
Lindevang Pastorat, Københavns Stift - Sognepræst
Sognepræst i Lindevang Pastorat, Frederiksberg Provsti, Københavns Stift
Stillingen som tjenestemandsansat sognepræst i Lindevang Pastorat, Frederiksberg Provsti er ledig til besættelse den 1. august 2026 eller snarest derefter.
Stillingen er en fuldtidsstilling.
Som ny sognepræst får du et introduktionsforløb, hvor du får en mentor, der guider dig igennem i den første tid i embedet.
I embedsbeskrivelsen fra menighedsrådet kan du læse om pastoratet og hvilke tanker, menighedsrådet gør sig om det ledige embede. Embedsbeskrivelsen kan læses på Præsteforeningens hjemmeside og på Københavns Stifts hjemmeside: https://www.kobenhavnsstift.dk/stiftet/ledige-stillinger
Har du lyst til at læse mere om Lindevang Sogn, kan du også orientere dig på sognets hjemmeside: https://www.lindevangkirke.dk/
Stillingen er omfattet af Bekendtgørelse af lov om ansættelse i stillinger i folkekirken m.v. (LBK nr. 864 af 25/6/2013).
Stillingen aflønnes efter løngruppe 1 i aftale om aflønning af tjenestemandsansatte præster i folkekirken.
Ud over selve lønnen ydes et rådighedstillæg med et afrundet grundbeløb pr. 31. marts 2012 for en fuldtidsstilling på kr. 43.000,00 årligt.
Stillingen er omfattet af reglerne om Ny Løn, hvorfor det er muligt at ønske en lønforhandling.
Der er knyttet tjenestebolig til stillingen. Tjenesteboligen ligger på adressen C.N. Petersens Vej 23, 2000 Frederiksberg. Tjenesteboligen vil blive vurderet inden indflytning, og boligbidraget vil blive fastsat ud fra denne vurdering.
Er du endnu ikke ordineret, bedes du sende kopi af eksamenspapirer og attest fra Pastoralseminariet sammen med din ansøgning.
Hvis du indstilles til stillingen, vil der blive indhentet børneattest.
Alle kvalificerede ansøgere uanset køn opfordres til at søge stillingen.
Er du interesseret i stillingen og ønsker at sende en ansøgning, kan du kontakte både menighedsråd og provst for at aftale et tidspunkt for et besøg og en samtale, inden ansøgningsfristen udløber.
Er det første gang, du søger embede, bedes du kontakte biskoppens sekretær for at aftale et tidspunkt for en samtale med biskop Peter Skov-Jakobsen, inden menighedsrådet afholder orienteringsmøde.
Ansøgningen skal stiles til Kirkeministeriet, men skal sendes til biskoppen over Københavns Stift pr. mail til: KMKBH@KM.DK Ansøgningen skal være biskoppen i hænde senest den 26. maj 2026 kl. 15.00.
Kontaktoplysninger menighedsrådsformand Ingeborg Ilkjær, Lindevang Sogn
Telefon 42 42 06 19 ∙ E-mail: INGEBORG@INGEBORG.DK
Kontaktoplysninger provst Kirsten Jørgensen, Frederiksberg Provsti
Telefon 51 76 77 76 ∙ E-mail: KJOE@KM.DK
Kontaktoplysninger Københavns Stift
Telefon 33 47 65 00 ∙ E-mail: KMKBH@KM.DK
Kontaktoplysninger biskop Peter Skov-Jakobsen v/bispesekretær Dorte Laurberg Vedel
Telefon 33 47 65 00 ∙ E-mail: KMKBH@KM.DK
Der oplyses flg. om embedet:
Om embedet og Lindevang Sogn
Vi søger en dygtig teolog, der er glad for det almindelige præstearbejde: Gudstjenester, kirkelige handlinger, konfirmandundervisning og samtaler. Vi lægger vægt på, at du både kan arbejde selvstændigt og indgå naturligt i samarbejdet med kirkens øvrige ansatte, menighedsråd og frivillige. Kirkens udvikling, liv og vækst er vi fælles om.
Lindevang Sogn har 14.243 indbyggere, hvoraf 8.194 er medlemmer af folkekirken.

Menighedsrådet har 13 valgte medlemmer. Det er bredt folkekirkeligt uden markeret retningspræg, og medlemmerne er valgt personligt ved valgforsamling.
Sognet ligger på Frederiksberg og spænder fra socialt boligbyggeri over andels- og ejerlejligheder til byggeforeningshuse og villaer. Sogneprofilen fra 2026 kan læses på sogn.dk. under ”Fakta om sognet”.
Lindevang Kirke er bygget i 1926. Der er kirkekontor og menighedslokaler i samme bygning. Kirken har en stor og engageret menighed.
Der er en daglig leder/kordegn og en kordegn 50%, to kirketjenere, en fuldtids organist og en 50 % organist samt kirkekor med fem sangere. Der er en babysalmesangslærer og medhjælp til pizza og familiefællessang. Der er et godt arbejdsmiljø i kirken.
Der er tre fuldtidspræstestillinger ved kirken. Kirkens præster fordeler opgaverne ligeligt imellem sig.
Hver præst har et konfirmandhold. Præsterne varetager også undervisning af minikonfirmander.
Siden 2013 har Lindevang været liturgisk frisogn, hvilket især har haft betydning for højmesseordningen (nye korsvar og bønner, fornyelse af dåbs- og nadverritual, lægmandslæsninger). Menighedsrådet forventer, at alle præster ved kirken benytter samme højmesseliturgi.
Ud over søndagsgudstjenester afholdes skumringsgudstjenester i vinterhalvåret. Desuden afholdes der dåbs-, plejehjems-, baby-, konfirmand- og familiegudstjenester samt drop-in-dåb.
Af kirkeligt arbejde i sognet kan nævnes undervisning i bred forstand: Skole- og børnehavebesøg, babysalmesang, samtaler om tro, litteraturstudiekreds, klangmeditation og højskoledage.
Musik: Der er mange koncerter og et rigt korliv: Det danske drengekor (spire-, junior-, koncert- og mandskor) og Vocalicious (rytmisk voksenkor) og Solsikkekoret (for mennesker med handicap) er tilknyttet kirken.

Sociale aktiviteter: Foredrag og fællesspisning. Kirkekaffe efter alle højmesser.
Socialt arbejde: Mødestedet ” Den Brogede Verden” er en social café med daglig leder, som drives sammen med nabosognet Flintholm.
Der er knyttet embedsbolig til stillingen. Der er bopælspligt og kontor i boligen. Boligen er en villa med have. Adressen er C.N. Petersens Vej 23.
Prøveprædikener og ansættelsessamtaler vil finde sted i uger 24.
Kontakt: Formand Ingeborg Ilkjær, Buen 20, 2000 Frederiksberg, mail: ingeborg@ingeborg.dk eller ini@km.dk, mobil: 42 42 06 19.

LINKS






Læs Præsteforeningens tjekliste, når du søger embede
Præsteforeningen har udarbejdet en tjekliste med informationer om, hvad du skal være opmærksom på, når du søger præsteembede. Vær især opmærksom på, at din nuværende løn ikke følger automatisk med, hvis du får nyt embede. Især, hvis du overvejer at søge en oa-stilling med boligpligt og en evt. kbf-funktion, anbefales det, at du læser tjeklisten nedenfor, og får rådgivning i sekretariatet
Præsteforeningens tjekliste
🕑 Fuldtid | Frederiksberg | 2026-05-26 15:00:00
Ansøg på e-mail
Københavns Stift
Hattensens Alle 12
2000 Frederiksberg
26-05-2026 15:00
Retur til søgning




