
Skovshoved Pastorat, Helsingør Stift - Sognepræst
Sognepræst i Skovshoved Pastorat, Gentofte Provsti, Helsingør Stift
En stilling som tjenestemandsansat sognepræst i Skovshoved Pastorat, Gentofte Provsti, er ledig til besættelse den 1. august 2026 eller snarest derefter.
Stillingen er en fuldtidsstilling.
Som ny sognepræst får du et introduktionsforløb, hvor du får en mentor, der guider dig igennem i den første tid i embedet og sætter dig nærmere ind i de forskellige arbejdsopgaver, der er for en præst.
På stiftets hjemmeside under ledige stillinger kan du læse embedsbeskrivelsen fra menighedsrådet. Her kan du læse om pastoratet og om, hvilke tanker, menighedsrådet gør sig om det ledige embede.
Har du lyst til at læse mere om Skovshoved Pastorat, og hvordan kirkelivet m.v. er i sognet, anbefales det, at du orienterer dig på sognets hjemmeside: Skovshoved Kirke
Stillingen er omfattet af Bekendtgørelse af lov om ansættelse i stillinger i folkekirken m.v. (LBK nr. 864 af 25/6/2013).
Stillingen aflønnes efter løngruppe 1 i aftale om aflønning af tjenestemandsansatte præster i folkekirken.
Ud over selve lønnen ydes et rådighedstillæg med et afrundet grundbeløb pr. 31. marts 2012 for en fuldtidsstilling på kr. 43.000,00 årligt.
Stillingen er omfattet af reglerne om Ny Løn, hvorfor det er muligt at ønske en lønforhandling.
Der er knyttet tjenestebolig til stillingen. Tjenesteboligen ligger på adressen Sophus Bauditz Vej 38, Charlottenlund. Tjenesteboligen vil blive vurderet inden indflytning, og boligbidraget vil blive fastsat ud fra denne vurdering.
Er du endnu ikke ordineret, bedes du sende kopi af eksamenspapirer og attest fra Pastoralseminariet sammen med din ansøgning.
Hvis du indstilles til stillingen, vil der blive indhentet børneattest.
Både mænd og kvinder opfordres til at søge stillingen.
Er du interesseret i stillingen og ønsker at sende en ansøgning, bedes du kontakte både menighedsråd og provst for at aftale et tidspunkt for et besøg og en samtale, inden ansøgningsfristen udløber.
Er det første gang, du søger embede, bedes du kontakte Helsingør Stiftsadministration for at aftale et tidspunkt for en samtale med biskoppen.
Ansøgningen skal stiles til By-, Land- og Kirkeministeriet, men skal sendes til Biskoppen over Helsingør Stift pr. mail til: kmhel@km.dk, og ansøgningen skal være biskoppen i hænde senest opslagets udløbsdato kl. 15.00.
Der oplyses flg. om embedet:
Skovshoved Sogn søger en ny præst til et klassisk sognepræsteembede i et aktivt og velfungerende sogn
Skovshoved Sogn har ca. 7.500 indbyggere, hvoraf knap 5.500 er medlemmer af folkekirken.
Sognet ligger i Gentofte Provsti i Helsingør Stift og omfatter det gamle Skovshoved samt dele af Charlottenlund og Klampenborg.
Skovshoved Kirke er opført i 1914 og har et roligt og enkelt indre og en fremragende akustik til både tale og sang.
Der er to fuldtidspræstestillinger i sognet, og det er den ene af disse stillinger, der nu er ledig. Til embedet hører en rummelig præstebolig med have på Sophus Bauditz Vej 38, 2920 Charlottenlund, tæt på skov og strand. Boligen ligger desuden i kort gåafstand til kirken, skole, fritidsaktiviteter og S-togsstation med ca. et kvarter til Københavns centrum.
Menighedsrådet består af 10 valgte medlemmer og sognets to præster. Rådet mødes 6-8 gange om året og er kendetegnet ved godt samarbejde og en konstruktiv debatkultur.
Præsteembedet i Skovshoved Sogn har sit tyngdepunkt i gudstjenester og kirkelige handlinger. Der er god opbakning til højmessen om søndagen, og sognet har mange kirkelige handlinger – især barnedåb, som fortrinsvis finder sted ved dåbsgudstjenester om lørdagen. Ud over sognebørnene er der også mange med særlig tilknytning til kirken, som ønsker dåb, vielse eller begravelse her, og disse kirkelige handlinger varetages i udgangspunktet af kirkens egne præster.

Der er ca. 70 konfirmander om året, som præsterne fordeler mellem sig.
Der er ikke plejehjem i sognet, men kirkens præster har indtil videre sammen med én af præsterne i Ordrup Sogn på skift betjent Jægersborghave Plejehjem i Jægersborg Sogn ved deres månedlige gudstjeneste efter provstens anvisning.
Udover gudstjenester og kirkelige handlinger har vi desuden en række arrangementer som foredrag, koncerter og babysalmesang.
Vi søger en præst, som:
• har solid teologisk faglighed og et åbent kirke- og menneskesyn
• er en kompetent prædikant og en flittig kollega, som er indstillet på en ligelig fordeling af gudstjenester og kirkelige handlinger
• har lyst til at tage del i kirkens og sognets liv og både vil indgå i det eksisterende arbejde og bidrage med nye idéer.
• er engageret i sognet og samarbejder godt med både kolleger, medarbejdere og menighedsråd
Vi tilbyder:
• et præsteembede med gode muligheder for at fordybe sig i det klassiske præstearbejde samt bidrage til kirkens sociale liv
• et sogn med god opbakning til gudstjenester og aktiviteter
• et rummeligt, lydhørt og opbakkende menighedsråd
• mulighed for selv at sætte præg på livet i og omkring kirken og sognet
• et velfungerende samarbejde blandt kirkens medarbejdere
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til menighedsrådsformand Jacqueline Christoffersen på mail jac.christoffersen@gmail.com eller telefon 28 95 74 24 eller sognepræst Mikkel Tode Raahauge på mail mitr@km.dk eller telefon 29 79 07 27.
Man kan desuden orientere sig om gudstjenester, arrangementer m.m. på kirkens hjemmeside: www.skovshovedkirke.dk

Embedsbeskrivelse
Skovshoved Sogn har ca. 7.500 beboere, hvoraf ca. 5.500 er medlem af folkekirken. Sognet ligger i Gentofte Provsti i Helsingør Stift og omfatter Skovshoved samt dele af Charlottenlund og Klampenborg. Det er et naturskønt område, tæt på Dyrehaven og Øresund.
Sognet betjenes af to fuldtidsansatte præster, og der er ikke tradition for retningspræg. Der er et godt samarbejde både mellem præster, menighedsråd og ansatte, som i dag består af kordegn, organist, kirketjener og korsangere.
Præsteembedet i Skovshoved Sogn har sit tyngdepunkt i gudstjenester og kirkelige handlinger – især barnedåb, som fortrinsvis finder sted ved dåbsgudstjenester om lørdagen.
Der er virkelig god og stabil opbakning til højmessen om søndagen og til livet i og omkring kirken og de kirkelige aktiviteter, som omfatter bl.a. foredrag, koncerter, babysalmesang mm.
Ud over sognebørnene er der også mange med særlig tilknytning til kirken, som ønsker dåb, vielse eller begravelse her, og disse kirkelige handlinger varetages i udgangspunktet af kirkens egne
præster. Der er desuden et godt samarbejde mellem kirken og den lokale skole og flere af sognets dagtilbud og specialinstitutioner.
Der er omkring 70 konfirmander om året, som præsterne fordeler ligeligt mellem sig, og konfirmationsforberedelsen foregår sædvanligvis i kirkens sideskib.
Der er ikke plejehjem i sognet, men kirkens præster har indtil videre sammen med én af præsterne i Ordrup Sogn på skift betjent Jægersborghave Plejehjem i Jægersborg Sogn ved deres månedlige gudstjeneste efter provstens anvisning.
Menighedsrådet, som er valgt ved fredsvalg, består af 10 valgte medlemmer samt kirkens to præster. Menighedsrådet mødes 6-8 gange om året og er kendetegnet ved et godt samarbejde og en konstruktion debatkultur. Under menighedsrådet er der tre stående udvalg: FU, kirkeudvalg samt aktivitetsudvalg, hvor præsterne sidder med.
Tjenesteboligen er beliggende Sophus Bauditz Vej 38, 2920 Charlottenlund. Boligen er fra 1934 og på 177 m2 fordelt på 2 etager, med seks værelser og to badeværelser samt fuld kælder. Boligens tjenstlige lokaler udgør 15 m2, og kirken stiller desuden et kontor til rådighed i kirken til samtaler osv. Begge kontorer er med inventar. Tjenesteboligen ligger i kort gåafstand til kirke, skole, dagtilbud, indkøb og S-tog med ca. et kvarter til Københavns centrum. Der hører desuden 614 m2 have til boligen. Boligen vil være istandsat på indflytningstidspunktet.

LINKS






Læs Præsteforeningens tjekliste, når du søger embede
Præsteforeningen har udarbejdet en tjekliste med informationer om, hvad du skal være opmærksom på, når du søger præsteembede. Vær især opmærksom på, at din nuværende løn ikke følger automatisk med, hvis du får nyt embede. Især, hvis du overvejer at søge en oa-stilling med boligpligt og en evt. kbf-funktion, anbefales det, at du læser tjeklisten nedenfor, og får rådgivning i sekretariatet
Præsteforeningens tjekliste
🕑 Fuldtid | Klampenborg | 2026-05-26 15:00:00
Ansøg på e-mail
Helsingør Stift
Krøyersvej 1
2930 Klampenborg
26-05-2026 15:00
Retur til søgning





