Ny søgning

Opret en jobagent og få nye jobannoncer direkte i din indbakke

Søger du embede, så læs tjeklisten

Præsteforeningens tjekliste

Sankt Marie Pastorat, Haderslev Stift - Sognepræst


Sognepræst i Sankt Marie Pastorat, Sønderborg Provsti, Haderslev Stift

Stillingen som tjenestemandsansat sognepræst i Sankt Marie Pastorat, Sønderborg Provsti er ledig til besættelse den 1. januar 2027.

Stillingen er en fuldtidsstilling.

Som ny sognepræst får du et introduktionsforløb, hvor du får en mentor, der guider dig igennem i den første tid i embedet og sætter dig nærmere ind i de forskellige arbejdsopgaver, der er for en præst.

I embedsbeskrivelsen fra menighedsrådet kan du læse om sognet og hvilke tanker, menighedsrådet gør sig om det ledige embede. Embedsbeskrivelsen kan læses på Haderslev Stifts hjemmeside Ledige stillinger | Haderslev Stift og på Præsteforeningens hjemmeside.

Har du lyst til at læse mere om Sankt Nicolai Sogn, og hvordan kirkelivet m.v. er i sognet, kan du også orientere dig på sognets hjemmeside: Sankt Marie Kirke | Sankt Marie Kirke.

Stillingen er omfattet af Bekendtgørelse af lov om ansættelse i stillinger i folkekirken m.v. (LBK nr. 676 af 13/07/2026).

Stillingen aflønnes efter løngruppe 1 i aftale om aflønning af tjenestemandsansatte præster i folkekirken.

Ud over selve lønnen ydes et rådighedstillæg med et afrundet grundbeløb pr. 31. marts 2012 for en fuldtidsstilling på kr. 43.000,00 årligt. Ved deltidsansættelse vil der ske beregning af tillægget i forhold til ansættelseskvoten.

Stillingen er omfattet af reglerne om Ny Løn, hvorfor det er muligt at ønske en lønforhandling.

Det forudsættes, at ansøgere har kørekort til almindelig bil (B) og er villig til at bruge egen bil i jobbet.

Er du endnu ikke ordineret, bedes du sende kopi af eksamenspapirer og attest fra Pastoralseminariet sammen med din ansøgning.

Hvis du indstilles til stillingen, vil der blive indhentet børneattest.

Alle kvalificerede ansøgere uanset køn opfordres til at søge stillingen.

Er du interesseret i stillingen og ønsker at sende en ansøgning, bedes du kontakte både menighedsråd og provst for at aftale et tidspunkt for et besøg og en samtale, inden ansøgningsfristen udløber.

Er det første gang, du søger embede, bedes du kontakte biskoppens sekretær for at aftale et tidspunkt for en samtale med biskop Marianne Christiansen inden menighedsrådet afholder orienteringsmøde.

Ansøgningen skal stiles til Kirkeministeriet, men skal sendes til biskoppen over Haderslev Stift pr. mail til: kmhad@km.dk Ansøgningen skal være biskoppen i hænde senest opslagets udløbsdato kl. 15.00.

Kontaktoplysninger menighedsrådsformand Simone Sibille Holbæk, Sankt Nicolai Sogn
Telefon 61 71 27 94 ∙ E-mail: simone@holbaek.eu

Kontaktoplysninger provst Karina S. Dahlmann, Kolding Provsti
Telefon 29 67 86 25 ∙ E-mail: ksd@km.dk

Kontaktoplysninger Haderslev Stift
Telefon 74 52 20 25 ∙ E-mail: kmhad@km.dk

Kontaktoplysninger biskop Marianne Christiansen, v/bispesekretær Heidi Hinrichsen
Telefon 73 52 45 84 ∙ E-mail: hjh@km.dk

Der oplyses flg. om embedet:

Sognepræst ved Sct. Marie Kirke

Midt i det historiske Sønderborg ligger den smukke Mariekirke på sin ophøjede plads ud mod sundet. Overfor ligger Universitet Alsion med sine primært naturvidenskabelige studier. Går vi til venstre langs havnepromenaden med alle dens mange hyggelige restauranter, kommer vi snart til Sønderborg Slot og den gamle præstegård, og kigger vi i stedet mod højre, ser vi straks det nyopførte Hotel Alsik med sine 19 etager og udsigtsplatform over hele byen. Byen er præget af både den smukke og frodige natur såvel som det rige forretnings- og kulturliv. Der er gode transportmuligheder med motorvej til E45, lufthavn med tre daglige afgange til København og tog med otte daglige afgange til Fredericia.

 

 

Går vi ind i kirken finder vi et tilsvarende rigt kirke- og musikliv med respekt for traditionen og kirkens historie. Kirken har en trofast menighed, og nyder generelt stor opbakning til både koncerter og andre arrangementer. Det er en arbejdsplads med plads til både alvor og gode grin, hvor medarbejderne har stolthed i deres arbejde og får frihed til at sætte deres eget aftryk på sognet og altid er beredvillige til at hjælpe hinanden.

Kun et stenkast fra kirken står den nyopførte sognegård, hvor der er undervisningslokale, kontorer og samtalerum, og hvor personale og præster ugentlig samles til kalendermøde.

Vi forventer, at du både kan arbejde selvstændigt og indgå i samarbejder på tværs af kirkens forskellige faggrupper. Det er vigtigt for os, at du trives i den klassiske højmesse, og at du kan møde mennesker i øjenhøjde og på en naturlig og ligefrem måde.

 

 

Som sognepræst vil du indgå i turnus med sognets to øvrige danske præster om fordeling af gudstjenester og kirkelige handlinger efter nøglen to ud af fem. Til stillingen er der knyttet to konfirmandhold.

Præsteboligen er opført i 1767 og udgør i dag en perle i bybilledet. Haven er smukt kranset af en tilvokset mur og rummer et stort potentiale med blandt andet en af Danmarks ældste Kristtjørn. Inde i huset fordeler de 364 kvadratmeter sig på tre etager med kontor med egen indgang, to stuer og køkken i stueetagen, stue og fire værelser på 1. sal og endelig 2 værelser på 2. sal foruden et stort uopvarmet pulterkammer. Boligen er nyligt facaderenoveret og indvendig gennemgående renoveret for 8 år siden med nyt køkken.

Øvrige oplysninger om sognet, kirken og boligen kan findes på kirkens hjemmeside: www.sctmarie.dk

Har du spørgsmål til stillingen eller sognet, eller er interesseret i at søge stillingen, skal du være hjertelig velkommen til at tage kontakt til formand for Menighedsrådet Ejler Skjerning tlf. 23 30 94 91 og/eller sognepræst (kbf.) Mads Jakob Jakobsen tlf. 40 24 30 26.

 

 

LINKS

Sankt Marie Pastorat

Haderslev Stift

 



Læs Præsteforeningens tjekliste, når du søger embede
Præsteforeningen har udarbejdet en tjekliste med informationer om, hvad du skal være opmærksom på, når du søger præsteembede. Vær især opmærksom på, at din nuværende løn ikke følger automatisk med, hvis du får nyt embede. Især, hvis du overvejer at søge en oa-stilling med boligpligt og en evt. kbf-funktion, anbefales det, at du læser tjeklisten nedenfor, og får rådgivning i sekretariatet
Præsteforeningens tjekliste



🕑 Fuldtid  |  Sønderborg  |  2026-09-28 15:00:00

Ansøg på e-mail

Virksomhed
Haderslev Stift
Arbejdssted
Kirke Allé 4
6400 Sønderborg
Ansøgningsfrist
28-09-2026 15:00



Retur til søgning