Ny søgning

Opret en jobagent og få nye jobannoncer direkte i din indbakke

Folkekirkens Tværkulturelle Samarbejde (FTS), Svendborg, Fyens Stift - Præst


Præst ved Folkekirkens Tværkulturelle Samarbejde (FTS), Svendborg


En stilling som præst ved FTS, Svendborg. Ansættelse pr. 1. januar 2025.

Beskæftigelsesgraden er på 50% svarende til 18,5 timer pr. uge.

Ansættelse og aflønning sker i henhold til den gældende overenskomst for akademikere i staten med tilhørende protokollat.

Ud over selve lønnen ydes et rådighedstillæg med et afrundet grundbeløb pr. 31. marts 2012 for en fuldtidsstilling på kr. 43.000,00 årligt. Ved deltidsansættelse vil der ske beregning af tillægget i forhold til ansættelseskvoten.

Du vil også få et særligt tillæg med et afrundet grundbeløb pr. 31. marts 2012 på kr. 11.100,00 årligt for en fuldtidsstilling. Ved deltidsansættelse vil der ske beregning af tillægget i forhold til ansættelseskvoten.

Stillingen er omfattet af reglerne om Ny Løn, hvorfor det er muligt at ønske en lønforhandling.

Der er ikke knyttet tjenestebolig til stillingen.

Hvis du indstilles til stillingen, vil der blive indhentet børneattest.

Alle uanset køn opfordres til at søge stillingen.

For ikke ordinerede ansøgere bedes kopi af eksamenspapirer og attest fra Pastoralseminariet vedlagt.

Ansøgninger stiles til Kirkeministeriet, men sendes til Biskoppen over Fyens Stift, Klingenberg 2, 5000 Odense C eller til Fyens Stifts mailadresse kmfyn-ansoegning@km.dk

Ansøgninger skal være biskoppen i hænde senest opslagets udløbsdag inden kl. 15.00.

Der oplyses flg. om embedet:

Stillingsbetegnelse: Præst ved FTS-Svendborg. Ansat som præst under Svendborg Provsti.

Ansættelsesvilkår: Ansættelsen sker i henhold til §5 i vedtægterne for FTS, som udleveres på forlangende.

Arbejdssteder: Frivillighuset, Frederiksgade 8, Svendborg, Provstikontoret, Egensevej 15, Svendborg, Sankt Nicolai Kirke, Svendborg samt andre steder efter aftale.

Samarbejdspartnere: Menigheder, menighedsråd og provstiudvalg i Svendborg Provsti, relevante kommunale udvalg, andre organisationer i Frivillighuset, migrantmenigheder og kirker, Stiftsudvalget for Religionsmøde og Mellemkirkeligt arbejde i Fyens Stift, Folkekirkens Tværkulturelle Samarbejde i Odense, Stiftssamarbejdet ”Folkekirke & Religionsmøde”, relevante migrantmenigheder i Svendborg Kommune, Kirkernes Integrations Tjeneste (KIT).

Organisation: FTS, Svendborg, ledes af en styregruppe, der i samarbejde med præsten og den tværkulturelle koordinator beslutter hvilke projekter og aktiviteter, der skal igangsættes i FTS’ regi, samt fastlægger den økonomiske ramme for disse. Præsten har et tæt samarbejde med den tværkulturelle koordinator.

Ansvarsområder:
Formidle det kristne budskab til FTS’ brugere igennem internationale gudstjenester.
Yde sjælesorg og støtte i trosspørgsmål.
Medvirke til interkulturel forståelse.
Bidrage til at styrke fællesskabet i FTS på tværs af kulturer og generationer.
Medvirke til at FTS’ brugere integreres i det kirkelige liv på Sydfyn.
I samarbejde med den tværkulturelle koordinator medvirke til styrkelse og udbygning af netværket omkring FTS’ aktiviteter.
Øge kendskabet til FTS blandt menigheder og menighedsråd i Svendborg Provsti.
Deltage i FTS’ sprogcafé og etablere relationer til projektets deltagere, projektansatte og frivillige.
Være rummelig, opsøgende og vedholdende i det daglige arbejde med FTS’ brugere.
Have ansvar for rekruttering af frivillige og evt. erfaring med ledelse af disse.
Deltage i styregruppens møder samt være formand for gudstjenesteudvalget.
Sammen med den tværkulturelle koordinator udarbejde halvårlige nyhedsbreve til menighedsråd og kirkelige og andre samarbejdspartnere.

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til:
Provst Bente Holdgaard, benho@km.dk, tlf. 40 48 87 51
Tværkulturel koordinator Pernille Krohn Juhl Jensen, fts.svendborg@gmail.com, tlf. 91 16 99 16/20 11 04 76
Formand for styregruppen Birgith Lotzfeldt, lotzfeldtbirgith@gmail.com, tlf. 26 15 99 08.

 



Læs Præsteforeningens tjekliste, når du søger embede
Præsteforeningen har udarbejdet en tjekliste med informationer om, hvad du skal være opmærksom på, når du søger præsteembede. Vær især opmærksom på, at din nuværende løn ikke følger automatisk med, hvis du får nyt embede. Især, hvis du overvejer at søge en oa-stilling med boligpligt og en evt. kbf-funktion, anbefales det, at du læser tjeklisten nedenfor, og får rådgivning i sekretariatet
Præsteforeningens tjekliste



🕑 50%  |  Svendborg  |  2024-10-21 15:00:00

Ansøg på e-mail

Virksomhed
Fyens Stift
Arbejdssted
5700 Svendborg
Ansøgningsfrist
21-10-2024 15:00



Retur til søgning