
Sankt Nicolai Pastorat, Haderslev Stift - Sognepræst
Sognepræst i Sankt Nicolai Pastorat, Kolding Provsti, Haderslev Stift
Stillingen som tjenestemandsansat sognepræst i Sankt Nicolai Pastorat, Kolding Provsti er ledig til besættelse den 1. januar 2027.
Stillingen er en fuldtidsstilling.
Som ny sognepræst får du et introduktionsforløb, hvor du får en mentor, der guider dig igennem i den første tid i embedet og sætter dig nærmere ind i de forskellige arbejdsopgaver, der er for en præst.
I embedsbeskrivelsen fra menighedsrådet kan du læse om sognet og hvilke tanker, menighedsrådet gør sig om det ledige embede. Embedsbeskrivelsen kan læses på Haderslev Stifts hjemmeside Ledige stillinger | Haderslev Stift og på Præsteforeningens hjemmeside.
Har du lyst til at læse mere om Sankt Nicolai Sogn, og hvordan kirkelivet m.v. er i sognet, kan du også orientere dig på sognets hjemmeside: Sankt Nicolai Kirke | Sankt Nicolai Kirke.
Stillingen er omfattet af Bekendtgørelse af lov om ansættelse i stillinger i folkekirken m.v. (LBK nr. 676 af 13/07/2026).
Stillingen aflønnes efter løngruppe 1 i aftale om aflønning af tjenestemandsansatte præster i folkekirken.
Ud over selve lønnen ydes et rådighedstillæg med et afrundet grundbeløb pr. 31. marts 2012 for en fuldtidsstilling på kr. 43.000,00 årligt. Ved deltidsansættelse vil der ske beregning af tillægget i forhold til ansættelseskvoten.
Stillingen er omfattet af reglerne om Ny Løn, hvorfor det er muligt at ønske en lønforhandling.
Det forudsættes, at ansøgere har kørekort til almindelig bil (B) og er villig til at bruge egen bil i jobbet.
Er du endnu ikke ordineret, bedes du sende kopi af eksamenspapirer og attest fra Pastoralseminariet sammen med din ansøgning.
Hvis du indstilles til stillingen, vil der blive indhentet børneattest.
Alle kvalificerede ansøgere uanset køn opfordres til at søge stillingen.
Er du interesseret i stillingen og ønsker at sende en ansøgning, bedes du kontakte både menighedsråd og provst for at aftale et tidspunkt for et besøg og en samtale, inden ansøgningsfristen udløber.
Er det første gang, du søger embede, bedes du kontakte biskoppens sekretær for at aftale et tidspunkt for en samtale med biskop Marianne Christiansen inden menighedsrådet afholder orienteringsmøde.
Ansøgningen skal stiles til Kirkeministeriet, men skal sendes til biskoppen over Haderslev Stift pr. mail til: kmhad@km.dk Ansøgningen skal være biskoppen i hænde senest opslagets udløbsdato kl. 15.00.
Kontaktoplysninger menighedsrådsformand Simone Sibille Holbæk, Sankt Nicolai Sogn
Telefon 61 71 27 94 ∙ E-mail: simone@holbaek.eu
Kontaktoplysninger provst Karina S. Dahlmann, Kolding Provsti
Telefon 29 67 86 25 ∙ E-mail: ksd@km.dk
Kontaktoplysninger Haderslev Stift
Telefon 74 52 20 25 ∙ E-mail: kmhad@km.dk
Kontaktoplysninger biskop Marianne Christiansen, v/bispesekretær Heidi Hinrichsen
Telefon 73 52 45 84 ∙ E-mail: hjh@km.dk
Der oplyses flg. om embedet:
Sognepræst til Sankt Nicolai Kirke i Kolding
– en levende bykirke med stærkt fællesskab og høje ambitioner
Stillingen som sognepræst ved Sankt Nicolai Kirke i Kolding er ledig til besættelse 1. december 2026.
Sankt Nicolai er Koldings gamle bykirke – midt i byen og midt i menneskers liv.
Sognet har ca. 10.000 indbyggere, en stor fast menighed og et aktivt kirkeliv.
Til en almindelig søndagsgudstjeneste er vi sjældent færre end 100 og ofte med 1-3 barnedåb.
Sankt Nicolai Kirke er den ældste af bykirkerne i Kolding, og vi er en grundtvigsk kirke, hvor især fællessang, musik og foredrag spiller en stor rolle.
Vi er en kirke, der værner om traditionerne, men samtidig ønsker at være moderne og vedkommende. Vi samarbejder blandt andet med byens skoler, universitet og bibliotek og arbejder målrettet på at nå nye målgrupper – ikke mindst unge, børnefamilier og mennesker, som ikke allerede har deres faste gang i kirken. Vi lægger kirke til natkirke, drop-in dåb og -vielser, Light Festival og meget mere.

Vi søger en præst, der kan gøre evangeliet nærværende
Vi søger en præst, som kan formidle kristendommen klart, levende og nutidigt – og som kan fortælle om Gud på en måde, der både taler til den erfarne kirkegænger og til den, der er ny i kirken.
Du må gerne tænke kreativt i gudstjenesten og forkyndelsen. Måske bruger du billeder på kirkens skærme, samarbejder med organister og kor om musikalske indslag eller har helt andre idéer til, hvordan kirken kan åbne sig for flere.
Vi forventer, at du interesserer dig for folkekirkens udfordringer og muligheder og har lyst til aktivt at bidrage til kirkens fortsatte udvikling.
Du bliver en del af et stærkt hold
Ved Sankt Nicolai Kirke er vi en stor medarbejdergruppe. Der er tre præster – hvoraf den ene tillige er provst, en studenterpræst, en administrationschef, to organister og tre kirkemedarbejdere. Dertil kommer et engageret menighedsråd med 13 valgte medlemmer og en stor gruppe frivillige og et velsyngende kantori. Præster og medarbejdere arbejder tæt sammen, og hver torsdag mødes medarbejdergruppen til vores faste kalendermøde. Samarbejdet med menighedsrådet er præget af god dialog, gensidig respekt og lysten til sammen at skabe en levende kirke.

Vi tilbyder
- en stor og engageret menighed
- gode og dygtige kolleger og et ambitiøst og samarbejdende menighedsråd
- plads til nye idéer og initiativer
- en kirke med en central rolle i Kolding
- en arbejdsplads, hvor trivsel og godt samarbejde prioriteres højt
Vi søger ikke én bestemt type præst, men en præst, der har lyst til at bringe sig selv, sin faglighed og sine idéer i spil.
Har du lyst til at være præst i en kirke med stærke traditioner, højt aktivitetsniveau og mod på fremtiden, så vil vi meget gerne høre fra dig.

LINKS






Læs Præsteforeningens tjekliste, når du søger embede
Præsteforeningen har udarbejdet en tjekliste med informationer om, hvad du skal være opmærksom på, når du søger præsteembede. Vær især opmærksom på, at din nuværende løn ikke følger automatisk med, hvis du får nyt embede. Især, hvis du overvejer at søge en oa-stilling med boligpligt og en evt. kbf-funktion, anbefales det, at du læser tjeklisten nedenfor, og får rådgivning i sekretariatet
Præsteforeningens tjekliste
🕑 Fuldtid | Haderslev | 2026-09-28 15:00:00
Ansøg på e-mail
Haderslev Stift
Nicolaiplads 3
6100 Haderslev
28-09-2026 15:00
Retur til søgning





