
Enghøj Pastorat, Aarhus Stift - Sognepræst
Sognepræst i Enghøj Pastorat, Randers Søndre Provsti, Aarhus Stift
Stillingen som tjenestemandsansat sognepræst i Enghøj Pastorat, Randers Søndre Provsti er ledig til besættelse den 1. juli 2026 eller snarest derefter.
Stillingen er en fuldtidsstilling.
Som ny sognepræst får du et introduktionsforløb, hvor du får en mentor, der guider dig igennem i den første tid i embedet og sætter dig nærmere ind i de forskellige arbejdsopgaver, der er for en præst.
På Præsteforeningens jobportal kan du læse embedsbeskrivelsen fra menighedsrådet. Her kan du læse om sognet, hvilke tanker, menighedsrådet gør sig om det ledige embede.
Har du lyst til at læse mere om Enghøj Sogn, og hvordan kirkelivet m.v. er i sognet, kan vi anbefale, at du orienterer dig på sognets hjemmeside: Enghøj Kirke | Enghøj Kirke Embedsbeskrivelsen kan du også læse på Aarhus Stifts hjemmeside Aarhus Stift | Aarhus Stift
Stillingen er omfattet af Bekendtgørelse af lov om ansættelse i stillinger i folkekirken m.v. (LBK nr. 864 af 25/6/2013).
Stillingen aflønnes efter løngruppe 1 i aftale om aflønning af tjenestemandsansatte præster i folkekirken.
Ud over selve lønnen ydes et rådighedstillæg med et afrundet grundbeløb pr. 31. marts 2012 for en fuldtidsstilling på kr. 43.000,00 årligt. Ved deltidsansættelse vil der ske beregning af tillægget i forhold til ansættelseskvoten.
Stillingen er omfattet af reglerne om Ny Løn, hvorfor det er muligt at ønske en lønforhandling.
Der er ikke knyttet tjenestebolig til stillingen.
Er du endnu ikke ordineret, bedes du sende kopi af eksamenspapirer og attest fra Pastoralseminariet sammen med din ansøgning.
Hvis du indstilles til stillingen, vil der blive indhentet børneattest.
Både mænd og kvinder opfordres til at søge stillingen.
Er du interesseret i stillingen og ønsker at sende en ansøgning, bedes du kontakte både menighedsråd og provst for at aftale et tidspunkt for et besøg og en samtale, inden ansøgningsfristen udløber.
Er det første gang, du søger embede, bedes du kontakte biskoppens sekretær for at aftale et tidspunkt for en samtale med biskop Henrik Wigh-Poulsen, inden menighedsrådet afholder orienteringsmøde.
Ansøgningen skal stiles til Kirkeministeriet, men skal sendes til biskoppen over Aarhus Stift pr. mail til: kmaar@km.dk, og ansøgningen skal være biskoppen i hænde senest opslagets udløbsdato kl. 15.00.
Kontaktoplysninger MR-formand Jette Villumsen, Enghøj Sogn
Telefon 27 51 40 55 ∙ E-mail: jhvillumsen@gmail.com
Kontaktoplysninger provst Birgith Nørlund Jensen, Randers Nordre Provsti
Telefon 21 71 21 63 ∙ E-mail: bnj@km.dk
Kontaktoplysninger Aarhus Stift
Telefon 86 14 51 00 ∙ E-mail: kmaar@km.dk
Kontaktoplysninger biskop Henrik Wigh-Poulsen, v/bispesekretær Lene Piilgaard / Nete Taagehøi
Telefon 21 99 51 00 / 40 48 10 49 ∙ E-mail: kmaar@km.dk
Der oplyses flg. om embedet:
Enghøj Sogn søger en ny præst
Enghøj Sogn i Randers søger en præst, der har gode samarbejdsevner. En præst, der kan møde mennesker dér, hvor de er, og som har blik for hele sognets bredde, fra de mindste børn til de ældste. En præst, der naturligt forener tradition og fornyelse og har lyst til at være med til at skabe et levende kirkeliv, der taler ind i menneskers hverdag.
Hvem er vi?
Enghøj er et aktivt sogn, hvor der er mange aktiviteter foruden søndagens faste gudstjeneste. Vi har f.eks. børne- og familiegudstjeneste, børneklub og -kor, babysalmesang, højskolearrangementer, kunstudstillinger, koncerter og sangcafé, ligesom der er frivillige tilknyttet Enghøj Kirke.
Samarbejde er en bærende værdi hos os både mellem præsterne, medarbejderne og menighedsrådet.
Der er mange klassiske kerneopgaver for en præst i Enghøj Sogn og vi ved, at det tager tid at lande et nyt sted. Derfor skal der være plads og tid til at falde til, lære mennesker at kende og finde dine egne ben i et nyt embede.
Vi søger en præst, der
• er teologisk velfunderet og har en bred folkekirkelig tilgang.
• trives i tæt samarbejde med både præstekollega, medarbejdere og menighedsråd, og som ser styrken i at løfte opgaverne i fællesskab.
• tænker sig selv som en del af en helhed.
• har hjerte for hele sognet og interesserer sig ligeligt for børn, unge, familier og ældre.
• vil sætte sit eget præg og komme med nye ideer og tilbud, for her er plads til både at fortsætte det velkendte og til at lade noget nyt spire.
Vi tilbyder
• et godt sted at være præst.
• et stærkt og tillidsfuldt samarbejde mellem præster, medarbejdere og menighedsråd.
• en god og kompetent medarbejdergruppe.
• et menighedsråd, der er engageret i opgaverne.
• gode kontorfaciliteter i sognegården.
• tid og plads til at falde til i dit eget tempo.
• gode rammer for sparring, ideudvikling og faglig fordybelse.
• et aktivt sogn med både traditioner og udviklingsmuligheder.
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte formand for menighedsrådet Jette Villumsen (jhvillumsen@gmail.com, tlf. 27 51 40 55) eller sognepræst Daniel Vigtoft Jakobsen (dj@km.dk, tlf. 30 30 42 52).

Oplysninger om embedet:
Enghøj Sogn
• Sognet rummer 7.535 indbyggere, hvoraf 5.454 er medlemmer af folkekirken (72,4%, 2026)
• Etableret i 1994 ved udskillelse af Borup og Sct. Clemens sogne.
• Omfatter et bynært område med både parcelhuskvarterer og karrébebyggelse.
Kirken og sognegården
• Kirke og sognegård er opført i 1994, tegnet af Henning Larsens Tegnestue.
• Lyst og moderne kirkerum med ca. 160 siddepladser.
• Th. Frobenius & Sønner-orgel med 17 stemmer.
• Der er ingen kirkegård ved Enghøj Kirke. Der er 2-4 km til kommunale kirkegårde med kapeller.
Menigheden og menighedsrådet
• Kirkegangen er god, men selvfølgelig med udsving.
• Årligt ca. 6.500 kirkegængere.
• Årligt ca. 2.300 altergæster.
• Menighedsråd med 9 medlemmer, valgt ved fredsvalg.
• 8-9 menighedsrådsmøder om året.
• Godt og tæt samarbejde mellem råd, personale og præster.
Præster og arbejdsopgaver
• Der er to fuldtidspræster ved kirken, hvoraf du vil blive den ene.
• Præsterne indgår i et tæt samarbejde og deles om opgaverne, så der også skabes tid til fordybelse og interessefelter.
• Et kommunalt plejehjem betjenes med månedlige gudstjenester og demensvenlige gudstjenester.
• Der er pt. 4 konfirmandhold. Konfirmandundervisningen foregår på hele dage.
• Årligt et ugeforløb som skole-/kirkeprojekt for 3. klasses elever
Personale
• Stærkt og engageret medarbejderteam, der består af: 1 kordegn, 1 organist, 1 kirke- og kulturmedarbejder, 2 kirketjenere.
• Præsterne og alle i personalet har kontorfællesskab i sognegården.







LINKS
Læs Præsteforeningens tjekliste, når du søger embede
Præsteforeningen har udarbejdet en tjekliste med informationer om, hvad du skal være opmærksom på, når du søger præsteembede. Vær især opmærksom på, at din nuværende løn ikke følger automatisk med, hvis du får nyt embede. Især, hvis du overvejer at søge en oa-stilling med boligpligt og en evt. kbf-funktion, anbefales det, at du læser tjeklisten nedenfor, og får rådgivning i sekretariatet
Præsteforeningens tjekliste
🕑 Fuldtid | Randers NV | 2026-05-04 15:00:00
Ansøg på e-mail
Aarhus Stift
Enghøj Alle 10
8920 Randers NV
04-05-2026 15:00
Retur til søgning







