredrag, koncerter og events osv. er det, der skaber opmærksomhed og dyrker det fælles løft.

Vi er 2,25 ansatte inklusiv dig og ca. 40 frivillige. Omkring 75% af alle aktiviteter er helt eller delvist initieret og afviklet af frivillige. En stor del af opgaven består derfor i at bakke op om et både trygt, tydeligt og frit fundament for frivillige at boltre sig i.

Vi tror på, at medejerskab og tillid er nøglen til et levende og relevant kirke- og kulturliv.

Dine opgaver vil spænde vidt. Det er blandt andet barselshøjskole, sjælesorgssamtaler, dåb og vielser (inklusiv administration, forberedelse, oprydning etc.), bogklubber, teater, drop-in vielse, julegudstjeneste samt alskens specialaktiviteter.

Du vil stå for projektsamarbejder med andre kirker i Horsens, kulturtilbud, uddannelsesinstitutioner etc., fx De Dødes Dage (deltagelse i årligt fokus på død og sorg), Tro-om (udvikling og afvikling af praktisk teologiske temadage for HF, VUC, STX).

Du byder ind ift. programudvikling i samarbejde med vores kultur- og frivilligansvarlig, styregruppe og de input der løbende kommer fra brugere. Derfor er du til stede – både i huset og til arrangementer – fordi din tilstedeværelse skaber forbindelser og samtaler. Forvent weekendarbejde ca. to gange/mdr og aftenarbejde ca. 4 gange/mdr.

Derudover indgår du i provstiets arbejde, er en del af rådighedsordningen og samarbejder om konventer og præstefællesskab.


Det bliver sjovest og bedst, hvis du:

- ønsker at arbejde i en uformel organisation, hvor du er på hold med kolleger og frivillige for at lave kirke og kulturhus i fællesskab på højskolemanér
- fungerer i en design thinking proces - vi udvikler ved at afprøve
- ser kirke og kulturskabelse som en konstant bevægelse mellem mennesker, hvor ærlighed og fællesskab er vejen frem
- har lyst til at arbejde med, hvordan kirken kan bære med i livet for yngre mennesker
- er nysgerrig, tillidsskabende og medskabende
- er god til at lytte, især til dem der som udgangspunkt ikke benytter den traditionelle folkekirke, og kan skabe arrangementer, der sænker barrierer og åbner døren til gode fællesskaber
- tror på at mennesker bliver bedre sammen på trods af bøvlet

Getsemane er en del af folkekirken i Horsens midtby, et projekt forankret i tre sogne og et stærkt lokalt samarbejde. Du samarbejder om økonomi og bygning med bestyrelsen, der repræsenterer Horsens’ tre øvrige midtbykirker, og om husets udvikling, indhold og metode med styregruppen, der består af frivillige. Kirken er fleksibelt indrettet i tre etager og ikke fredet.


Sammen med din skrevne ansøgning ønsker vi, at du medsender en video, hvor du svarer på disse tre spørgsmål:
1. Hvad synes du er det allervigtigste for et sted som Getsemane?
2. Hvor ser du udfordringerne i at være moderne, eksperimenterende folkekirke OG et kulturhus på én og samme gang?
3. Giv dit bud på et projekt eller fokusområde du kunne forestille dig at igangsætte i Getsemane


Hvis du vil vide mere, så se evt. på vores hjemmeside: www.getsemane.dk

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os:

Forperson for bestyrelsen, Inger Larsen på 29 82 59 85
Sognepræst, Anja Elm på 27 14 35 10
Forperson for styregruppen, Ditte Brok på 30 42 36 12
Kultur- & frivilligansvarlig, Jane Bjørnlund på 51 21 49 65

Vi glæder os til at høre fra dig.

 

 

LINKS

Vor Frelsers Sogn

Sønderbro Sogn

Horsens Kloster Sogn

Getsemane

Aarhus Stift

 



Læs Præsteforeningens tjekliste, når du søger embede
Præsteforeningen har udarbejdet en tjekliste med informationer om, hvad du skal være opmærksom på, når du søger præsteembede. Vær især opmærksom på, at din nuværende løn ikke følger automatisk med, hvis du får nyt embede. Især, hvis du overvejer at søge en oa-stilling med boligpligt og en evt. kbf-funktion, anbefales det, at du læser tjeklisten nedenfor, og får rådgivning i sekretariatet
Præsteforeningens tjekliste



🕑 Fuldtidsstilling  |  Horsens  |  2026-01-26 15:00:00

Ansøg på e-mail

Virksomhed
Aarhus Stift
Arbejdssted
Torvet 9
8700 Horsens
Ansøgningsfrist
26-01-2026 15:00



Retur til søgning