Åstrup-Vonsbæk Pastorat, Haderslev Stift - Sognepræst (kbf)
Sognepræst i Åstrup-Vonsbæk Pastorat, Haderslev Provsti, Haderslev Stift
Stillingen som tjenestemandsansat sognepræst i Åstrup-Vonsbæk Pastorat, Haderslev Provsti er ledig til besættelse den 1. marts 2025 eller snarest derefter.
Til stillingen er knyttet en forpligtelse som kirkebogsfører og begravelsesmyndighed.
Stillingen er en fuldtidsstilling.
Som ny sognepræst får du et introduktionsforløb, hvor du får en mentor, der guider dig igennem i den første tid i embedet og sætter dig nærmere ind i de forskellige arbejdsopgaver, der er for en præst.
På Præsteforeningens jobportal kan du læse embedsbeskrivelsen fra menighedsrådet. Her kan du læse om pastoratet og om, hvilke tanker, menighedsrådet gør sig om det ledige embede.
Har du lyst til at læse mere om Åstrup-Vonsbæk Pastorat, og hvordan kirkelivet m.v. er i pastoratet, kan vi anbefale, at du orienterer dig på pastoratets hjemmeside:
Link til sognets hjemmeside: https://www.aastrupsogn.dk/
Embedsbeskrivelsen kan du også læse på Haderslev Stifts hjemmeside.
Stillingen er omfattet af Bekendtgørelse af lov om ansættelse i stillinger i folkekirken m.v. (LBK nr. 864 af 25/6/2013).
Stillingen aflønnes efter løngruppe 1 i aftale om aflønning af tjenestemandsansatte præster i folkekirken.
Ud over selve lønnen ydes et rådighedstillæg med et afrundet grundbeløb pr. 31. marts 2012 for en fuldtidsstilling på kr. 43.000,00 årligt. Ved deltidsansættelse vil der ske beregning af tillægget i forhold til ansættelseskvoten.
Stillingen er omfattet af reglerne om Ny Løn, hvorfor det er muligt at ønske en lønforhandling.
Der er knyttet tjenestebolig til stillingen. Tjenesteboligen ligger på adressen Aastrup Alle 21, 6100 Haderslev.
Boligbidraget for tjenesteboligen excl. udgifter til el, vand og varme udgør på nuværende tidspunkt kr. 4.709. Tjenesteboligen vil blive vurderet inden indflytning, og boligbidraget vil blive fastsat ud fra denne vurdering.
Det forudsættes, at ansøgere har kørekort til almindelig bil (B) og er villig til at bruge egen bil i jobbet.
Er du endnu ikke ordineret, bedes du sende kopi af eksamenspapirer og attest fra Pastoralseminariet sammen med din ansøgning.
Hvis du indstilles til stillingen, vil der blive indhentet børneattest.
Både mænd og kvinder opfordres til at søge stillingen.
Er du interesseret i stillingen og ønsker at sende en ansøgning, bedes du kontakte både menighedsråd og provst for at aftale et tidspunkt for et besøg og en samtale, inden ansøgningsfristen udløber.
Er det første gang, du søger embede, bedes du kontakte biskoppens sekretær for at aftale et tidspunkt for en samtale med biskop Marianne Christiansen, ligeledes inden menighedsrådet afholder orienteringsmøde.
Ansøgningen skal stiles til Kirkeministeriet, men skal sendes til biskoppen over Haderslev Stift pr. mail til: kmhad@km.dk, og ansøgningen skal være biskoppen i hænde senest opslagets udløbsdato kl. 15.00.
Kontaktoplysninger MR-næstformand Stine Bang, Åstrup Sogn
Telefon 22 47 56 23 ∙ E-mail: stine@godeviberationer.dk
Kontaktoplysninger MR-formand Hans Otto Hansen Fredsholm, Vonsbæk Sogn
Telefon 40 48 21 40 ∙ E-mail: hans.otto.transport@gmail.com
Kontaktoplysninger domprovst Torben Hjul Andersen, Haderslev Provsti
Telefon 29 61 27 19 ∙ E-mail: than@km.dk
Kontaktoplysninger Haderslev Stift
Telefon 74 52 20 25 ∙ E-mail: kmhad@km.dk
Kontaktoplysninger biskop Marianne Christiansen, v/bispesekretær Heidi Hinrichsen
Telefon 73 52 45 84 ∙ E-mail: hj@km.dk
Kontaktoplysninger biskop Marianne Christiansen, v/bispesekretær Susanne Skøtt
Telefon 73 52 45 94 ∙ E-mail: susk@km.dk
Der oplyses flg. om embedet:
En stilling som tjenestemandsansat sognepræst i Åstrup og Vonsbæk Pastorat er ledig til besættelse pr. 1. marts 2025.
Åstrup Sogn er et sogn, der både rummer store parcelhusområde i Haderslevs nordlige del og landområder med en mindre by. Vonsbæk Sogn er et landområde med en mindre by og strækker sig langs Haderslev fjord og ud til Lillebælt.
Der er 2 menighedsråd, der arbejder godt sammen og holder mange af menighedsrådsmøderne fælles. Begge menighedsråd har stort fokus på at styrke kirkeliv og fællesskab i lokalområdet.
Kirkerne samarbejder med de lokale skoler, børnehaver, borgerforeningen og fungerer som iværksætter for en stor del af det kulturelle liv i sognene.
Der er ansat en graver ved hver af kirkerne, en organist for begge kirker på 30 timer og der er et kirkesangerteam, som dækker gudstjenester og kirkelige handlinger. Alle medarbejdere ved kirkerne lægger stor vægt på samarbejde, fleksibilitet og har et fælles fokus på at få tingene til at fungere. Der er fælles medarbejderfrokost en gang om ugen, hvor de kommende ugers arrangementer tales igennem. Menighedsrådene bakke godt op om præsten og er imødekommende over for nye idéer.
Der er god tilslutning både til gudstjenester og til de øvrige aktiviteter i kirken, og hvert andet år afholdes måske Danmarks hyggeligste musikfestival, Aastrup Musikfestival, i den meget rummelige præstegårdshave (festivalen ligger første lørdag i september).
Vi forventer, at vores nye præst kan bidrage med god energi og initiativer til både traditioner og fornyelse. Menigheden sætter pris på en god prædiken, som kan formidle evangeliet på en levende måde.
Kirkerne er begge romanske kirker, som begge ligger meget naturskønt. I Åstrup Kirke er der et meget sjældent kassetteloft, som giver kirken et smukt udtryk. Vonsbæk Kirke ligger med kig til Haderslev Fjord og omsluttet af Præsteskoven, som hører til kirkens jorde. Kirken har en spændende historie, som stedet, hvor den første lutherske præst i Norden blev indsat i 1525.
Præstegården er en smuk og velholdt bygning fra 1842 på 241 m2. Der er 2 rummelige stuer, spisekøkken, 4 værelser og et stort, istandsat rum på loftet på godt 40m2. Den blev gennemrestaureret i 1993 og igen i 2010 og har netop fået nyt stråtag. Haven er en parklignende have på 8500 m2 med gamle træer og en lille frugtplantage. Græsplæner og hække passes af graver.
Kontakt:
Aastrup menighedsråd: Stine Bang tlf. 22 47 56 23
Vonsbæk menighedsråd: Hans Otto Fredsholm tlf. 40 48 21 40
LINKS
Læs Præsteforeningens tjekliste, når du søger embede
Præsteforeningen har udarbejdet en tjekliste med informationer om, hvad du skal være opmærksom på, når du søger præsteembede. Vær især opmærksom på, at din nuværende løn ikke følger automatisk med, hvis du får nyt embede. Især, hvis du overvejer at søge en oa-stilling med boligpligt og en evt. kbf-funktion, anbefales det, at du læser tjeklisten nedenfor, og får rådgivning i sekretariatet
Præsteforeningens tjekliste
🕑 Fuldtid | Haderslev | 2025-01-06 15:00:00
Ansøg på e-mail
Haderslev Stift
Aastrup Alle 23
6100 Haderslev
06-01-2025 15:00
Retur til søgning