
Harlev-Framlev Pastorat, Aarhus Stift - Sognepræst (oa)
Sognepræst (oa) i Harlev-Framlev Pastorat, Aarhus Vestre Provsti, Aarhus Stift
Stillingen som overenskomstansat sognepræst i Harlev-Framlev Pastorat, Aarhus Vestre Provsti er ledig til besættelse den 1. december 2026 eller snarest derefter.
Stillingen er en fuldtidsstilling.
Stillingen er en 100% lokalfinansieret stilling, svarende til 37 timer.
Som ny sognepræst får du et introduktionsforløb, hvor du får en mentor, der guider dig igennem i den første tid i embedet og sætter dig nærmere ind i de forskellige arbejdsopgaver, der er for en præst.
I embedsbeskrivelsen fra menighedsrådet kan du læse om pastoratet og hvilke tanker, menighedsrådet gør sig om det ledige embede. Embedsbeskrivelsen kan læses på Aarhus Stifts hjemmeside https://www.aarhusstift.dk/ og på Præsteforeningens hjemmeside. Har du lyst til at læse mere om Harlev-Framlev Pastorat, og hvordan kirkelivet m.v. er i pastoratet, kan du også orientere dig pastoratets hjemmeside: Harlev & Framlev Kirker | Harlev & Framlev Kirker
Ansættelse og aflønning sker i henhold til Cirkulære om overenskomst for Akademikere i staten.
Ud over selve lønnen ydes et rådighedstillæg med et afrundet grundbeløb pr. 31. marts 2012 for en fuldtidsstilling på kr. 43.000,00 årligt.
Du vil også få et særligt tillæg med et afrundet grundbeløb pr. 31. marts 2012 på kr. 11.100,00 årligt for en fuldtidsstilling.
Stillingen er omfattet af reglerne om Ny Løn, hvorfor det er muligt at ønske en lønforhandling.
Der er ikke knyttet nogen tjenestebolig til stillingen.
Er du endnu ikke ordineret, bedes du sende kopi af eksamenspapirer og attest fra Pastoralseminariet sammen med din ansøgning.
Hvis du indstilles til stillingen, vil der blive indhentet børneattest.
Alle kvalificerede ansøgere uanset køn opfordres til at søge stillingen.
Er du interesseret i stillingen og ønsker at sende en ansøgning, bedes du kontakte både menighedsråd og provst for at aftale et tidspunkt for et besøg og en samtale, inden ansøgningsfristen udløber.
Er det første gang, du søger embede, bedes du kontakte biskoppens sekretær for at aftale et tidspunkt for en samtale med biskop Esben Thusgård, ligeledes inden ansøgningsfristen udløber eller inden menighedsrådet afholder orienteringsmøde.
Ansøgningen skal stiles til Kirkeministeriet, men skal sendes til biskoppen over Aarhus Stift pr. mail til: kmaar@km.dk Ansøgningen skal være biskoppen i hænde senest opslagets udløbsdato kl. 15.00.
Kontaktoplysninger menighedsrådsformand Carsten Ravnsbæk Bruun Pedersen, Harlev-Framlev Sogn
Telefon 86 94 28 18 efter kl. 17.00 ∙ E-mail: cbruun@cbruun.dk
Kontaktoplysninger provst Karsten Høgild, Aarhus Vestre Provsti
Telefon 21 35 72 58 ∙ E-mail: khoe@km.dk
Kontaktoplysninger Aarhus Stift
Telefon 86 14 51 00 ∙ E-mail: kmaar@km.dk
Kontaktoplysninger biskop Esben Thusgård v/bispesekretær Lene Piilgaard
Telefon 21 99 51 00 ∙ E-mail: kmaar@km.dk
Der oplyses flg. om embedet:
Præst til Harlev-Framlev
– Folkekirke og Fællesskab
Er du sikker, rolig og humoristisk i din præstegerning? Har du lyst til at byde ind med idéer og initiativer i et aktivt pastorat med brede rammer og masser af virkelyst? Er du velbevandret i både Salmebogen og Højskolesangbogen? Så er du måske vores nye præst.
Harlev-Framlev Pastorat rummer to sogne med hver sin kirke og tilhørende kirkegård. Der er én gudstjeneste på sønog helligdage, og gudstjenesterne veksler mellem Harlev Kirke og Framlev Kirke. Menighedsrådene er lagt sammen til én enhed, og her er masser af hjælp at hente og mange frivillige kræfter at trække på. Ud over den siddende præst bliver dine nærmeste kollegaer en organist, to gravere, en kordegn og en servicemedarbejder.
Vi lægger vægt på en åben og respektfuld samarbejdskultur, hvor vi deler viden, taler sammen og løfter opgaverne i fællesskab. Derfor søger vi en præst, der bidrager aktivt til dialogen, bringer egne perspektiver og indgår konstruktivt i samarbejdet – også når der er forskellige synspunkter på bordet.
Du skal være et kendt ansigt, så det er afgørende, at du har lyst til at engagere dig i lokalmiljøet. Måske skal en pårørende have et besøg, eller måske er det vigtigt, du er tilstede ved et arrangement i den lokale idrætsforening.
Hvem er du?
• Du favner bredden i folkekirken.
• Du ønsker at skabe blivende relationer i sognene.
• Du synes, det er meningsfuldt at bidrage med aktiviteter i Sognehuset, Konfirmandstuen eller andre steder i nærmiljøet.
• Du ser det som en betydningsfuld opgave at forkynde i et nutidigt sprog.
• Du prioriterer tæt samarbejde og dialog med øvrige medarbejdere.
• Du hviler i dit embede og bidrager med faglige perspektiver på arbejdet.

Hvem er vi?
• Vi er et pastorat med stor opbakning til kirkens aktiviteter.
• Vi rummer både by og land.
• Vi har babysalmesang, minikonfirmander, børne-, spire-, og voksenkor.
• Vi er et menighedsråd med meninger – og det må du også gerne have.
• Vi ønsker, at kirken er en synlig aktør og samarbejdspartner i lokalsamfundet.
• Vi lægger vægt på at facilitere koncerter, foredrag og andre arrangementer.
• Vi er meget åbne over for nye initiativer.
• Vi forventer nærhed og lokalt engagement.
Dine opgaver
• Du bliver en af to fuldtidsansatte præster. Sammen varetager I minikonfirmand- og konfirmandundervisning og deler de kirkelige handlinger mellem jer.
• Du udfører almindelige gudstjenester, plejehjemsgudstjenester og andre særgudstjenester.
• Du medvirker til at udvikle nye diakonale initiativer.
• Du byder ind i forhold til arrangementer, der styrker sammenholdet i menigheden. Du kan afholde foredrag, arrangere fællessang eller noget tredje.
• Du sætter selv kaffen over, når det er nødvendigt.

Området og menigheden
I Harlev-Framlev har roen stadig plads, og naturen ligger lige uden for døren, selvom mange beboere orienterer sig mod byen. Det er et velfungerende lokalsamfund med skole, daginstitutioner, multihal og et aktivt sognehus. Her er hverdagen tæt på, og rammerne er skabt til både familieliv, fællesskab og engagement med en stærk og selvbærende landsbyånd. Her kender man hinanden, og man hjælper hinanden. Det er et levende generationsfællesskab, hvor kirken er en del af mange menneskers dagligdag – foruden højtider. Derfor skal vores nye præst bidrage til at skabe trygge rammer for mennesker i alle livets faser.
Overenskomstmæssig ansættelse uden tjenestebolig. 37 timer ugentligt.
Kontakt
Menighedsrådsformand Carsten Bruun, tlf. 86 94 28 18 efter kl. 17.00. Mail: cbrrun@cbrrun.dk
Kirkekontoret, tlf. 86 94 10 05. Mail: harlev.sogn@km.dk
Sognepræst Mads Juul Munch, tlf. 28 57 03 42. Mail: mjmu@km.dk

LINKS







Læs Præsteforeningens tjekliste, når du søger embede
Præsteforeningen har udarbejdet en tjekliste med informationer om, hvad du skal være opmærksom på, når du søger præsteembede. Vær især opmærksom på, at din nuværende løn ikke følger automatisk med, hvis du får nyt embede. Især, hvis du overvejer at søge en oa-stilling med boligpligt og en evt. kbf-funktion, anbefales det, at du læser tjeklisten nedenfor, og får rådgivning i sekretariatet
Præsteforeningens tjekliste
Ansøg på e-mail
Aarhus Stift
Harlev Kirkevej 11 A, Gl. Harlev
8462 Harlev J
12-10-2026 15:00
Tilbage til søgning







