Ny søgning

Opret en jobagent og få nye jobannoncer direkte i din indbakke

Søger du embede, så læs tjeklisten

Præsteforeningens tjekliste

Sydvestmors Pastorat, Aalborg Stift - Sognepræst (kbf)


GENOPSLAG

Sognepræst (kbf) i Sydvestmors Pastorat, Morsø Provsti, Aalborg Stift

Stillingen som tjenestemandsansat sognepræst i Sydvestmors Pastorat, Morsø Provsti er ledig til besættelse.

Til stillingen er knyttet en forpligtelse som kirkebogsfører og begravelsesmyndighed.

Stillingen er en fuldtidsstilling.

Som ny sognepræst får du et introduktionsforløb, hvor du får en mentor, der guider dig igennem i den første tid i embedet og sætter dig nærmere ind i de forskellige arbejdsopgaver, der er for en præst.

På Præsteforeningens jobportal kan du læse embedsbeskrivelsen fra menighedsrådet. Her kan du læse om pastoratet og om, hvilke tanker, menighedsrådet gør sig om det ledige embede.
Har du lyst til at læse mere om Sydvestmors Pastorat, og hvordan kirkelivet m.v. er, kan vi anbefale, at du orienterer dig på pastoratets hjemmeside: Sydvestmors Pastorat. Agerø - Hvidbjerg - Karby - Rakkeby - Redsted - Tæbring - kirker | Sydvestmors Pastorat (svmp.dk). Embedsbeskrivelsen kan også læses på Aalborg Stift hjemmeside www.aalborgstift.dk

Stillingen er omfattet af Bekendtgørelse af lov om ansættelse i stillinger i folkekirken m.v. (LBK nr. 864 af 25/6/2013).

Stillingen aflønnes efter løngruppe 1 i aftale om aflønning af tjenestemandsansatte præster i folkekirken.

Ud over selve lønnen ydes et rådighedstillæg med et afrundet grundbeløb pr. 31. marts 2012 for en fuldtidsstilling på kr. 43.000,00 årligt. Ved deltidsansættelse vil der ske beregning af tillægget i forhold til ansættelseskvoten.

Stillingen er omfattet af reglerne om Ny Løn, hvorfor det er muligt at ønske en lønforhandling.

Der er knyttet tjenestebolig til stillingen. Tjenesteboligen ligger på adressen Vindbakken 16, 7970 Redsted. Boligbidraget for tjenesteboligen excl. udgifter til el, vand og varme udgør på nuværende tidspunkt kr. 4.832,00. Tjenesteboligen vil blive vurderet inden indflytning, og boligbidraget vil blive fastsat ud fra denne vurdering.

Det forudsættes, at ansøgere har kørekort til almindelig bil (B) og er villig til at bruge egen bil i jobbet.

Er du endnu ikke ordineret, bedes du sende kopi af eksamenspapirer og attest fra Pastoralseminariet sammen med din ansøgning.

Hvis du indstilles til stillingen, vil der blive indhentet børneattest.

Både mænd og kvinder opfordres til at søge stillingen.

Er du interesseret i stillingen og ønsker at sende en ansøgning, bedes du kontakte både menighedsråd og provst for at aftale et tidspunkt for et besøg og en samtale, inden ansøgningsfristen udløber.

Er det første gang, du søger embede, bedes du kontakte biskoppens sekretær for at aftale et tidspunkt for en samtale med biskop Thomas Reinholdt Rasmussen, ligeledes inden ansøgningsfristen udløber.

Ansøgningen skal stiles til Kirkeministeriet, men skal sendes til biskoppen over Aalborg Stift pr. mail til: KMAAL-ANSOEGNING@KM.DK, og ansøgningen skal være biskoppen i hænde senest opslagets udløbsdato kl. 15.00.

Kontaktoplysninger MR-formand Jan Vogt Hansen, Agerø Sogn
Telefon 21 73 94 65 ∙ E-mail: 9236jan@km.dk

Kontaktoplysninger MR-formand Thomas Vogt Hansen, Redsted-Hvidbjerg Sogne
Telefon 25 21 93 30 ∙ E-mail: thomasvogthansen@me.com

Kontaktoplysninger MR-formand Bodil Møller Kristensen, Karby-Tæbring-Rakkeby Sogne
Telefon 40 35 14 33 ∙ E-mail: bmk@bskarby.dk

Kontaktoplysninger provst Mette Moesgaard Jørgensen, Morsø Provsti
Telefon 23 41 14 84 ∙ E-mail: memj@km.dk

Kontaktoplysninger Aalborg Stift
Telefon 98 18 80 88 ∙ E-mail: kmaal@km.dk

Kontaktoplysninger biskop Thomas Reinholdt Rasmussen, v/bispesekretær Sisse Harrington
Telefon 96 34 19 52 ∙ E-mail: sih@km.dk

Der oplyses flg. om embedet:

Danmarks bedste pastorat søger netop dig, som vores nye præst og midtpunkt for vores kirkeliv.

Er du den præst som kan og vil give noget til vort område og har lyst til at være en del af fællesskabet, så læs videre her.





Om sognet
Sydvestmors Pastorat består 6 små sogne med hver deres kirke, hvor der skiftevis er højmesse om søndagen. Gudstjenesterne afsluttes næsten altid med kirkekaffe, hvor præsten og menigheden kan snakke med hinanden.

Der er tre menighedsråd, som samarbejder om at fordele tjenesterne.

Vi har et graverteam, som hjælper hinanden med at holde de 6 kirkegårde.

Vi har en kirke- kultur medarbejder, sammen med at andet pastorat.

Vi udsender et kirkeblad 4 gange årligt, hvor foreningerne også sætter annoncer/artikler i.

 



Om præsteboligen
Præsteboligen ligger i Redsted sogn, og det fælles kirkehus ligger lige ved siden af. Boligen er fra 2005 og ca. 200 kvm. stort. I kirkehuset bliver der afholdt menighedsrådsmøder, torsdagscafe, sangaftner og mange andre ting.


Om jobbet
Vi er et meget åbent og frisindet pastorat. Vi er åbne for nye initiativer og nye tiltag. Jobbet indebærer at du varetager den almindelige præstegerning, og vi håber at du ønsker at engagere dig i lokalsamfundet. Du skal være præst for alle de 6 små sogne, og du er selv med til at definere rammerne om det lokale kirkeliv. Vi har en god tilslutning til gudstjenesterne, for menigheden kommer ikke kun i deres ”egen” kirke, men tager med rundt i alle 6 kirker. Desforuden foregår der en del andre aktiviteter i kirkerne – bl.a. koncerter, foredrag og events.

 

 

Om dig
Traditionel tilgang til kirken er velkommen, dog ser vi også gerne, du er nytænkende og kan give inspiration til lidt anderledes gudstjenester, i håb om at tiltrække flere børnefamilier. Nyuddannet eller med erfaring er du lige velkommen.

 


Om området
Pastoratet ligger i et naturskønt område ved fjord og skov og ikke lagt fra Vesterhavet. Der er hundeskov, en mountainbikebane, en færge til Thy, en lille havn i Thissinghus - for at nævne nogle af tingene - men hele Mors er en stor naturskøn perle i Limfjorden.

I vores område ligger Sydvestmors Fritids-Kulturcenter, som er det lokale samlingssted med mange aktiviteter. Der er samlet flere ting på adressen bl.a. Sydvestmors friskole med klassetrin op til 9. klasse og med ca. 160 elever. Børnehave og vuggestue ligger også her. VIF er Vestegens idrætsforening, som har mange idrætstilbud og et dejligt motionscenter. De afholder hvert år Morsø Festival i august måned.

 

 

Vi har et rigt kulturliv med adskillige arrangementer, man kan deltage i. Samarbejdet imellem foreningerne giver et godt sammenhold i området.

Der er en købmand i Hvidbjerg, som lokalområdet har fået stablet på benene.

 

 

Kunne dette være noget for DIG kan du læse mere på pastoratets hjemmeside, eller du kan tage kontakt til vore formænd.
MR-formand Agerø sogn: Jan Toftdahl Nielsen, telefon 21 73 94 65, e-mail: 9236jan@km.dk

MR-formand Thomas Vogt Hansen, Redsted-Hvidbjerg Sogne, telefon 25 21 93 30, e-mail: thomasvogthansen@me.com

MR-formand Bodil Møller Kristensen. Karby-Tæbring-Rakkeby sogne, telefon 40 35 14 33, e-mail : bmk@bskarby.dk

Morsø Provsti: Mette Moesgaard Jørgensen, telefon 23 41 14 84.


Pastoratets hjemmeside www.svmp.dk

Stillingen ønskes besat fra 1. september 2025 eller snarest derefter.

 

 

LINKS

Sydvestmors Pastorat

Aalborg Stift

 



Læs Præsteforeningens tjekliste, når du søger embede
Præsteforeningen har udarbejdet en tjekliste med informationer om, hvad du skal være opmærksom på, når du søger præsteembede. Vær især opmærksom på, at din nuværende løn ikke følger automatisk med, hvis du får nyt embede. Især, hvis du overvejer at søge en oa-stilling med boligpligt og en evt. kbf-funktion, anbefales det, at du læser tjeklisten nedenfor, og får rådgivning i sekretariatet
Præsteforeningens tjekliste



🕑 Fuldtid  |  Redsted M  |  2025-08-25 15:00:00

Ansøg på e-mail

Virksomhed
Aalborg Stift
Arbejdssted
Vindbakken 20
7970 Redsted M
Ansøgningsfrist
25-08-2025 15:00



Retur til søgning