Ny søgning

Opret en jobagent og få nye jobannoncer direkte i din indbakke

Søger du embede, så læs tjeklisten

Præsteforeningens tjekliste

Hammel-Voldby-Lading Pastorat, Aarhus Stift - Sognepræst (oa)


Sognepræst (oa) i Hammel-Voldby-Lading Pastorat, Favrskov Provsti, Aarhus Stift

Stillingen som overenskomstansat sognepræst i Hammel-Voldby-Lading Pastorat, Favrskov Provsti, er ledig til besættelse den 1. maj 2026 eller snarest derefter.

Stillingen er en fuldtidsstilling, hvoraf 20% af stillingen er lokalfinansieret.

Som ny sognepræst får du et introduktionsforløb, hvor du får en mentor, der guider dig igennem i den første tid i embedet og sætter dig nærmere ind i de forskellige arbejdsopgaver, der er for en præst.

På Præsteforeningens jobportal kan du læse embedsbeskrivelsen fra menighedsrådet. Her kan du læse om pastoratet og om, hvilke tanker, menighedsrådet gør sig om det ledige embede.

Har du lyst til at læse mere om pastoratet, og hvordan kirkelivet m.v. er i pastoratet, kan vi anbefale, at du orienterer dig på pastoratets hjemmeside: hammel-voldby-ladingkirker.dk/om-kirkerne/hammel-kirke

Embedsbeskrivelsen kan du også læse på Aarhus Stifts hjemmeside: Aarhus Stift | Aarhus Stift

Ansættelse og aflønning sker i henhold til den gældende overenskomst for akademikere i staten med tilhørende protokollat.

Ud over selve lønnen ydes et rådighedstillæg med et afrundet grundbeløb pr. 31. marts 2012 for en fuldtidsstilling på kr. 43.000,00 årligt. Ved deltidsansættelse vil der ske beregning af tillægget i forhold til ansættelseskvoten.

Du vil også få et særligt tillæg med et afrundet grundbeløb pr. 31. marts 2012 på kr. 11.100,00 årligt for en fuldtidsstilling. Ved deltidsansættelse vil der ske beregning af tillægget i forhold til ansættelseskvoten.

Stillingen er omfattet af reglerne om Ny Løn, hvorfor det er muligt at ønske en lønforhandling.

Der er ikke knyttet nogen tjenestebolig til stillingen.

Er du endnu ikke ordineret, bedes du sende kopi af eksamenspapirer og attest fra Pastoralseminariet sammen med din ansøgning.

Hvis du indstilles til stillingen, vil der blive indhentet børneattest.

Både mænd og kvinder opfordres til at søge stillingen.

Er du interesseret i stillingen og ønsker at sende en ansøgning, bedes du kontakte både menighedsråd og provst for at aftale et tidspunkt for et besøg og en samtale, inden ansøgningsfristen udløber.

Er det første gang, du søger embede, bedes du kontakte biskoppens sekretær for at aftale et tidspunkt for en samtale med biskop Henrik Wigh-Poulsen, inden menighedsrådet afholder orienteringsmøde.

Ansøgningen skal stiles til By, Land- og Kirkeministeriet og sendes til biskoppen over Aarhus Stift pr. mail til: kmaar@km.dk, og ansøgningen skal være biskoppen i hænde senest opslagets udløbsdato kl. 15.00.

Kontaktoplysninger MR-formand Steen Boye
Telefon 20 44 83 89

Kontaktoplysninger provst Jacob Duevang Krogh Rasmussen, Favrskov Provsti
Telefon 21 44 10 54 ∙ E-mail: jdkr@km.dk

Kontaktoplysninger Aarhus Stift
Telefon 86 14 51 00 ∙ E-mail: kmaar@km.dk

Kontaktoplysninger biskop Henrik Wigh-Poulsen v/bispesekretær Lene Piilgaard / Nete Taagehøi
Telefon 21 99 51 00 / 40 48 10 49∙ E-mail: kmaar@km.dk


Der oplyses følgende om embedet:

Hammel, Voldby og Lading er centralt beliggende i forhold til Aarhus, Skanderborg, Randers og Silkeborg. Vi er et pastorat med et menighedsråd, tre kirker, tre præster, der ligeligt deler alle opgaver, og en række dygtige medarbejdere og vi prioriterer at være kirke for folk i alle aldre. Hverdagen i sognegården er præget af at alle kirkens faggrupper møder hinanden i frokoststuen. Menighedsrådet har som målsætning, at samarbejdet er båret af glæde.


Som præst i Hammel, Voldby og Lading Pastorat vil der være gode muligheder for at skabe noget sammen med andre og at sætte sit præg på, hvor vi går hen sammen. Vi søger en præst, der ikke er bange for at tage fat, da hverdagen er fyldt med kerneopgaver som bisættelser/begravelser, vielser og dåb - dertil konfirmander to eftermiddage om ugen.

Vi lægger vægt på, at kristendommen bliver formidlet og forkyndt nærværende og i et nutidigt sprog – i gudstjenesten, ved kirkelige handlinger og i mødet med konfirmanderne. Vi vægter mødet med den enkelte højt og prioriterer tid til, at kirken og præsterne kan være til stede i mødet en-til-en.

Favrskov Provsti er et provsti, der hele tiden er i udvikling og hvor præsteembedet er i fokus. Der er et godt pastoralt fællesskab på tværs mellem kollegerne, med plads til faglige fællesskaber, studieuger og tid til fordybelse.

Hammel Kirke er pastoratets største kirke og ved siden af ligger Tinghuset, som er sognehus med kirkekontor, undervisnings- og mødelokaler og her får du et skønt præstekontor.

Hammel er en by med et rigt idrætsliv, to store skoler og en efterskole, mange daginstitutioner, to plejecentre, Kulturhus, højskoleforening og spejdercenter samt Frijsenborgskoven.

Pastoratets andre kirker er beliggende i landsbyerne Voldby og Lading.


Voldby Kirken genåbnede i sommers efter renovering, og det kan mærkes, at den har væres savnet.
Voldby er en landsby med en aktiv beboerforening og et stærkt sammenhold, bl.a. om friluftsbadet og forsamlingshuset.

Lading Kirke er smukt beliggende midt i landsbyen, som er i udvikling. Med aktiv borgerforening, forsamlingshus og en integreret institution.

Vores tre kirker og sogne har hver deres præg og forskelligheder. Alle tre steder er der et godt samarbejde med de omkringliggende samfund.

Har du lyst til at være med i et præsteteam båret af samarbejde og få indflydelse på, hvor vi sammen går hen, så søg denne stilling.

Du kan læse mere om Hammel Voldby Lading Pastorat på www.hammel-voldby-ladingkirker.dk eller kontakte:

Formand Steen Boye på tlf. 20 44 83 89
Kbf. sognepræst Else Kruse Schleef på tlf. 23 23 18 76 
Sognepræst Johannes Munk på tlf. 28 29 47 73.

 

 

LINKS

Hammel-Voldby-Lading Pastorat

Aarhus Stift

 

 



Læs Præsteforeningens tjekliste, når du søger embede
Præsteforeningen har udarbejdet en tjekliste med informationer om, hvad du skal være opmærksom på, når du søger præsteembede. Vær især opmærksom på, at din nuværende løn ikke følger automatisk med, hvis du får nyt embede. Især, hvis du overvejer at søge en oa-stilling med boligpligt og en evt. kbf-funktion, anbefales det, at du læser tjeklisten nedenfor, og får rådgivning i sekretariatet
Præsteforeningens tjekliste



🕑 Fuldtidsstilling  |  Hammel  |  2026-03-09 15:00:00

Ansøg på e-mail

Virksomhed
Aarhus Stift
Arbejdssted
Vestergade 9B
8450 Hammel
Ansøgningsfrist
09-03-2026 15:00



Retur til søgning