
Skåde Pastorat, Aarhus Stift - Sognepræst (oa)
Sognepræst (oa) i Skåde Pastorat, Aarhus Søndre Provsti, Aarhus Stift
Stillingen som overenskomstansat sognepræst i Skåde Pastorat, Aarhus Søndre Provsti er ledig til besættelse den 1. november 2026 eller snarest derefter.
Ud over sognepræstestillingen i Skåde Pastorat er der en forpligtelse til at yde bistand på 12,5% til Erhvervsakademiet Aarhus. Vedr. denne forpligtelse vil der blive udarbejdet et regulativ, som nærmere forklarer, hvad bistanden indebærer.
Stillingen er en fuldtidsstilling.
Stillingen er en 25% lokalfinansieret stilling, svarende til 9,25 timer.
Som ny sognepræst får du et introduktionsforløb, hvor du får en mentor, der guider dig igennem i den første tid i embedet og sætter dig nærmere ind i de forskellige arbejdsopgaver, der er for en præst.
I embedsbeskrivelsen fra menighedsrådet kan du læse om sognet og hvilke tanker, menighedsrådet gør sig om det ledige embede. Embedsbeskrivelsen kan læses på Aarhus Stifts hjemmeside Aarhus Stift | Aarhus Stift og på Præsteforeningens hjemmeside.
Har du lyst til at læse mere om Skåde Sogn, og hvordan kirkelivet m.v. er i sognet, kan du også orientere dig på sognets hjemmeside: Frederikskirken | Frederikskirken
Ansættelse og aflønning sker i henhold til Cirkulære om overenskomst for Akademikere i staten.
Ud over selve lønnen ydes et rådighedstillæg med et afrundet grundbeløb pr. 31. marts 2012 for en fuldtidsstilling på kr. 43.000,00 årligt.
Du vil også få et særligt tillæg med et afrundet grundbeløb pr. 31. marts 2012 på kr. 11.100,00 årligt for en fuldtidsstilling.
Stillingen er omfattet af reglerne om Ny Løn, hvorfor det er muligt at ønske en lønforhandling.
Der er ikke knyttet nogen tjenestebolig til stillingen.
Er du endnu ikke ordineret, bedes du sende kopi af eksamenspapirer og attest fra Pastoralseminariet sammen med din ansøgning.
Hvis du indstilles til stillingen, vil der blive indhentet børneattest.
Alle kvalificerede ansøgere uanset køn opfordres til at søge stillingen.
Er du interesseret i stillingen og ønsker at sende en ansøgning, bedes du kontakte både menighedsråd og provst for at aftale et tidspunkt for et besøg og en samtale, inden ansøgningsfristen udløber.
Er det første gang, du søger embede, bedes du kontakte biskoppens sekretær for at aftale et tidspunkt for en samtale med biskop Esben Thusgård, inden menighedsrådet afholder orienteringsmøde.
Ansøgningen skal stiles til Kirkeministeriet, men skal sendes til biskoppen over Aarhus Stift pr. mail til: kmaar@km.dk Ansøgningen skal være biskoppen i hænde senest opslagets udløbsdato kl. 15.00.
Kontaktoplysninger menighedsrådsformand Pia Kjeldsen Lund, Skåde Sogn
Telefon 40 92 92 66 ∙ E-mail: pia.lund.kjeldsen@gmail.com
Kontaktoplysninger provst Jette Marie Bundgaard-Nielsen, Aarhus Søndre Provsti
Telefon 20 32 17 95 ∙ E-mail: jmbn@km.dk
Kontaktoplysninger Aarhus Stift
Telefon 86 14 51 00 ∙ E-mail: kmaar@km.dk
Kontaktoplysninger biskop Esben Thusgård v/bispesekretærer Lene Piilgaard og Nete Taagehøi
Telefon 21 99 51 00 og 40 48 10 49 ∙ E-mail: kmaar@km.dk
Menighedsrådet ved Frederikskirken, Skåde Sogn oplyser yderligere om stillingen
Vi søger en sognepræst, der
- er teologisk velfunderet og rummelig i sine teologiske holdninger
- kan formidle evangeliet i et nutidigt og vedkommende sprog og for mennesker i alle aldre
- vil betjene ethvert medlem af folkekirken uden at skele til køn, ægteskabelig status eller seksuel orientering
- vil indgå positivt med alle kirkens samarbejdsrelationer
- vil være en nærværende samtalepartner også med voksne studerende
- har fokus på arbejdet med børn og børnefamilier, herunder minikonfirmand og lokalt skole-kirkesamarbejde, som udvikles i samarbejde med kk-medarbejder
- kan trives i embedets mangfoldige arbejdsområder
- indgår positivt i samarbejdet med menighedsrådet i bestræbelserne på at bevare det gode arbejdsmiljø og sogneliv

Vi tilbyder
- et godt samarbejde med de øvrige ansatte
- engagerede medarbejdere på kirkegården og i kirken samt den understøttende administration bl.a. fra kirkekontor, kirke-og kulturmedarbejder samt HR
- kontor i sognegården
Frederikskirken ligger i Skåde, 8270 Højbjerg, 5 km syd for Aarhus. Almindeligt forstadssogn med 2 store skoler, mange børneinstitutioner og andre institutioner, bl.a. Aarhus Efterskole og Diakonhøjskolen. Her er både rolige villakvarterer og etageejendomme, gode indkøbsmuligheder samt skov og strand.
Skåde Sogn har en lang og stærk tradition for at have et nært og godt samarbejde omkring kirkens arbejde. Vi skeler ikke nidkært til faggrænser, men arbejder alle i samme tjeneste.
Respekt og loyalitet præger vores arbejdsliv. Menigheden bakker op om gudstjenesterne.

Vi har mange konfirmander (2 hold til ny præst), mange dåb og kirkelige handlinger. Vi er et traditionelt sogn, men ikke bange for at forsøge nye idéer. Vi har babysalmesang (ved kirke- og kulturmedarbejderen), minikonfirmander, seniorklub, koncerter og foredrag og er åbne for nye ideer og måder at være kirke på for flest muligt.
Vi prioriterer den traditionelle højmesse, synger mange nye salmer og nyder en høj kvalitet i kirkens musikliv og kor.

LINKS






Læs Præsteforeningens tjekliste, når du søger embede
Præsteforeningen har udarbejdet en tjekliste med informationer om, hvad du skal være opmærksom på, når du søger præsteembede. Vær især opmærksom på, at din nuværende løn ikke følger automatisk med, hvis du får nyt embede. Især, hvis du overvejer at søge en oa-stilling med boligpligt og en evt. kbf-funktion, anbefales det, at du læser tjeklisten nedenfor, og får rådgivning i sekretariatet
Præsteforeningens tjekliste
🕑 Fuldtid | Højbjerg | 2026-08-24 15:00:00
Ansøg på e-mail
Aarhus Stift
Hørhavevej 3
8270 Højbjerg
24-08-2026 15:00
Retur til søgning






