Ny søgning

Opret en jobagent og få nye jobannoncer direkte i din indbakke

Sankt Catharinæ Pastorat, Aalborg Stift - Sognepræst


Sognepræst i Sankt Catharinæ Pastorat, Hjørring Søndre Provsti, Aalborg Stift

Stillingen som tjenestemandsansat sognepræst i Sankt Catharinæ Pastorat, Hjørring Søndre Provsti er ledig.

Stillingen er en fuldtidsstilling.

Som ny sognepræst får du et introduktionsforløb, hvor du får en mentor, der guider dig igennem i den første tid i embedet og sætter dig nærmere ind i de forskellige arbejdsopgaver, der er for en præst.

På Præsteforeningens jobportal kan du læse embedsbeskrivelsen fra menighedsrådet. Her kan du læse om pastoratet og om, hvilke tanker, menighedsrådet gør sig om det ledige embede.

Har du lyst til at læse mere om Sankt Catharinæ Pastorat, og hvordan kirkelivet m.v. er, kan vi anbefale, at du orienterer dig på pastoratets hjemmeside: Sct. Catharinæ Kirke | Hjørring bykirker (hjorringbykirker.dk)

Stillingen er omfattet af Bekendtgørelse af lov om ansættelse i stillinger i folkekirken m.v. (LBK nr. 864 af 25/6/2013).

Stillingen aflønnes efter løngruppe 1 i aftale om aflønning af tjenestemandsansatte præster i folkekirken.

Ud over selve lønnen ydes et rådighedstillæg med et afrundet grundbeløb pr. 31. marts 2012 for en fuldtidsstilling på kr. 43.000,00 årligt. Ved deltidsansættelse vil der ske beregning af tillægget i forhold til ansættelseskvoten.

Stillingen er omfattet af reglerne om Ny Løn, hvorfor det er muligt at ønske en lønforhandling.

Der er ikke knyttet nogen tjenestebolig til stillingen.

Det forudsættes, at ansøgere har kørekort til almindelig bil (B) og er villig til at bruge egen bil i jobbet.

Er du endnu ikke ordineret, bedes du sende kopi af eksamenspapirer og attest fra Pastoralseminariet sammen med din ansøgning.

Hvis du indstilles til stillingen, vil der blive indhentet børneattest.

Både mænd og kvinder opfordres til at søge stillingen.

Er du interesseret i stillingen og ønsker at sende en ansøgning, bedes du kontakte både menighedsråd og provst for at aftale et tidspunkt for et besøg og en samtale, inden ansøgningsfristen udløber.

Er det første gang, du søger embede, bedes du kontakte biskoppens sekretær for at aftale et tidspunkt for en samtale med biskop Thomas Reinholdt Rasmussen, ligeledes inden ansøgningsfristen udløber.

Ansøgningen skal stiles til Kirkeministeriet, men skal sendes til biskoppen over Aalborg Stift pr. mail til: KMAAL-ANSOEGNING@KM.DK, og ansøgningen skal være biskoppen i hænde senest opslagets udløbsdato kl. 15.00.

Kontaktoplysninger MR-formand Mogens Sørensen, Sankt Catharinæ Sogn
Telefon 30 31 24 65 ∙ E-mail: mogens.sorensen.privat@gmail.com

Kontaktoplysninger provst Niels Christian Scheel Lassen, Hjørring Søndre Provsti
Telefon 98 92 11 90 ∙ E-mail: ncsl@km.dk

Kontaktoplysninger Aalborg Stift
Telefon 98 18 80 88 ∙ E-mail: kmaal@km.dk

Kontaktoplysninger biskop Thomas Reinholdt Rasmussen, v/bispesekretær Sisse Harrington
Telefon 96 34 19 52 ∙ E-mail: sih@km.dk

Der oplyses flg. om embedet:

Sognepræsteembede ved Sct. Catharinæ Kirke, Hjørring
Vi søger en ny sognepræst i Sct. Catharinæ pastorat. Stillingen indgår som en del af i alt fire ansatte præster i pastoratet, og der er tale om en fuldtidsstilling.

Vi lægger vægt på, at du er teologisk velfunderet og sætter en ære i at tydeliggøre evangeliet i dine prædikener, undervisning, sjælesorg og øvrigt kirkeligt arbejde. Derudover er det afgørende, at du livsnært og med udgangspunkt i Bibelens ord kan prædike ind i den tid og kultur, som vi lever i. Lysten og evnen til at engagere dig og bidrage med nærvær og idéer til arrangementer i sognet har også stor betydning.

Om stillingen:
Som præst vil du – sammen med de øvrige præster – tage del i gudstjenesterne, der foregår hver søndag kl. 9.00 og 10.30. I vinterhalvåret er morgengudstjenesten hver anden søndag flyttet til kl. 16.00. Derudover er der konfirmandundervisning, som du vil stå for, samt gudstjenester på plejehjem og ældrecentre, der fordeles mellem byens præster. Nedenfor følger desuden en række aktiviteter, som kirkens præster også er tilknyttet.

 



Som vores nye præst kan vi tilbyde dig:
• Et stærkt kollegialt fællesskab med sognets øvrige tre præster, der har et godt samarbejde og spænder bredt teologisk.
• Et provsti med et godt og frugtbart samarbejde om både pastorale og teologiske emner.
• Et aktivt og velfungerende menighedsråd.
• Et sogn med god opbakning fra alle aldre ved gudstjenesterne.

Om sognet og sognegården
Med stillingen vil du blive en del af et stort og attraktivt bysogn samt et mindre landdistrikt. Der er 13.974 indbyggere og 10.995 folkekirkemedlemmer. Vores sognegård er stor og særdeles velfungerende med tre undervisningslokaler og en sal, der kan deles op. Den huser desuden kontor til organister og kateket samt Hjørring Kirkekontor. Vi har ansat to organister og tre kirketjenere. Vores Kirke/kultur-medarbejder tilbyder babysalmesang og varetager undervisning af juniorkonfirmander i samarbejde med præsterne.

I sognet har vi et godt samarbejde med både KFUM-spejdere, Grundtvigsk Forum, Indre Mission samt KFUM og KFUK.

Eksempler på aktiviteter er:
• Kirkekoncerter og musikgudstjenester.
• Børne- og konfirmandgudstjenester.
• Gudstjenester for psykisk udviklingshæmmede.
• Babysalmesang.
• Børnehavegudstjenester til jul og påske.
• Kirkefrokoster.
• Besøgstjeneste.
• Sogneeftermiddage og -aftenmøder.
• Kirkehøjskole i samarbejde med byens øvrige sogne.
• En veludbygget skole-kirketjeneste under provstiet.
• Samarbejde på en række punkter med de tre andre, mindre sogne i Hjørring.
• Deltagelse i kulturaktiviteter i byen.

Præsterne koordinerer indbyrdes, hvilke aktiviteter de engagerer sig i.

 


Om Hjørring by
Hjørring by byder på gode skoler og uddannelsesmuligheder. Der er blandt andet STX, HTX, HHX, HF, EUX, EUC samt mellem- og videregående uddannelser. Byen byder desuden på tre hyggelige gågader og et stort indkøbscenter. Der er et blomstrende forenings- og kulturliv, ligesom man kan finde Vendsyssel Teater, Vendsyssel historiske Museum, Vendsyssel Kunstmuseum og et moderne, godt bibliotek. Der er gode muligheder for at dyrke alle slags sport og adgang til en skøn svømmehal, ny multihal og stadion.

Hjørring har også mange fine grønne områder samt kort afstand til Vendsyssels fantastiske natur; herunder Vesterhavet indenfor cykelafstand.

Øvrige oplysninger
Kopi af eksamenspapirer bedes vedlagt, og for ikke ordinerede tillige kopi af attest fra Pastoralseminariet.

Yderligere oplysninger fås hos formand for menighedsrådet Mogens Sørensen: 30 31 24 65 og provst Niels Christian Scheel Lassen: 98 92 11 90.

Læs i øvrigt mere om sognet og byen på www.catharinae.dk og www.hjoerring.dk

 

LINKS

Sankt Catharinæ Pastorat

Hjørring

Aalborg Stift

 



Læs Præsteforeningens tjekliste, når du søger embede
Præsteforeningen har udarbejdet en tjekliste med informationer om, hvad du skal være opmærksom på, når du søger præsteembede. Vær især opmærksom på, at din nuværende løn ikke følger automatisk med, hvis du får nyt embede. Især, hvis du overvejer at søge en oa-stilling med boligpligt og en evt. kbf-funktion, anbefales det, at du læser tjeklisten nedenfor, og får rådgivning i sekretariatet
Præsteforeningens tjekliste



🕑 Fuldtid  |  Hirtshals  |  2024-09-23 15:00:00

Ansøg på e-mail

Virksomhed
Aalborg Stift
Arbejdssted
Kirkevænget 3
9850 Hirtshals
Ansøgningsfrist
23-09-2024 15:00



Retur til søgning