Ny søgning

Opret en jobagent og få nye jobannoncer direkte i din indbakke

Søger du embede, så læs tjeklisten

Præsteforeningens tjekliste

Vejen-Læborg Pastorat, Ribe Stift - Sognepræst


Sognepræst i Vejen-Læborg Pastorat, Malt Provsti, Ribe Stift

Stillingen som tjenestemandsansat sognepræst i Vejen-Læborg Pastorat, Malt Provsti er ledig til besættelse den 1. september 2026 eller snarest derefter.

Stillingen er en fuldtidsstilling.

Som ny sognepræst får du et introduktionsforløb, hvor du får en mentor, der guider dig igennem i den første tid i embedet og sætter dig nærmere ind i de forskellige arbejdsopgaver, der er for en præst.

Har du lyst til at læse mere om Vejen og Læborg sogne og hvordan kirkelivet m.v. er i sognene, kan vi anbefale, at du orienterer dig på sognenes hjemmeside: Vejen Kirke og Læborg Kirke 
Embedsbeskrivelsen kan du også læse på Ribe Stifts hjemmeside Ribe Stift: Ledige stillinger og via stiftets Facebook-side.

Stillingen er omfattet af Bekendtgørelse af lov om ansættelse i stillinger i folkekirken m.v. (LBK nr. 864 af 25/6/2013)

Stillingen aflønnes efter løngruppe 1 i aftale om aflønning af tjenestemandsansatte præster i Folkekirken.

Ud over selve lønnen ydes et rådighedstillæg med et afrundet grundbeløb pr. 31. marts 2012 for en fuldtidsstilling på kr. 43.000,00 årligt. Ved deltidsansættelse vil der ske beregning af tillægget i forhold til ansættelseskvoten.

Yderligere er til stillingen tilknyttet et tillæg med afrundet grundbeløb pr. 31. marts 2012 på kr. 32.800 årligt.

Stillingen er omfattet af reglerne om Ny Løn, hvorfor det er muligt at ønske en lønforhandling.

Der er knyttet tjenestebolig til stillingen. Tjenesteboligen ligger på adressen Lynggårdsvej 21, 6600 Vejen. Boligbidraget for tjenesteboligen excl. udgifter til el, vand og varme udgør kr. 4.900,00 kr.

Det forudsættes, at ansøgere har kørekort til almindelig bil (B) og er villig til at bruge egen bil i jobbet.

Er du endnu ikke ordineret, bedes du sende kopi af eksamenspapirer og attest fra Pastoralseminariet sammen med din ansøgning.

Hvis du indstilles til stillingen, vil der blive indhentet børneattest.

Både mænd og kvinder opfordres til at søge stillingen.

Er du interesseret i stillingen og ønsker at sende en ansøgning, bedes du kontakte både menighedsråd og provst for at aftale et tidspunkt for et besøg og en samtale, inden ansøgningsfristen udløber.

Er det første gang, du søger embede, bedes du kontakte biskoppens sekretær for at aftale et tidspunkt for en samtale med biskop Elof Westergaard, ligeledes inden ansøgningsfristen.

Ansøgningen skal stiles til By- Land og Kirkeministeriet, men skal sendes til biskoppen over Ribe Stift pr. mail til: kmrib@km.dk, og ansøgningen skal være biskoppen i hænde senest opslagets udløbsdato kl. 15.00.

Kontaktoplysninger MR-formand Elna Ludvig Jørgensen, Vejen Sogn
Telefon 24 48 15 42 ∙ E-mail: 8931@sogn.dk

Kontaktoplysninger MR-formand Lene Søndergaard Nielsen, Læborg Sogn
Telefon 29 21 59 39 ∙ E-mail: 8932@sogn.dk

Kontaktoplysninger provst Peter Viuff, Malt Provsti
Telefon 75 36 02 00 ∙ E-mail: Malt.provsti@km.dk

Kontaktoplysninger Ribe Stift
Telefon 75 42 18 00 ∙ E-mail: kmrib@km.dk

Kontaktoplysninger biskop Elof Westergaard, v/bispesekretær Tina Dall
Telefon 91 17 20 23 ∙ E-mail: kmrib@km.dk

Der oplyses flg. om embedet:

To aktive sogne  

Nu har du muligheden for at blive en del af et præsteteam ved Vejen og Læborg sogne fra 1.september 2026.

Menighedsrådene ønsker en præst, der

  • drømmer om at være aktiv medspiller i et aktivt og engageret team med 2 præstekolleger, en række professionelle ansatte, to aktive menighedsråd og engagerede frivillige, der alle ønsker at se muligheder frem for begrænsninger
  • har engagement og gode evner til at formulere det kristne budskab - ikke mindst til børn og unge og deres forældre
  • kan kombinere tradition og fornyelse som en faglig udfordring
  • taler og prædiker ind i nutiden
  • er en engageret medarbejder i forhold til gudstjenester, menighedsliv, undervisning og sognediakoni
  • mener, at kirke er mere end søndag formiddag
  • involverer sig synligt i sognet, og som kan kommunikere og samtale med alle
  • kan tænke utraditionelt i forhold til arrangementer
  • bruger musikken i kirkerummet
  • er autentisk og nærværende


Læborg og Vejen Sogne har et udstrakt samarbejde om

  • fælles organister
  • pasning af kirkegården
  • ”Stafet for livet”
  • nogle koncerter

 

Vi kan for Vejen Sogn tilbyde:

 

  • En stilling i et attraktivt bysogn med 7294 medlemmer ud af 9853 indbyggere
  • Samarbejde med et aktivt menighedsråd, der har mange aktiviteter
  • En kirke fra 1896 med ca.300 siddepladser. Kirkerummet er nyrenoveret i 2021 og fremstår lyst og moderne med et helt nyt orgel. Teknikken i rummet er fuldt udbygget. I kirken er der et flygel
  • Kirkens tårnetage er renoveret med kontor til organist, et konfirmandlokale, et legerum. Kirketjenerne har desuden kontor i kirken, og der er et dåbsværelse
  • Et kapel med kistekøl
  • En sognegård ved siden af kirken, med to gode konfirmandlokaler, en stor hall, kontorer til kordegne, præstekontor til den ene præst, kontor til kirke-kulturmedarbejderen og kirkegårdslederen. Gode køkkenfaciliteter
  • Sognet er ikke retningspræget. Der er en god kirkegang-næsten hver søndag med dåb
  • Godt samarbejdsmiljø mellem menighedsråd, ansatte ved kirken og kirkegården
  • Medarbejderstaben er på ca. 20 personer: 2 kordegne, en kirkegårdsleder, organister, kirketjenere, en kirke-kulturmedarbejder, gartnere og gartnermedhjælpere og en kirkesanger


Om sognet:

  • Der er god kirkegang med et aktivt kirkeliv: Gudstjenester, kirkelige handlinger og koncerter. I sognet er der FDF. Der er et menighedshus, hvor Indre Mission holder deres møder. Menighedsrådet er bevidste om at deltage i lokale tiltag i byen ved f.eks.:
  • Stafet for livet
  • Vejen by Night
  • Koncerter i samarbejde med Kunst-og Museumsforeningen
  • Skole-kirkesamarbejde. Både for grundskolen og gymnasiet

Menighedsrådet har udarbejdet en målsætning og handleplan for aktiviteter i sognet


Om tjenesteboligen
Beliggende tæt ved kirken. Boligen er på 185 m2 (Se tegningerne på kirkens hjemmeside), fra 2005, og rummer: Kontor, 3 værelser 2 badeværelser, soveværelse, køkken-alrum og en stue.

 

 

Om Vejen by
Vejen er centerby med mange indkøbsmuligheder og et godt foreningsliv. Byen har et kunstmuseum, to store skoler, et gymnasium og handelsskole. Et meget stort og flot idrætscenter med muligheder for at dyrke alle slags sport. Til centret er der en stor svømmehal med indendørs-og udendørs bassiner og desuden et stort atletikanlæg. Et nyt, stort bibliotek. I og omkring byen er der gode stianlæg og grønne områder. Byen er en del af Trekantssamarbejdet.

Vejen er centralt beliggende med motorveje mellem Esbjerg og Kolding, Vejle og Haderslev. 

Der er jernbanelinjer til Aarhus, København og Hamborg.

 

Vi kan for Læborg Sogn tilbyde:



  • En stilling i et lille, men aktivt landsogn med 702 borgere, hvoraf 593 /84,5% er medlemmer af folkekirken
  • Et godt og gensidigt berigende samarbejde med et menighedsråd bestående af 5 valgte medlemmer, medarbejderrepræsentant og de 3 præster
  • Sognet er ikke retningspræget
  • Et menighedsråd, der vægter kirkelige aktiviteter i tæt samarbejde med lokale foreninger så som KFUM-spejderne, sportsforening og den lokalt beliggende Vejen Friskole
  • Et menighedsråd, der er åben for nye tiltag og forskellige gudstjenesteformer
  • Kirkegangen er middel med stor variation. Ved særlige gudstjenester er kirken fyldt
  • En velholdt middelalderkirke ca. 900 år gammel, som kan rumme ca. 100 pers. Læborg Kirke ligger ved Hærvejen, er Vejkirke og har mange besøg især pga. runestenen
  • Der er både orgel og klaver. Yderligere musisk akkompagnement med cello, violin, blæseinstrumenter ved flere gudstjenester
  • Konfirmandhus med stort, lyst undervisnings-og mødelokale

 

Om Læborg Sogn
Vi er et aktivt og engageret lokalsamfund med et rigt foreningsliv som kirken i vid udstrækning samarbejder med og er en naturlig del af. Området har en meget varieret og smuk natur – kun 5 min i bil fra præsteboligen i Vejen. I Hundsbæk plantage er der rig mulighed for gå og-løbeture, køre på mountainbike og ride.

 Vi har et tæt samarbejde med den lokalt beliggende Vejen Friskole, som også har god opbakning fra lokalområdet. 7. kl. går til konfirmandforberedelse i Læborg Kirke, og de fleste konfirmeres også her. 

Blandt kirkelige aktiviteter i sognet kan fremhæves: Konfirmandforberedelse og konfirmation, Minikonfirmandundervisning, Højskoledag, Grundlovsfest og BUSK sammen med spejderne, kirkekoncert ved sportsfesten, St. Bededags-aftensgudstjeneste og sangaftener.

 

Se billedgalleri og læs mere om stillingen og Vejen Sogn og by   på www.vejenkirke.dk og  Facebook

Om Læborg på hjemmesiden www.laeborg.dk  


For øvrige oplysninger
Vejen Menighedsråd: Formand: Elna Jørgensen tlf. 24 48 15 42; mail: elnajens@mail.tele.dk eller kontaktperson: Marianne Borg tlf. 61 36 78 47; mail: fruborg@live.dk  desuden hos præsterne.

Læborg menighedsråd: Formand Lene Søndergaard Nielsen tlf. 29 21 59 39; mail: LeneSNdamgaard@gmail.com eller næstformand: Helle Madsen tlf. 28 45 08 99 mail: helle.i.madsen@outlook.com

 

LINKS

Vejen Kirke

Læborg Kirke

Ribe Stift

 



Læs Præsteforeningens tjekliste, når du søger embede
Præsteforeningen har udarbejdet en tjekliste med informationer om, hvad du skal være opmærksom på, når du søger præsteembede. Vær især opmærksom på, at din nuværende løn ikke følger automatisk med, hvis du får nyt embede. Især, hvis du overvejer at søge en oa-stilling med boligpligt og en evt. kbf-funktion, anbefales det, at du læser tjeklisten nedenfor, og får rådgivning i sekretariatet
Præsteforeningens tjekliste



🕑 Fuldtid  |  Vejen  |  2026-05-26 15:00:00

Ansøg på e-mail

Virksomhed
Ribe Stift
Arbejdssted
Nørregade 96
6600 Vejen
Ansøgningsfrist
26-05-2026 15:00



Retur til søgning