Ny søgning

Opret en jobagent og få nye jobannoncer direkte i din indbakke

Søger du embede, så læs tjeklisten

Præsteforeningens tjekliste

Sogne- og hospitalspræst på Filadelfia, Psykiatrisygehuset i Slagelse og Tersløse-Skellebjerg-Niløse Pastorat i Roskilde Stift


Sogne- og hospitalspræst (oa) på Filadelfia, Psykiatrisygehuset i Slagelse samt Tersløse-Skellebjerg-Niløse Pastorat, Ringsted-Sorø Provsti, Roskilde Stift

Stillingen som overenskomstansat sogne- og hospitalspræst på Filadelfia i Dianalund, Psykiatrisygehuset i Slagelse samt Tersløse-Skellebjerg-Niløse Pastorat er ledig til besættelse.

Stillingen er fordelt med 50% på Filadelfia, 40% på Psykiatrisygehuset i Slagelse samt 10% i Tersløse-Skellebjerg-Niløse Pastorat.

Stillingen er en fuldtidsstilling.

Som ny sognepræst får du et introduktionsforløb, hvor du får en mentor, der guider dig igennem i den første tid i embedet og sætter dig nærmere ind i de forskellige arbejdsopgaver, der er for en præst.

På Præsteforeningens jobportal kan du læse embedsbeskrivelsen.  

Link til sognets hjemmeside: Forside | Dianalund Kirker

Ansættelse og aflønning sker i henhold til den gældende overenskomst for akademikere i staten med tilhørende protokollat.

Ud over selve lønnen ydes et rådighedstillæg med et afrundet grundbeløb pr. 31. marts 2012 for en fuldtidsstilling på kr. 43.000,00 årligt. Ved deltidsansættelse vil der ske beregning af tillægget i forhold til ansættelseskvoten.

Du vil også få et særligt tillæg med et afrundet grundbeløb pr. 31. marts 2012 på kr. 11.100,00 årligt for en fuldtidsstilling. Ved deltidsansættelse vil der ske beregning af tillægget i forhold til ansættelseskvoten.

Stillingen er omfattet af reglerne om Ny Løn, hvorfor det er muligt at ønske en lønforhandling.

Der er ikke knyttet nogen tjenestebolig til stillingen.

Det forudsættes, at ansøgere har kørekort til almindelig bil (B).

Er du endnu ikke ordineret, bedes du sende kopi af eksamenspapirer og attest fra Pastoralseminariet sammen med din ansøgning.

Hvis du indstilles til stillingen, vil der blive indhentet børneattest.

Både mænd og kvinder opfordres til at søge stillingen.

Er du interesseret i stillingen og ønsker at sende en ansøgning, bedes du kontakte både menighedsråd og provst for at aftale et tidspunkt for et besøg og en samtale, inden ansøgningsfristen udløber.

Er det første gang, du søger embede, bedes du kontakte biskoppens sekretær for at aftale et tidspunkt for en samtale med biskop Ulla Thorbjørn Hansen, ligeledes inden ansøgningsfristen udløber.

Ansøgningen skal stiles til Kirkeministeriet, men skal sendes til biskoppen over Roskilde Stift pr. mail til: kmros@km.dk, og ansøgningen skal være biskoppen i hænde senest 9. februar 2026 kl. 15.00.

Kontaktoplysninger

MR-formand Lis Petersen, Tersløse-Skellebjerg-Niløse Sogn
E-mail: 9353@SOGN.DK

Provst Marianne Lekven Agerholm, Ringsted-Sorø Provsti
Telefon 24 89 05 34 ∙ E-mail: mlt@km.dk

Filadelfia Videnscenterchef Henriette Bjørn Nielsen
Telefon 61 61 66 05 ∙ E-mail: hbjon@filadelfia.dk 

Filadelfia Kirke, formand for Kirkeligråd Lene Elbirk
Telefon 27 81 26 94

Roskilde Stift
Telefon 46 38 19 20 ∙ E-mail: kmros@km.dk    

Oplysninger vedr. Psykiatrisygehuset i Slagelse:
Ledende hospitalspræst Hanne Kofoed Sørensen
Telefon 40 87 17 37 

Provst Stefan Lamhauge Hansen, Slagelse Provsti
Telefon 51 77 01 66 ∙ E-mail: stha@km.dk

 

Der oplyses følgende om embedet:

Om Filadelfia (50%) og Tersløse-Skellebjerg-Niløse (10%)

Filadelfia driver landets eneste Epilepsihospital med højt specialiseret udredning, behandling og forskning.  Hospitalet har også specialiseret behandling af patienter med erhvervet hjerneskade. Filadelfia driver desuden specialiserede døgn- og dagtilbud på Sjælland og i Jylland på det sociale område. Filadelfia har landets eneste specialskole inden for epilepsi for børn og unge. Organisationen har ca. 800 medarbejdere.

Filadelfia er grundlagt som en diakonal institution i 1897, og arbejder i dag ud fra det fælles værdimæssige afsæt: ”Fokus på hjernen – med hjertet.” Filadelfia Kirke ligger centralt og smukt placeret på området. Menigheden udgøres af Filadelfias beboere, pårørende, patienter og ansatte samt mennesker fra lokalområdet med tilknytning til Filadelfia. Til at understøtte kirkens aktiviteter og udvikling er der nedsat et kirkeligt råd bestående af engagerede frivillige. 

Filadelfia og Filadelfias kirkelige råd søger en hospitalspræst med teologisk interesse og forståelse for hospitalets diakonale grundlag. Ansøgeres eventuelle efteruddannelse inden for samtale og sjælesorg vil blive vægtet højt. Stedets særlige karakter gør, at der forventes pædagogisk rummelighed i forhold sårbare patienter og disses ekstra behov for accept, tryghed og forståelse.


Hospitalspræstens primære funktioner er:

  • ugentlige søndagsgudstjenester i Filadelfia Kirke
  • månedlige andagter for Filadelfias langtidspatienter og botilbud efter konkret aftale
  • Diverse arrangementer, møder og særgudstjenester
  • konfirmation og konfirmationsforberedelse af børn fra Børneskolen
  • få årlige kirkelige handlinger i Filadelfia Kirke
  • tilbud om samtale, sjælesorg og vejledning for patienter, pårørende og ansatte

 

Arbejdet tilrettelægges i samarbejde med centerledelsen fra Filadelfia og Filadelfias kirkelige råd. Der er tradition for, og god opbakning til, inddragelse af frivillige ved gudstjenesten.

I forbindelse med ansættelse udarbejdes regulativ for stillingen. Det kirkelige råd lægger vægt på, at hospitalspræstens 50% arbejdsuge som regel indbefatter søndag under hensyntagen til gældende fridagsregler.

Videnscenterchef Henriette Bjørn Nielsen træffes på telefon 61 61 66 05 eller på mail: hbjon@filadelfia.dk  

Formand for det kirkelige råd Lene Elbirk træffes på telefon 27 81 26 94.

Hospitalspræsten ved Filadelfia er tilknyttet Tersløse-Skellebjerg-Niløse Pastorat med 10% af en fuldtidsstilling. Der er fælles annoncering af gudstjenester i alle områdets 4 kirker, og der føres jævnligt samtaler om fælles tiltag til glæde for pastorat og institution. Forpligtelsen i pastoratet fastlægges i regulativ.


Om Psykiatrisygehuset i Slagelse (40%)

Psykiatrisygehuset blev taget i brug i 2015 og samler både den almene psykiatri, gerontopsykiatrien og den retspsykiatriske behandling samt Sikringen, som er en topsikret landsdækkende enhed. Derudover er den Psykiatriske Akut Modtagelse (PAM) også en del af sygehuset. Psykiatrihuset har 200 sengepladser, fordelt på 16 afdelinger.

Præsten indgår i et tværfagligt samarbejde med det sundhedsfaglige personale, hvor præsterne præger debatten om menneskesyn, etik og eksistens.


Vi søger en hospitalspræst, som:

- har en del års præsteerfaring fra sogn eller som institutionspræst og som er engageret i sjælesorg. Hvis du ikke har erfaring inden for det psykiatriske område, forventer vi, at du deltager i relevant efteruddannelse

- vil bringe sig selv i spil som ressourceperson for patienter, pårørende og ansatte

- er teologisk tænkende ind i den sundhedsfaglige hverdag og kan italesætte og dele menneskers tro og tvivl

- vil medvirke til udvikling af kirkelige aktiviteter (gudstjenester, andagter, samtalegrupper mv.)

- kan forholde sig til de allermørkeste sider af menneskelivet


De primære funktioner:

- samarbejde med stedets anden præst (kvote 25%), hvor du med tiden udvikler dig til at blive ledende præst på Psykiatrihuset. Fordelingen af arbejdsopgaver aftales imellem jer

- være til stede ude på afdelingerne og føre samtaler med patienter

- planlægge og forestå gudstjenester, andagter og arrangementer

- samarbejde med de sundhedsprofessionelle

Det forventes at du deltager i gruppesupervision sammen med andre præster i sundhedssektoren.

Vi uddyber gerne opslaget, og du kan tage kontakt til ledende hospitalspræst Hanne Kofoed Sørensen på tlf. 40 87 17 37 og provst Stefan Torbjørn Lamhauge Hansen på tlf. 51 77 01 66.

 

 

LINKS

Dianalund kirker

Psykiatrihus Slagelse

Roskilde Stift

 



Læs Præsteforeningens tjekliste, når du søger embede
Præsteforeningen har udarbejdet en tjekliste med informationer om, hvad du skal være opmærksom på, når du søger præsteembede. Vær især opmærksom på, at din nuværende løn ikke følger automatisk med, hvis du får nyt embede. Især, hvis du overvejer at søge en oa-stilling med boligpligt og en evt. kbf-funktion, anbefales det, at du læser tjeklisten nedenfor, og får rådgivning i sekretariatet
Præsteforeningens tjekliste



🕑 Fuldtidsstilling  |  Dianalund  |  2026-02-09 15:00:00

Ansøg på e-mail

Virksomhed
Roskilde Stift
Arbejdssted
Skellebjergvej 2
4293 Dianalund
Ansøgningsfrist
09-02-2026 15:00



Retur til søgning