Ny søgning

Opret en jobagent og få nye jobannoncer direkte i din indbakke

Søger du embede, så læs tjeklisten

Præsteforeningens tjekliste

Storring-Stjær Pastorat, Aarhus Stift - Sognepræst (kbf)


Sognepræst (kbf) i Storring-Stjær Pastorat, Skanderborg Provsti, Aarhus Stift

Stillingen som tjenestemandsansat sognepræst i Storring-Stjær Pastorat, Skanderborg Provsti er ledig til besættelse den 1. oktober 2026 eller snarest derefter.

Til stillingen er knyttet en forpligtelse som kirkebogsfører og begravelsesmyndighed.

Ud over sognepræstestillingen i Storring-Stjær Pastorat er der en forpligtelse til at yde bistand på 30% til Galten Pastorat. Vedr. denne forpligtelse vil der blive udarbejdet et regulativ, som nærmere forklarer, hvad bistanden indebærer.

Stillingen er en fuldtidsstilling.

Som ny sognepræst får du et introduktionsforløb, hvor du får en mentor, der guider dig igennem i den første tid i embedet og sætter dig nærmere ind i de forskellige arbejdsopgaver, der er for en præst.

I embedsbeskrivelsen fra menighedsrådet kan du læse om pastoratet og hvilke tanker, menighedsrådene gør sig om det ledige embede. Embedsbeskrivelsen kan læses på Aarhus Stifts hjemmeside Aarhus Stift | Aarhus Stift og Præsteforeningens hjemmeside.
Har du lyst til at læse mere om Storring-Stjær Pastorat, og hvordan kirkelivet m.v. er pastoratet, kan du også orientere dig på pastoratets hjemmeside: Forside | Storring-Stjær sogne og Velkommen til Galten kirke | Galten Kirke

Stillingen er omfattet af Bekendtgørelse af lov om ansættelse i stillinger i folkekirken m.v. (LBK nr. 864 af 25/6/2013).

Stillingen aflønnes efter løngruppe 1 i aftale om aflønning af tjenestemandsansatte præster i folkekirken.

Ud over selve lønnen ydes et rådighedstillæg med et afrundet grundbeløb pr. 31. marts 2012 for en fuldtidsstilling på kr. 43.000,00 årligt. Ved deltidsansættelse vil der ske beregning af tillægget i forhold til ansættelseskvoten.

Stillingen er omfattet af reglerne om Ny Løn, hvorfor det er muligt at ønske en lønforhandling.

Der er knyttet tjenestebolig til stillingen. Tjenesteboligen ligger på adressen Stjærvej 14, Storring, 8464 Galten. Boligbidraget for tjenesteboligen excl. udgifter til el, vand og varme udgør på nuværende tidspunkt kr. 4972,40. Tjenesteboligen vil blive vurderet inden indflytning, og boligbidraget vil blive fastsat ud fra denne vurdering.

Er du endnu ikke ordineret, bedes du sende kopi af eksamenspapirer og attest fra Pastoralseminariet sammen med din ansøgning.

Hvis du indstilles til stillingen, vil der blive indhentet børneattest.

Alle kvalificerede ansøgere uanset køn opfordres til at søge stillingen.

Er du interesseret i stillingen og ønsker at sende en ansøgning, bedes du kontakte både menighedsråd og provst for at aftale et tidspunkt for et besøg og en samtale, inden ansøgningsfristen udløber.

Er det første gang, du søger embede, bedes du kontakte biskoppens sekretær for at aftale et tidspunkt for en samtale med biskop Esben Thusgård, ligeledes inden menighedsrådet afholder orienteringsmøde.

Ansøgningen skal stiles til Kirkeministeriet, men skal sendes til biskoppen over Aarhus Stift pr. mail til: kmaar@km.dk Ansøgningen skal være biskoppen i hænde senest opslagets udløbsdato kl. 15.00.

Kontaktoplysninger menighedsrådsformand Hanne Øvlisen
Telefon 20 37 73 41

Kontaktoplysninger provst Laura Gylden-Damgaard, Skanderborg Provsti 
Telefon 29 33 94 30 ∙ E-mail: ldn@km.dk

Kontaktoplysninger Aarhus Stift
Telefon 86 14 51 00 ∙ E-mail: kmaar@km.dk

Kontaktoplysninger biskop Esben Thusgård, v/bispesekretærer Lene Piilgaard og Nete Taagehøi
Telefon 21 99 51 00 og 40 48 10 49 ∙ E-mail: kmaar@km.dk

Der oplyses flg. om embedet:

Fuldtidsstilling i Storring-Stjær Pastorat med 30% bistandsforpligtelse i Galten Sogn.

Om sognet
Storring-Stjær Pastorat, bestående af landsbyerne Storring, Stjær og Høver, ligger smukt og centralt placeret i det bakkede østjyske landskab ikke langt fra Aarhus og Silkeborg. Det er levende landsbysogne, hvor nærvær, fællesskab, natur og musik præger hverdagene. Kirken er en naturlig del af lokalsamfundet med et tæt samarbejde med skole, daginstitutioner, foreninger og frivillige.

Her vil du møde et aktivt kirkeliv, engagerede frivillige og stærke lokale netværk.

Som præst får du mulighed for at præge kirkens liv og udvikle nye aktiviteter i samarbejde med menighedsråd, medarbejdere og frivillige.

 




Organisering, faciliteter og aktiviteter

Der er en kirke i Storring og en i Stjær. Præstegården ligger i Storring med en stor smuk parklignende præstegårdshave. I forbindelse med præstegården er der et sognehus - i daglig tale konfirmandstuen. Der er en tilhørende skov ved Storring.

I Storring (og Høver) Sogn er der 584 indbyggere med en medlemsprocent på 78,7%.
I Stjær Sogn er der 1172 indbyggere med en medlemsprocent på 84,7%.

Stjær er den mest aktive af landsbyerne og blev i 2021 kåret som årets landsby.

Pastoratet ledes af et velfungerende og aktivt menighedsråd på 8 valgte medlemmer, 1 medarbejderrepræsentant og præsten.

I sognehuset er der mødelokale, der fungerer som mødested for mange mennesker og aktiviteter. Her øver voksenkoret, der holdes foredrag, her mødes strikkecaféen og mændenes morgenbord, der er undervisning af konfirmander, menighedsrådsmøder m. v.

I forbindelse med præstegården er der en stor smuk præstegårdshave. Haven bruges til udendørs aktiviteter f. eks. Sankt Hans, gudstjenester og aktiviteter for skole og daginstitutioner. Her er mange muligheder.

Fra haven er der stiforbindelse til Præstegårdsskoven på 35 ha. Stierne i Præstegårdsskoven er en del af et større afmærket lokalt netværk af stier på omkring 35 km.

Som præst vil du blive del af et team af engagerede medarbejdere med teamånd og blik for opgaverne og hinanden.

Storring-Stjær Skole & Børnehus er en velfungerende landsbyordning med fælles ledelse af vuggestue, børnehave og skole. Vuggestuen ligger i Storring og børnehave og skole (0.-9. klasse) i Stjær.

Vi søger en præst, som:
- sætter pris på mangfoldigheden og ser kirken som en vigtig del af en større sammenhæng.
- er synlig og ser sig selv som en aktiv medspiller i lokalsamfundet.
- har noget på hjerte og forkynder nutidigt, inspirerende og vedkommende på en let og indlevende måde.
- kan bryde det højtidelige med det uhøjtidelige med respekt for gudstjenestens liturgi.
- inddrager menigheden i gudstjenestens forløb/liturgi.
- sætter stor pris på sang og musik og anser det som vigtigt.
- er nærværende i mødet med mennesker og god til at samarbejde med menighedsråd, frivillige og de lokale institutioner.

Præstestillingen er en fuldtidsstilling, der indeholder 30 % bistandsforpligtelse til nabosognet Galten. Der udarbejdes et regulativ for denne mindre del af stillingen. Arbejdet i Galten rummer et hold konfirmander og en afgrænset mængde vielser og begravelsesvagtuger årligt samt udvalgt mødeaktivitet.

Præsten er kun tilknyttet Storring-Stjær menighedsråd, men er kollegialt bundet sammen med præsten i Galten, som man bl.a. laver gudstjenesteliste sammen med, hvilket betyder, at man som udgangspunkt kun har gudstjeneste hver anden søndag på nær i højtiderne.

 

Boligen
Storring præstegård er fra 1937 og beliggende i Storring få hundrede meter fra kirken. Boligen er på ca. 250 m2 + kælder. Boligen er under omfattende renovering, så den fremstår tidssvarende. I boligen er der et tjenstligt kontor med egen indgang. Den store præstegårdshave passes af en gravermedhjælper.

Afstanden til Stjær Kirke, skole og indkøbsmuligheder er 2,5 km., og der er cykelsti mellem Storring og Stjær.

For yderligere information
Formand for menighedsrådet Hanne Øvlisen tlf. 20 37 73 41 fra 4. aug. - 7. aug. og igen 17. aug. - 24. aug. eller menighedsrådsmedlem Kaj Bertelsen på tlf. 24 27 22 84 i hele perioden.

Kirkens hjemmeside: https://www.storring-stjaer.dk/

Derudover kan provst Laura Gylden-Damgaard også kontaktes på 29 33 94 30 eller Ldn@km.dk (særligt ang. svar på de 30% bistandsforpligtelse og de fælles tiltag i provstiet).

 

 

 

LINKS

Storring-Stjær Pastorat

Galten Pastorat

Aarhus Stift

 



Læs Præsteforeningens tjekliste, når du søger embede
Præsteforeningen har udarbejdet en tjekliste med informationer om, hvad du skal være opmærksom på, når du søger præsteembede. Vær især opmærksom på, at din nuværende løn ikke følger automatisk med, hvis du får nyt embede. Især, hvis du overvejer at søge en oa-stilling med boligpligt og en evt. kbf-funktion, anbefales det, at du læser tjeklisten nedenfor, og får rådgivning i sekretariatet
Præsteforeningens tjekliste



🕑 Fuldtid  |  Galten  |  2026-08-24 15:00:00

Ansøg på e-mail

Virksomhed
Aarhus Stift
Arbejdssted
Lilleringvej 4, Storring
8464 Galten
Ansøgningsfrist
24-08-2026 15:00



Retur til søgning