Ny søgning

Opret en jobagent og få nye jobannoncer direkte i din indbakke

Søger du embede, så læs tjeklisten

Præsteforeningens tjekliste

Løgstør og Omegns Pastorat, Viborg Stift - Sognepræst (oa)


Sognepræst (oa) i Løgstør og Omegns Pastorat, Vesthimmerlands Provsti, Viborg Stift, tidsbegrænset stilling

Stillingen som overenskomstansat sognepræst i Løgstør og Omegns Pastorat, Vesthimmerlands Provsti er ledig til besættelse den 1. september 2026 eller snarest derefter.

Der er tale om en projektstilling, der er tidsbegrænset for 3 år.

Stillingen er en fuldtidsstilling.

Som ny sognepræst får du et introduktionsforløb, hvor du får en mentor, der guider dig igennem i den første tid i embedet og sætter dig nærmere ind i de forskellige arbejdsopgaver, der er for en præst.

I embedsbeskrivelsen fra menighedsrådet kan du læse om pastoratet og hvilke tanker, menighedsrådet gør sig om det ledige embede. Embedsbeskrivelsen kan læses på Viborg Stifts hjemmeside www.viborgstift.dk og på stiftets sociale medier samt på Præsteforeningens hjemmeside.
Har du lyst til at læse mere om pastoratet, og hvordan kirkelivet m.v. er i sognene, kan du også orientere dig på pastoratets hjemmeside: https://www.de12kirker.dk/

Ansættelse og aflønning sker i henhold til Cirkulære om overenskomst for Akademikere i staten.

Ud over selve lønnen ydes et rådighedstillæg med et afrundet grundbeløb pr. 31. marts 2012 for en fuldtidsstilling på kr. 43.000,00 årligt. Ved deltidsansættelse vil der ske beregning af tillægget i forhold til ansættelseskvoten.

Du vil også få et særligt tillæg med et afrundet grundbeløb pr. 31. marts 2012 på kr. 11.100,00 årligt for en fuldtidsstilling. Ved deltidsansættelse vil der ske beregning af tillægget i forhold til ansættelseskvoten.

Stillingen er omfattet af reglerne om Ny Løn, hvorfor det er muligt at ønske en lønforhandling.

Der er ikke knyttet nogen tjenestebolig til stillingen.

Det forudsættes, at ansøgere har kørekort til almindelig bil (B) og er villig til at bruge egen bil i jobbet.

Er du endnu ikke ordineret, bedes du sende kopi af eksamenspapirer og attest fra Pastoralseminariet sammen med din ansøgning.

Hvis du indstilles til stillingen, vil der blive indhentet børneattest.

Alle kvalificerede ansøgere uanset køn opfordres til at søge stillingen.

Er du interesseret i stillingen og ønsker at sende en ansøgning, bedes du kontakte både menighedsråd og provst for at aftale et tidspunkt for et besøg og en samtale, inden ansøgningsfristen udløber.

Er det første gang, du søger embede, bedes du kontakte biskoppens sekretær for at aftale et tidspunkt for en samtale med biskop Henrik Stubkjær, ligeledes inden ansøgningsfristen udløber.

Ansøgningen skal stiles til Kirkeministeriet, men skal sendes til biskoppen over Viborg Stift pr. mail til: kmvib@km.dk Ansøgningen skal være biskoppen i hænde senest opslagets udløbsdato kl. 15.00.

Kontaktoplysninger menighedsrådsformand Erling Bitsch Vingborg, Løgstør Sogn
Telefon 40 41 23 99 ∙ E-mail: erling.vingborg@gmail.com

Kontaktoplysninger menighedsrådsformand Ib Christensen, Løgsted Sogn
Telefon 21 72 40 67 ∙ E-mail: proceskonsulenterne@os.dk

Kontaktoplysninger menighedsrådsformand Lone Cecilie Jensen, Overlade Sogn
Telefon 29 39 62 18 ∙ E-mail: lojebuus@gmail.com

Kontaktoplysninger menighedsrådsformand Ingrid Methilda Fredsgaard Leere, Kornum Sogn
Telefon 40 42 12 90 ∙ E-mail: ingridleere@gmail.com

Kontaktoplysninger menighedsrådsformand Kim Glerup, Aggersborg Sogn
Telefon 51 34 60 40 ∙ E-mail: kmglerup@gmail.com

Kontaktoplysninger provst Hanne Petersen, Vesthimmerlands Provsti
Telefon 20 57 99 09 ∙ E-mail: hpe@km.dk

Kontaktoplysninger Viborg Stift
Telefon 86 62 09 11 ∙ E-mail: kmvib@km.dk

Kontaktoplysninger biskop Henrik Stubkjær v/bispesekretær Mie Kirkegaard Mogensen
Telefon 87 26 21 70 ∙ E-mail: mikm@kmvib.dk

Der oplyses flg. om embedet:

Sognepræst (OA) i Løgstør og Omegns Pastorat, Vesthimmerlands Provsti, Viborg Stift, tidsbegrænset stilling


Menighedsrådenes strategi
De sidste to år af denne valgperiode vil menighedsråd og præster – i samarbejde med de øvrige ansatte – gøre en ekstraordinær indsats for at gentænke måden at organisere de kirkelige opgaver på og gøre præstestillingerne mere attraktive for særligt yngre ansøgere.

Strategien består i at udsætte den faste præsteansættelse i Løgstør (tjenestemand med boligboligpligt). I stedet ansættes en præst i Løgstør og Omegns Pastorat på åremål. Udover præstearbejdet, skal præsten også være tovholder for en udviklingsproces af samarbejdet mellem sognene i Løgstør og omegns pastorat – og om muligt – også inden for alle sognene i den gamle Løgstør kommune (De12kirker).

Målet er, at der ved næste menighedsrådsvalg (efteråret 2028) er skabt mulighed for at sammenlægge sognenes menighedsråd og vælge et nyt fælles menighedsråd, som blandt andet får de opgave at vælge de kommende (tjenestemandsansatte) sognepræster.


Studentermedhjælperne/præstekadetter

Som et særligt bidrag til udviklingsarbejdet skal der i perioden ansættes teologistuderende/præstekadetter (på kandidatstudiet) som medhjælp i et omfang af f.eks. 1.000 løntimer/året.

Medhjælpen fordeles på flere studerende og organiseres, så det passer både med studier og løsning af opgaver i pastoratet. I forbindelse med opgaver i pastoratet er der mulighed for overnatning i præstegården og der stilles bil til rådighed.

Formålet med studentermedhjælperne er dobbelt.

Studiejobbet er dels en mulighed for at introducere studerende til et liv udenfor Aarhus. Med favorable vilkår for overnatning og transport heroppe. Måske kan det, at de tilbringer mere tid her i Vesthimmerland (både til studier og fritid), komme til at betyde, at de føler en tilknytning.

På den anden side kan studentermedhjælpere løse konkrete opgaver og de kan være med til at nytænke måden at være præst og kirke på.

Opgaver for studentermedhjælperne kan være:
 Gudstjenester: Andagter samt særlige gudstjenester for børn, unge og gamle eller med særlige temaer.
 Undervisning: Støtte til konfirmander, minikonfirmander og studiekredse.
 Diakoni: Støtte til caféer, samarbejder med andre foreninger samt støtte til besøgstjenester.

Præsteboligen
Da der ikke foreløbigt vil være præst med boligpligt i pastoratet, tænkes præstebolig anvendt til ad hoc indkvartering af studentermedhjælpere.

På den måde løses et praktisk problem med overnatning, men der skabes også en mulighed for at skabe tilknytning til området.

Med en tilpas liberal udlejningspolitik kan flere potentielle præstekandidater få mulighed for at bruge bolig, der gerne måtte blive en slags alternativ fritids- og studielokation for teologistuderende på kandidatstudiet.

 

Proces i forhold til koordinering af menighedsrådene arbejde

Forslag til trin i proces:
1. Etablering af fællesmøde for de fem menighedsråd (f.eks. 4 x om året) med fokus på de kirkelige aktiviteter. Dvs., at de enkelte menighedsråds arbejde primært bliver fokuseret på bygninger og kirkegårde.
2. De kirkelige aktiviteter gennemgås/struktureres/formaliseres. Gerne gennem arbejdsgrupper, f.eks.
    a. Gudstjenesteudvalg
    b. Undervisningsudvalg
    c. Foredrags- og mødevirksomhed
    d. Kirkens musik
    e. Diakoni
    f. Kirkens kommunikation (platforme, form og indhold) Udviklingskonsulenten fungerer som sekretær for arbejdsgrupperne.
3. Der gøres en særlig indsats for, at de enkelte sogne/kirker formidler deres egen historie, traditioner og rolle i forhold til pastorat.
4. Den fælles historie skal løbende formuleres og formidles.
5. Der holdes et årligt 1-dages seminar, hvor rammerne for det kommende budgetår diskuteres.
6. Muligheden for et fælles menighedsråd (ét regnskab, ét ansættelsesforhold, én chef) skal løbende italesættes. Dog: Fællesskab om indhold og identitet kommer før fælles CVR-nummer.

 

Opgaver
 Almindelige sognepræsteopgaver (100% af i alt 225% i pastoratet.
 Rollen som koordinator for udviklingsopgaverne beskrevet ovenfor.

Menighedsrådet tilbyder
 Engagement og åbenhed i processen.

Stillingen dækker perioden 1.9.2026 til 31.08.2029.

Der er kontor til rådighed i sognehuset i Løgstør.

 

 

LINKS

Løgstør og Omegns Pastorat

Viborg Stift

 



Læs Præsteforeningens tjekliste, når du søger embede
Præsteforeningen har udarbejdet en tjekliste med informationer om, hvad du skal være opmærksom på, når du søger præsteembede. Vær især opmærksom på, at din nuværende løn ikke følger automatisk med, hvis du får nyt embede. Især, hvis du overvejer at søge en oa-stilling med boligpligt og en evt. kbf-funktion, anbefales det, at du læser tjeklisten nedenfor, og får rådgivning i sekretariatet
Præsteforeningens tjekliste



🕑 Fuldtid  |  Løgstør  |  2026-08-10 15:00:00

Ansøg på e-mail

Virksomhed
Viborg Stift
Arbejdssted
Rådhusgade 25B
9670 Løgstør
Ansøgningsfrist
10-08-2026 15:00



Retur til søgning