
Ullerød Pastorat, Helsingør Stift - Knst. sognepræst (oa)
Konstitueret overenskomstansat sognepræst i Ullerød Pastorat, Hillerød Provsti, Helsingør Stift
Stillingen som overenskomstansat sognepræst i Ullerød Pastorat i Helsingør Stift skal besættes midlertidigt ved konstitution.
Konstitutionen, der er et barselsvikariat, sker for perioden 18. maj 2026 – 18. oktober 2026 (begge dage inkl.) og kan eventuelt forlænges.
Stillingens beskæftigelsesgrad er fastsat til 100% af fuldtidsbeskæftigelse.
Ansættelse og aflønning sker i henhold til gældende overenskomst for akademikere i staten med tilhørende protokollat.
Ud over selve lønnen ydes et rådighedstillæg med et afrundet grundbeløb pr. 31. marts 2012 for en fuldtidsstilling på kr. 43.000,00 årligt. Ved deltidsansættelse vil der ske beregning af tillægget i forhold til ansættelseskvoten.
Du vil også få et særligt tillæg med et afrundet grundbeløb pr. 31. marts 2012 på kr. 11.100,00 årligt for en fuldtidsstilling. Ved deltidsansættelse vil der ske beregning af tillægget i forhold til ansættelseskvoten.
På stiftets hjemmeside under ledige stillinger kan du læse embedsbeskrivelsen fra menighedsrådet. Her kan du læse om pastoratet og om, hvilke tanker, menighedsrådet gør sig om det ledige embede.
Har du lyst til at læse mere om pastoratet, og hvordan kirkelivet m.v. er i Ullerød, anbefales det, at du orienterer dig på sognets hjemmeside: Ullerød Kirke | Ullerød Kirke
Der er ikke knyttet tjenestebolig til stillingen.
Er du endnu ikke ordineret, bedes du sende kopi af eksamenspapirer og attest fra Pastoralseminariet sammen med din ansøgning.
Hvis du indstilles til stillingen, vil der blive indhentet børneattest.
Både mænd og kvinder opfordres til at søge stillingen.
Er det første gang, du søger embede, bedes du kontakte Helsingør Stiftsadministration for at aftale et tidspunkt for en samtale med biskoppen.
Ansøgningen skal stiles til By-, Land- og Kirkeministeriet, men skal sendes til Biskoppen over Helsingør Stift pr. mail til: kmhel@km.dk, og ansøgningen skal være biskoppen i hænde senest opslagets udløbsdato kl. 15.00.
Der oplyses flg. om embedet:
Barselsvikar som sognepræst i Ullerød Sogn i Helsingør Stift
Vi søger en engageret vikar for den ene af præsterne i Ullerød Sogn, der kan træde til 18. maj 2026 – 18. oktober 2026 (begge dage inkl.). Det kan eventuelt forlænges.

Hvad tilbyder vi?
Vi tilbyder en alsidig præstestilling med en bred vifte af aktiviteter og arrangementer for både unge og ældre.
Hos os får du:
- Et aktivt menighedsråd, der støtter op om kirkens mange opgaver
- Et arbejdsmiljø med godt humør og hjælpsomhed i hverdagen
- Gode kontorfaciliteter med eget præstekontor i nybyggede lokaler
- En menighed med stort engagement i gudstjenester, børnefamilier, konfirmander, kor og kulturelle aktiviteter
Hvad ønsker vi af dig?
Vi søger en præst med et bredt folkekirkeligt fundament, der kan engagere sig i vores sogn og formidle kirkens budskab på en relevant og nutidig måde.
Vi forventer, at du:
- Er en dygtig forkynder, der formår at tale til alle
- Er kreativ og nytænkende i din formidling, men samtidig værdsætter de kirkelige traditioner
- Har lyst til at deltage i menighedens fællesskab og at engagere dig i sognets folkelige og sociale liv
- Er åben, imødekommende og humoristisk
- Har gode samarbejdsevner
Hvad går jobbet ud på?
Som sognepræst i Ullerød får du en alsidig og spændende hverdag, hvor du sammen med en anden fuldtidspræst varetager sognets mange opgaver. Du vil stå for gudstjenester, herunder både traditionelle og særlige gudstjenester som plejehjemsgudstjenester og dåbsgudstjenester, samt forestå kirkelige handlinger som bryllupper, bisættelser og begravelser.
En stor del af dit arbejde er undervisning af konfirmander og minikonfirmander i samarbejde med vores kirke- og kulturmedarbejder. Derudover er du med til at arrangere og deltage i aktiviteter som foredrag, litteraturgruppe, gå-gruppe, strikkecafé og babysalmesang samt julefest for børn og familier. Har du selv aktiviteter, som du gerne vil prøve af, er vi åbne overfor det.
Kort sagt, selvom du kun er hos os i en kortere vikarperiode, bliver du en vigtig del i sognets kirkelige, kulturelle og sociale liv.

Hvem er vi?
Ullerød Sogn er et dynamisk og levende forstadssogn beliggende i Hillerød, og vi er en kirke med dybe rødder i vores lokalområde. Kirken blev grundlagt som en Grundtvigsk frimenighedskirke i 1909 og blev en del af folkekirken i 1972. Vi har netop udvidet kirken og bygget nyt sognehus, hvilket giver gode rammer for aktiviteter.
Vi har mere end 8000 indbyggere, hvoraf 70% er medlemmer af folkekirken. Vores sogn rummer mange børnefamilier, og vi har et rigt kirkeliv. Vi arbejder tæt sammen med lokale skoler, institutioner og plejehjem, og vi lægger vægt på at skabe en åben og inkluderende kirke, der favner både de små og de store i vores sogn.
Hos os er fællesskabet stærkt, og vi brænder for at udvikle nye initiativer, der styrker kirken som et samlingspunkt for mennesker i alle aldre.
Fakta om stillingen
- Stilling: Vikar for sognepræst i Ullerød Sogn, Helsingør Stift
- Besættelsesdato: 18. maj 2026 – 18. oktober 2026 (begge dage inkl.) og kan eventuelt forlænges
- Løn: Ansættelse og aflønning sker i henhold til gældende overenskomst for akademikere i staten med tilhørende protokollat. Ud over selve lønnen ydes et rådighedstillæg med et afrundet grundbeløb pr. 31. marts 2012 for en fuldtidsstilling på kr. 43.000,00 årligt. Du vil også få et særligt tillæg med et afrundet grundbeløb pr. 31. marts 2012 på kr. 11.100,00 årligt for en fuldtidsstilling.
- Tjenestebolig: Der er ikke knyttet tjenestebolig til stillingen
- Ansøgningsfrist: 23. februar 2026 kl. 15.00
- Ansøgninger sendes til: Biskoppen over Helsingør Stift, Vor Frue Kloster, Hestemøllestræde 3 A, 3000 Helsingør eller via e-mail: kmhel@km.dk

Yderligere information
Tjek evt. Ullerød kirkes hjemmeside for eksempler på aktiviteter www.ullerodkirke.dk eller find os på Facebook.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte:
- Menighedsrådsformand Verner Bech på tlf. 28 92 74 06
- Sognepræst Torben Ebbesen på tlf. 20 42 25 62
Vi glæder os til at høre fra dig!

LINKS








Læs Præsteforeningens tjekliste, når du søger embede
Præsteforeningen har udarbejdet en tjekliste med informationer om, hvad du skal være opmærksom på, når du søger præsteembede. Vær især opmærksom på, at din nuværende løn ikke følger automatisk med, hvis du får nyt embede. Især, hvis du overvejer at søge en oa-stilling med boligpligt og en evt. kbf-funktion, anbefales det, at du læser tjeklisten nedenfor, og får rådgivning i sekretariatet
Præsteforeningens tjekliste
🕑 Fuldtidsstilling | Hillerød | 2026-02-23 15:00:00
Ansøg på e-mail
Helsingør Stift
Frederiksværksgade 143
3400 Hillerød
23-02-2026 15:00
Retur til søgning





