Vojens-Jegerup-Maugstrup Pastorat, Haderslev Stift - Sognepræst (oa)
Sognepræst i Vojens - Jegerup - Maugstrup Pastorat, Haderslev Provsti, Haderslev Stift
Stillingen som overenskomstansat sognepræst i Vojens - Jegerup - Maugstrup Pastorat, Haderslev Provsti er ledig til besættelse den1. februar 2024 eller snarest derefter.
Stillingen er en fuldtidsstilling.
Som ny sognepræst får du et introduktionsforløb, hvor du får en mentor, der guider dig igennem i den første tid i embedet og sætter dig nærmere ind i de forskellige arbejdsopgaver, der er for en præst.
På Præsteforeningens jobportal kan du læse embedsbeskrivelsen fra menighedsrådet. Her kan du læse om pastoratet og om, hvilke tanker, menighedsrådet gør sig om det ledige embede.
Har du lyst til at læse mere om Vojens - Jegerup - Maugstrup Pastorat og hvordan kirkelivet m.v. er i pastoratet, kan vi anbefale, at du orienterer dig på sognenes hjemmeside:
Link til sognets hjemmeside: https://www.vojenskirke.dk, https://www.jegerupkirke.dk og https://www.haderslevdomprovsti.dk/kirker-og-sogne/maugstrup-kirke/
Embedsbeskrivelsen kan du også læse på Haderslev Stifts hjemmeside https://haderslevstift.dk
Ansættelse og aflønning sker i henhold til den gældende overenskomst for akademikere i staten med tilhørende protokollat.
Ud over selve lønnen ydes et rådighedstillæg med et afrundet grundbeløb pr. 31. marts 2012 for en fuldtidsstilling på kr. 43.000,00 årligt. Ved deltidsansættelse vil der ske beregning af tillægget i forhold til ansættelseskvoten.
Du vil også få et særligt tillæg med et afrundet grundbeløb pr. 31. marts 2012 på kr. 11.100,00 årligt for en fuldtidsstilling. Ved deltidsansættelse vil der ske beregning af tillægget i forhold til ansættelseskvoten.
Stillingen er omfattet af reglerne om Ny Løn, hvorfor det er muligt at ønske en lønforhandling.
Der er ikke knyttet nogen tjenestebolig til stillingen.
Det forudsættes, at ansøgere har kørekort til almindelig bil (B) og er villig til at bruge egen bil i jobbet.
Er du endnu ikke ordineret, bedes du sende kopi af eksamenspapirer og attest fra Pastoralseminariet sammen med din ansøgning.
Hvis du indstilles til stillingen, vil der blive indhentet børneattest.
Både mænd og kvinder opfordres til at søge stillingen.
Er du interesseret i stillingen og ønsker at sende en ansøgning, bedes du kontakte både menighedsråd og provst for at aftale et tidspunkt for et besøg og en samtale, inden ansøgningsfristen udløber.
Er det første gang, du søger embede, bedes du kontakte biskoppens sekretær for at aftale et tidspunkt for en samtale med biskop Marianne Christiansen, ligeledes inden menighedsrådet afholder orienteringsmøde.
Ansøgningen skal stiles til Kirkeministeriet, men skal sendes til biskoppen over Haderslev Stift pr. mail til: kmhad@km.dk og ansøgningen skal være biskoppen i hænde senest opslagets udløbsdato kl. 15.00.
Kontaktoplysninger MR-formand Preben Holmberg, Vojens Sogn
Telefon 24 44 40 55 ∙ E-mail: holmbergpreben@gmail.com
Kontaktoplysninger MR-formand Tina Fogt Holm Lunding, Jegerup Sogn
Telefon 61 10 36 37 ∙ E-mail: tinalunding@stofanet.dk
Kontaktoplysninger MR-formand Ulla Toft, Maugstrup Sogn
Telefon 29 26 77 22 ∙ E-mail: uto@bbsyd.dk
Kontaktoplysninger domprovst Torben Hjul Andersen, Haderslev Domprovsti
Telefon 29 61 27 19 ∙ E-mail: than@km.dk
Kontaktoplysninger Haderslev Stift
Telefon 74 52 20 25∙ E-mail: kmhad@km.dk
Kontaktoplysninger biskop Marianne Christiansen
v/bispesekretær Heidi Hinrichsen
Telefon 73 52 45 84 ∙ E-mail: hj@km.dk
v/bispesekretær Susanne Skøtt
Telefon 73 52 45 94 ∙ E-mail: susk@km.dk
Der oplyses flg. om embedet:
Tresognspastoratet i Vojens, Jegerup og Maugstrup søger en engageret sognepræst, der er velorganiseret og har gode samarbejdsevner.
Folketal/Folkekirkemedlemmer (01.01.2023):
Jegerup: 3.107 / 2.670 (86%)
Vojens: 4.007 / 3.317 (83%)
Maugstrup: 477 / 404 (85%)
Kirkelige handlinger i Tresognet (2022):
Døbte: 41
Konfirmander: 64
Vielser/velsignelser: 9
Begravelser/bisættelser: 114
Jegerup Kirke er en middelalderkirke, bygget ca. 1150. Der er 165 siddepladser. Kirken er i god vedligeholdelsesstand. I 2024 gennemføres en renovering af varmeanlægget, indvendig kalkning, samt konservering af inventar. Kirken ligger på kirkegården og besøges hvert år af mange Pilgrims- og Hærvejsvandrere, da kirken er placeret langs den gamle Hærvej.
Orgel: Marcussen 2006, 11 st.
Præst: I Tresognspastoratet er ansat 3 præster, hvoraf den ene stilling er ledig (stillingen i Jegerup).
Ansatte: Kirkegårdsgraver / kirketjener, kirkesanger og fælles organist med Vojens.
Jegerup Menighedsråd består af 7 valgte medlemmer.
Vojens Kirke er en genforeningskirke, som er bygget i 1925. Der er 250 siddepladser. Kirken er i god vedligeholdelsesstand. Inden jubilæet i 2025 gennemføres en renovering af kirken. Kirken ligger på en åben plads ved kirkegården.
Orgel: Marcussen 1974, 14 st.
Præst: Kirkebogsførende præst Pia Haaning Lorenzen uden bopælspligt og med præstekontor i Vojens Sognegård.
Ansatte: 4 Kirkegårdsmedarbejdere, kirkesanger og fælles organist med Jegerup.
Vojens menighedsråd består af 8 valgte medlemmer.
Maugstrup Kirke er en middelalderkirke, opført i 1100-tallet. Der er 130 siddepladser. Kirken er i god vedligeholdelsesstand. Kirken ligger på kirkegården.
Præst: Sognepræst Niels Bjørn Christensen-Dalsgaard, som er bosat i Maugstrup Præstegård.
Ansatte: Kirkegårdsgraver / kirketjener, kirkesanger og organist.
Tresognspastoratets sogne har et godt og positivt samarbejde blandt andet omkring fælles kirkeblad og årlige fællesarrangementer.
Arbejdsforhold:
Gudstjenester og kirkelige handlinger, samt minikonfirmand undervisning i Tresognspastoratets kirker, fordeles ligeligt mellem de 3 sognepræster. Der er på nuværende tidspunkt 1 konfirmandhold pr. præst.
Gudstjenesterne på det kommunale plejehjem, Bregnbjerglund, fordeles ligeledes mellem pastoratets 3 sognepræster.
I alle tre sogne er der gode folkekirkelige forhold med mange kirkelige aktiviteter, samt et rigt foreningsliv.
Jegerup ligger centralt i Haderslev Kommune, tæt ved motorvej E45. Der er 15 km til domkirkebyen Haderslev og 5 km til Vojens, hvor der er såvel skoler og daginstitutioner, som handel og spisesteder. Fra Jegerup er der busforbindelser til Vojens, hvorfra der er også er togforbindelser.
Jegerup er en aktiv landsby hvor der, ud over kirkelivet, er mange og gode fritidsaktiviteter, med mange frivillige hjælpere i alle aldersgrupper. Menighedsrådene i Tresognet ønsker fortsat, at kirken er en aktiv og synlig medspiller i disse aktiviteter. Både for børn, unge og ældre. Derudover lægger vi vægt på et godt samarbejde mellem skoler og børnehaver, der ligger i Vojens by.
Der er i Tresognspastoratet gode samarbejdsrelationer mellem præster, kordegn, kirkegårdsmedarbejdere, organister og menighedsrådene i øvrigt. Det er et samarbejde, vi sætter stor pris på, og som vi ønsker fastholdt.
Området:
Jegerup Landsby byder på et godt og aktivt foreningsliv (se mere på Jegerup.dk). Kirken benytter, ud over konfirmandstue og kirke, jævnligt forsamlingshuset og den lokale hal til arrangementer. Yderligere aktiviteter findes i Vojens (5km), hvortil der, som tidligere nævnt, er busforbindelse.
Området er naturskønt med flere afmærkede vandrestier.
Forventninger til præsten:
Der er ikke tradition for en bestemt kirkelig retning i sognene.
Menighedsrådene søger en sognepræst:
- Der vil være synlig og engagere sig i lokalsamfundet.
- Er initiativrig med respekt for traditionerne og er et aktivt medlem af menighedsrådet.
- Vil formidle det kristne budskab i et forståeligt sprog, der giver stof til eftertanke.
- Er rummelig og kan favne mennesker i alle situationer, og generelt lide at arbejde med alle aldersgrupper.
- Der vil indgå som en loyal holdspiller i præsteteamet, medarbejdere ved kirkerne, samt menighedsrådene.
Yderligere informationer kan ses på følgende hjemmesider:
www.Jegerupkirke.dk www.Vojenskirke.dk
https://www.haderslevdomprovsti.dk/kirker-og-sogne/maugstrup-kirke/
LINKS
Læs Præsteforeningens tjekliste, når du søger embede
Præsteforeningen har udarbejdet en tjekliste med informationer om, hvad du skal være opmærksom på, når du søger præsteembede. Vær især opmærksom på, at din nuværende løn ikke følger automatisk med, hvis du får nyt embede. Især, hvis du overvejer at søge en oa-stilling med boligpligt og en evt. kbf-funktion, anbefales det, at du læser tjeklisten nedenfor, og får rådgivning i sekretariatet
Præsteforeningens tjekliste
🕑 Fuldtid | Vojens | 2025-01-06 15:00:00
Ansøg på e-mail
Haderslev Stift
Østerled 1
6500 Vojens
06-01-2025 15:00
Retur til søgning